Nyt blåt pulver rykker grænserne for 3D-print til fødevareindustrien
Et helt nyt, blåt nylonpulver til 3D-print skal nu gøre det endnu lettere at opdage uønskede komponenter i en fødevareproduktion. Det er Teknologisk Institut, der har udviklet det nye materiale, og det har man gjort for at imødekomme fødevareindustriens ønsker til sikkerhed. Det nye pulver samler nemlig høj hygiejne og høj fødevaresikkerhed i ét produkt – og så er det godkendt til fødevarekontakt i både Europa og USA.
- Det er noget vi har set, der er behov for i fødevareindustrien, og noget der endnu ikke findes inden for 3D-print, fortæller Morten Lisberg Jørgensen, konsulent og 3D-print specialist på Teknologisk Institut.
Øger fødevaresikkerhed
Teknologisk Institut har tidligere udviklet metaldetekterbart nylonpulver, og der findes også blåt pulver på markedet, som er visuelt detekterbart - men kombinationen af de to egenskaber er helt ny inden for 3D-print, når der bruges upcyclet pulver.
Det pulver, som Teknologisk Institut har udviklet, består af henholdsvis hvidt nylonpulver, en del metalpulver og en del blåt nylonpulver, hvilket giver den blå farve, som er særligt efterspurgt i fødevareindustrien.
- At tilføje den blå farve til det metaldetekterbare nylon giver den ekstra værdi, at kunderne også let kan se det visuelt. Der kan sagtens være linjer i en produktion, hvor der ikke er en metaldetektor, og så giver det mening, at de 3D-printede emner er blå, for at det er nemmere at se i fødevaren, hvis små stumper skulle knække af, forklarer Morten Lisberg Jørgensen.
Metalindholdet i pulveret gør det samtidig muligt for en metaldetektor eller røntgenscanner at fange helt ned til små granulater på 1x1 mm.
Hygiejnemæssige fordele
3D-print er i forvejen en teknologi, der giver en række hygiejnemæssige fordele. Det skyldes især den store designfrihed, som gør det muligt at lave komponenter næsten uden samlinger. Færre samlinger betyder, at der er færre steder, hvor bakterier kan ophobe sig, og samtidig gøre det rengøringen lettere, da der er færre dele, der skal skilles ad. 3D-printede komponenter fra Teknologisk Institut får desuden en såkaldt 3S-behandling, som forsegler overfladen og gør den vandbestandig – det letter rengøringen yderligere.
- Kombinationen af det nye, spændende materiale og 3D-print teknologiens designfrihed er noget helt særligt og tiltrækkende for fødevareindustrien, siger Morten Lisberg Jørgensen, som forventer at det nye pulver vil gøre 3D-print endnu mere attraktiv for fødevareindustrien.
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Se produkterne her
Nøgleord
Kontakter
Konsulent Morten Lisberg Jørgensen, Teknologisk Institut, mobil 7220 1762, mail: mljo@teknologisk.dk
Billeder
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Danvak flytter ind på Teknologisk Institut23.9.2024 10:26:59 CEST | Pressemeddelelse
Danvak og Teknologisk Institut indgår strategisk samarbejde for at styrke faglig udvikling og teknologisk innovation.
Kunstig intelligens har stort potentiale i fødevareproduktionen12.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stor AI konference på Teknologisk Institut afdækker muligheder og giver gode råd om effektiv udnyttelse og optimering for fødevareindustrien.
Nyt projekt skal gøre det lettere at genanvende sportstøj6.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En let skalérbar metode til at fjerne elastan fra blandt andet sportstøj skal gøre det lettere at genanvende materialerne, når de er kasseret af forbrugerne.
Teknologisk Institut har udviklet ny PFAS-fri nanocoating28.8.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fugt, spyt og sved kan forringe levetiden af eksempelvis smart wearables og elektronik i kontakt med huden. Derfor har Teknologisk Institut nu udviklet en ny transparent nanocoating, der beskytter mod netop dette. Coatingen er PFAS-fri, og dermed mere miljøvenlig samt fremtidssikret ift. kommende EU-regulativer, der forventeligt vil forbyde brugen af PFAS i produkter hvor det ikke er essentielt.
Nu skal der fuld fart på genanvendelsen af bilplast6.8.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Genanvendelsen af plast fra skrottede og reparerede biler skal op i gear for at imødekomme skrappere EU-krav og stor efterspørgsel efter genanvendt plast.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum