Danske Spil: Holger Rune vinder en grand slam i 2023
12.1.2023 13:15:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Det er gået hurtigt for Holger Rune, siden han for præcis et år siden bankede på til verdensranglistens top 100; nu er han sågar i top 10 og nævnes blandt favoritterne til at vinde sportens allerstørste turneringer.
Hvis man sætter en 10’er på, at Holger Rune vinder mindst en af årets fire grand slams - Australian Open, French Open, Wimbledon eller US Open – så udbetaler Danske spil 55 kroner i gevinst.
Det lyder umiddelbart ikke af meget, men spørger man Danske Spils oddssætter, så er det ikke lave odds – det er realistiske.
”Trods sin unge alder overraskede Holger Rune alt og alle med sin helt fantastiske sæson i 2022, og vi både tror og håber, at han kan fortsætte sin positive udvikling igen i år,” siger Danske Spils oddssætter Peter Emmike Rasmussen.
Aldrig før sat odds på det
Det er første gang nogensinde, at Danske Spil overhovedet har fundet det nødvendigt at sætte odds på, at en dansk herrespiller vinder en af årets fire grand slams, og derfor bliver det spændende at følge med fra start, når det for alvor går løs i 2023.
”Vi må ikke glemme, at Holger Rune blot er teenager, og at han derfor kommer med en helt anden energi og tilgang til spillet end mange af de ældre konkurrenter. Hvis han først kommer godt i gang i en turnering, så kører han altså bare på, og så kan han være nærmest umulig at stoppe. Det så jo vi sidste år, hvor han slog fem top 10-spillere på stribe og vandt ATP Masters i Paris,” siger Peter Emmike Rasmussen.
”Holger Rune har fire skud i bøssen, hvis han skal vinde en grand slam allerede i år: Australian Open, French Open, Wimbledon og US Open. Vi vurderer, at han har størst chance for at vinde US Open, men jeg vil bestemt ikke afvise, at han allerede kan nå langt i Australian Open, hvis han ellers når at vænne sig til januar-heden i Melbourne,” siger Peter Emmike Rasmussen.
Hvis resultaterne begynder at gå Runes vej, så kan man hos Danske Spil også spille på, at den danske tennis-komet fortsætter hele vejen til tops og ender året som nummer et på verdensranglisten. Her giver Danske Spil odds 30.
Årets første grand slam, Australian Open, begynder i Melbourne 16. januar.
French Open begynder i maj, Wimbledon i juli og US Open starter i slutningen af august.
Odds på, at stjernerne vinder mindst én af årets fire Grand Slams
Novak Djokovic 1,25
Rafael Nadal 1,90
Carlos Alcaraz, 2,20
Daniil Medvedev 2,70
Stefanos Tsitsipas 4,20
Alexander Zverev 4,50
Felix Auger Aliassime 4,50
Jannik Sinner 4,50
Nick Kyrgios 4,50
Holger Rune 5,50
Casper Ruud 6,00
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Rammer årets højeste odds”Det er simpelthen dumt held!”29.1.2026 18:00:00 CET | Pressemeddelelse
En usædvanligt heldig oddser ramte onsdag aften årets højeste odds, da han fik sin indsats 17.182 gange igen på Oddset. Desværre for ham, så satsede han ikke så meget…
Vinder million i Klasselotteriet: ”Nu skal vi altså begynde at bruge de penge!”26.1.2026 14:46:59 CET | Pressemeddelelse
Et ældre sønderjysk ægtepar fra Aabenraa Kommune fremskynder planerne for store oplevelser, efter million-gevinst fra Klasselotteriet har givet deres pensionsopsparing en ordentlig hestesko.
Heldig dansker løber med førstepræmien i Lotto25.1.2026 08:23:00 CET | Pressemeddelelse
Der var ekstra god grund til jubel i hele tre danske hjem efter lørdagens Lotto trækning. En løb med førstepræmien på otte millioner kroner, mens de resterende to hver især kan se frem til at modtage en million kroner.
Vandt million i Lotto på vej til dyrehospitalet24.1.2026 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
God timing: En heldig kvinde fra Sydsjælland vandt 1.000.000 i Lotto, da hun skulle hente sin hund efter en akut operation på dyrehospitalet.
Danske Spil giver 20% chance for statuette til dansk Oscar-håb23.1.2026 12:29:54 CET | Pressemeddelelse
Den danske dokumentarfilm Mr. Nobody Against Putin er blevet nomineret til en Oscar, men er i hård modstand i kampen om hæderen - chancerne er dog rimelige, siger Danske Spils ekspert.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

