Elbilmærket XPENG indgår samarbejde med If
12.1.2023 15:16:47 CET | If Forsikring | Pressemeddelelse

XPENG, som allerede har slået dørene op for deres showroom i Axel Towers overfor Tivoli i København i efteråret 2022, står selv bag udvikling af biler, design og udstyr. Bilmærket, der er nyt på det danske marked, blev født og skabt som 100 % elbilmærke i 2014.
XPENG har netop for både det danske og svenske marked valgt If Forsikring som det selskab, der kommer til at stå bag XPENG Forsikring, og som skal sikre bilejerne den bedste kundeoplevelse ved skadeudbedring.
XPENG-modellerne kan købes både online og direkte i et XPENG showroom. Her kan køberen sammensætte sin personlige bil gennem XPENGs hjemmeside med eller uden hjælp fra deres produktspecialister. Samtidig kan man allerede nu se og prøvekøre bilerne fra XPENGs showroom centralt i København. Fra den 3. februar åbner endnu et showroom i Hillerød. Den direkte distributionsmodel er med til at gøre prisen både attraktiv og konkurrencedygtig, og den digitale løsning gør det nemt for kunderne at købe ny elektrisk bil, tilmed fuldt forsikret.
XPENG udtales 'eks-peng'. Navnet er en forkortelse for firmaets stifter: He Xiaopeng.
Høje forventninger
Fra adm. direktør Jens Olsen for XPENG i Danmark lyder det:
”Vi har store ambitioner for det danske, nordiske og europæiske marked, og bilkøberne har til vores glæde allerede vist os stor interesse og tillid. Det er tydeligt, at kvaliteten og de avancerede, tekniske løsninger i vores biler, i kombination med høj værdi for pengene, er en cocktail danskerne responderer positivt på. Den hastige overgang til elbiler, har generelt gjort kunderne mere åbne for ny teknologi og nye mærker”.
Han ser forsikring som en central rolle i XPENGs ambition om at tilbyde kunderne de bedste og mest fleksible løsninger.
”Vi tror, at If som seriøs og kundeorienteret forsikringsleverandør, er den partner der kan skabe størst tryghed og tilfredshed for vores kunder, og vi har høje forventninger til samarbejdet”, siger Jens Olsen.
Nye og omfattende forsikringsløsninger
Head of Mobility hos If, Jonas Hørdam, ser frem til at levere forsikringer til de kommende XPENG-ejere:
”Vi er stolte af at indgå en aftale med et ambitiøst elbilmærke. XPENG er et nyt mærke for os i Danmark, men et kendt mærke fra det norske marked. Vi ser et rigtig godt match mellem If og XPENG, og vores nordiske erfaringer gør, at vi kan få sammensat det helt rette forsikringskoncept, siger han.
If og XPENG vil i fællesskab lancere et omfattende og integreret forsikringskoncept.
”Vi sammensætter en både individuel og digital model i samarbejdet med XPENG, så den enkelte kunde kan vælge den helt rigtige forsikringsløsning til sin elbil. Aftalen med XPENG cementerer Ifs store engagement i at kunne levere de bedste forsikringsløsninger på det voksende elbilmarked. Vi ser meget frem til at støtte op om XPENG’s vækst på det danske og svenske marked”, slutter han.
Nøgleord
Kontakter
XPENG: Joachim Vishart Hummel-Gryholm - joachim.gryholm@xiaopeng.com, +45 2137 6760
If Forsikring: Kommunikationschef Birgitte Ringbæk - birgitte.ringbaek@if.dk, +45 6120 5009
Billeder


Information om If Forsikring
If er Nordens største forsikringsselskab med mere end 4,5 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
If til boligejere: Det kan blive dyrt, hvis du glemmer at rydde sne6.2.2026 13:31:05 CET | Pressemeddelelse
Boligejere skal huske at rydde sne og salte - ellers kan det få konsekvenser, lyder advarslen fra If, Nordens største forsikringsselskab.
If har rykket ud til ekstremt mange fastkørsler: Kan ikke mindes lignende i otte år6.2.2026 12:55:15 CET | Pressemeddelelse
Kraftigt snefald har betydet, at usædvanligt mange danskere det seneste døgn har fået hjælp til at blive trukket fri på vejene, viser nye tal fra forsikringsselskabet If.
If hjælper meget-rapport Q4: Proaktive indsatser hjalp kunderne under stormvejr5.2.2026 07:40:27 CET | Pressemeddelelse
Sampo-koncernen fortsatte med at udnytte sine markedspositioner og skala til at levere et solidt resultat for både fjerde kvartal og hele 2025.
If: Kraftigt snefald kan føre til farlige situationer på travle rejsedage4.2.2026 11:48:29 CET | Pressemeddelelse
Der er netop udsendt et varsel om kraftigt snefald og snestorm. Det rammer ifølge forsikringsselskabet If på et uheldigt tidspunkt, hvor mange danskere skal afsted på vinterferie.
9.000 brandalarmer berørt onsdag: If opfordrer til ekstra opmærksomhed27.1.2026 08:02:38 CET | Pressemeddelelse
Nordens største forsikringsselskab, If, opfordrer hospitaler, plejehjem, daginstitutioner og virksomheder i Hovedstaden og dele af Sjælland til at tage ekstra forholdsregler, når automatiske brandalarmer ikke når frem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
