Nu bliver det gratis at benytte de offentlige toiletter i Tønder
12.1.2023 16:02:20 CET | Tønder Kommune | Pressemeddelelse

De offentlige toiletter på syv adresser i Tønder Kommune skal have fjernet møntlåsene og fremover være gratis at benytte for alle. Betaling med kontanter på de offentlige toiletter er udfordret af, at stadig færre personer går rundt med kontanter på sig, og kommunens forvaltning fik jævnligt henvendelser fra borgere, der opfordrede til, at man ændrede på ordningen.
Flere erhvervsdrivende fortæller samtidig, at de får besøg af gæster, som ikke har kontanter på sig og derfor har akut brug for mønter. Butiksejerne påpeger, at det er til ekstra gene for forretningslivet, fordi det ikke længere er omkostningsfrit at veksle til mønter i bankerne.
Derudover har der i perioder været store udfordringer med møntbokse som er ude af drift, hærværk på døre og mønter der sidder fast på grund af hærværk.
Derfor valgte Teknik- og Miljøudvalget i denne uge at afskaffe brugerbetalingen på de offentlige toiletter, og det er udvalgsformand Poul Erik Kjær godt tilfreds med.
”Der er færre og færre der går rundt med kontanter på sig, og et andet betalingssystem, fx med kreditkort, SMS eller MobilePay ville være dyrt at etablere og dyrt at vedligeholde, og ville desuden heller ikke være en god løsning for de mange udenlandske turister, der hvert år besøger Tønder Kommune. Og når vi samtidig oplevede for meget hærværk og systemer der ikke virkede optimalt, så er jeg glad for, at vi fandt frem til denne her løsning”, forklarer Poul Erik Kjær.
Tilbage i 2010erne blev der lagt et øget fokus på de offentlige toiletter i kommunen. Det betød dengang, at man renoverede flere af de offentlige toiletter, der var nedslidte og upraktisk indrettet og samtidig opsatte betalingsautomater i forbindelse med renoveringerne. Håbet dengang var, at hærværksudøvere ikke vil betale for at komme ind og ødelægge de istandsatte toiletter.
Adresserne på de offentlige toiletter, det nu bliver gratis at benytte er:
- Sdr. Frankel 2
- P-pladsen, Lakolk
- Mellemgade
- Toldbogade 10, kulturtorvet
- Torvet 2
- Kongevej 7, rutebilstationen
- Rudbølvej 15B, p-pladsen
Tønder Kommune får samlet set ca. 82.000 kroner mindre ind i provenu, når toiletterne bliver gratis at benytte. Forvaltningen finder dette beløb inden for det eksisterende budget.
Det forventes, at arbejdet med at tage møntboksene ned fra toiletterne går i gang senere på måneden, og at arbejdet vil være afsluttet inden udgangen af februar.
Kontakter
Poul Erik Kjær, fmd. Teknik- & Miljøudvalget, Tønder Kommune: Tlf.: 20 13 37 38
Christian Kjær-Andersen, afd. leder, Teknik & Miljø, Tønder Kommune: Tlf.: 29 38 62 65
Billeder
Information om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
En rørt Hanne Vedel modtog Wegner Prisen 202623.4.2026 17:53:48 CEST | Pressemeddelelse
Tekstildesigner Hanne Vedel modtog torsdag Wegner Prisen 2026 i de historiske rammer på Schackenborg Slot.
Tønder debuterer i top 10 som en af Danmarks bedste studiebyer20.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder markerer sig nu som en af landets mest attraktive studiebyer. I studentum.dk’s kåring af Årets studieby 2026 går Tønder direkte ind på en imponerende 6. plads ud af 42 studiebyer.
Ny hjemmeside gør det lettere at finde sociale tilbud i Tønder Kommune17.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgere i Tønder Kommune kan nu lettere få overblik over de mange sociale tilbud og fællesskaber i lokalområdet. På hjemmesiden Socialkompas.dk samles tilbud fra både kommunen, frivillige organisationer og foreninger ét sted.
FGU-elever får øjnene op for frivillighed15.4.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Som den første kommune i landet har Tønder Kommune i samarbejde med FGU Tønder gennemført et frivillighedsforløb for alle elever på FGU Tønder. Målet har været at give de unge et indblik i, hvad frivillighed kan være, og hvad det kan give både den enkelte og fællesskabet.
Kulturkalender samler de lokale oplevelser13.4.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvor finder du din næste koncertoplevelse? Hvad sker der på fredag på Rømø? Og hvilke oplevelser byder naturen på i maj? Det og meget mere kan borgere og besøgende nu finde i Tønder Kommunes nye Kulturkalender.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


