Dansk Fjernvarme står bag CONCITOs udmelding om affaldsenergien

Hvis Danmark skal nå i mål med regeringens ønske om negativ CO2-udledning i 2050, skal initiativerne, der fjerner CO2 fra atmosfæren opskaleres. Derfor arbejder Dansk Fjernvarme helt konkret med at sikre bedre muligheder for CO2-fangst, samt sikre vigtig sektorkobling mellem fjernvarmebranchen og øvrige brancher.
I en ny analyse og anbefalinger fra CONCITO, vurderer tænketanken, at der er et potentiale for CO2-fangst på 2 mio. tons CO2 fra affaldsforbrænding i 2030, hvor af ca. 1,5 mio. ton CO2 er biogene. CONCITO opfordrer til at annullere målet om at reducere affaldsforbrændingskapaciteten, fordi det vil hæmme anlæggenes investeringsvillighed. Det er en problematik, Dansk Fjernvarme bakker konkret op om.
- Vi har længe kaldt på, at det ikke er holdbart at affaldsenergianlæggene skal reduceres med 30 procent. Det er ikke godt for miljø og klima. Det er uhensigtsmæssigt for fastholdelse af vores forsyningssikkerhed. Og nu ser vi at det også hæmmer vores potentiale for at reducere CO2 og dermed indfri vores klimamål, siger Rune Moesgaard, politisk chef fra Dansk Fjernvarme. Og han fortsætter:
- Der er sket meget siden aftalen blev lavet i 2020. Derfor bakker vi op om CONCITOS anbefaling om at annullere målet og stedet skabe rammerne for øget muligheder for CO2-fangst på anlæggene, siger Rune Moesgaard.
Læs CONCITOs rapport her: https://concito.dk/nyheder/ny-analyse-skal-mere-fart-paa-fjerne-co2-fra-atmosfaeren
Kontakter
Sofie Karoline HøgedalPresserådgiver
Tlf:+45 22 53 27 44skh@danskfjernvarme.dkBilleder
Information om Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets cirka 350 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 78 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Danskernes fjernvarme bliver i højere grad produceret på el21.10.2025 06:15:16 CEST | Pressemeddelelse
Fjernvarmesektoren har rundet et elforbrug på 2 TWh om året, svarende til samme årlige strømforbrug for over en halv million husstande. Det er en vigtig milepæl i elektrificeringen og den grønne omstilling af varmeproduktionen i Danmark.
CCS-aftale er positiv for udvikling af CCS-værdikæden10.10.2025 08:44:04 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har med et bredt flertal i Folketinget indgået en aftale om smidigere myndighedsprocesser for CCS-projekter under land. Aftalen forventes at sætte fart på udviklingen af CCS-værdikæden og kan dermed bidrage til opfyldelsen af Danmarks klimamål, kommenterer Dansk Fjernvarme.
Udspil: Nedlukning af gasnet nødvendig for grøn omstilling af varmeforsyningen10.10.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for klar besked til de danske gasfyrsejere, hvis den grønne omstilling af varmeforsyningen i den private rumopvarmning skal fortsætte. Dansk Fjernvarme har samlet en række anbefalinger i et politisk udspil, som skal fortsætte tempoet på gasudfasningen fra 2022 ind i fremtiden.
Radikale Venstres udspil hilses velkommen af fjernvarmesektorens brancheorganisation20.9.2025 07:14:35 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Fjernvarme hilser Radikale Venstres udspil velkomment i forhold til at løfte den grønne omstilling af varmeforsyningen og øge elektrificeringen i Danmark.
Finanslovsudspil efterlader den grønne omstilling på perronen29.8.2025 11:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens finanslovsforslag vil lykkes med at øge elforbruget. Men hvis vi skal fortsætte den grønne omstilling og den fossile gas skal udfases, er der behov for at fortsætte fjernvarmepuljen og sikre elforsyningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

