Milliondonation skal styrke trivslen blandt børn og unge i dagtilbud og skoler
10.1.2023 13:30:32 CET | Danske Professionshøjskoler | Pressemeddelelse
Playful Learning-programmet har potentialet til at være et væsentligt og nødvendigt initiativ, der kan afhjælpe udfordringer som eksklusion, manglende motivation, trivsel og lyst til at lære i vores skoler, dagtilbud og børns hverdag i Danmark. Programmet har vist sig i stand til at skabe signifikante ændringer i en legende læringspraksis, og derfor har LEGO Fonden valgt at fortsætte samarbejdet med denne kæmpe bevilling.
Playful Learning-programmet blev iværksat i 2018 og forlænges nu med fire år frem til udgangen af 2026.
Tobias Heiberg, programchef for Playful Learning-programmet, glæder sig over at stå i spidsen for den bevægelse, der på sigt kan drive det paradigmeskifte, hvor det legende ikke kun er for sjov og en del af pauserne.
- Vi har brug for konkrete tiltag, der kommer både børn og voksne i vores dagtilbud og skoler til gode. I for mange år har vi fokuseret for ensidigt på standardisering, testresultater og målstyring. Når vi sammen skal i en anden retning, hvor børns engagement, kreativitet og trivsel igen står i centrum, må politiske reformer understøttes af pædagogisk udvikling. Vi har brug for indsatser, der forstærker børns kreative, eksperimenterende og legende tilgang til verden og deres lyst til at lære. At være kreativ og legende gennem hele livet, er en central del af det at være menneske og en nødvendighed i en omskiftelig og global verden.
Mistrivsel er et strukturelt samfundsproblem
Et stigende antal børn mistrives i dag og der er mange forklaringer på, hvad mistrivslen skyldes og hvad vi som samfund kan gøre. På baggrund af de sidste fire års udvikling og forskning i Playful Learning og større undersøgelser, ved vi, at programmets indsatser styrker børns trivsel og lyst til at lære, hvorfor LEGO-fonden har valgt at fortsætte samarbejdet frem til 2026.
- Det er en kæmpe fornøjelse at støtte et program, der anerkender legen som vigtig og afgørende for børn og unges trivsel og udvikling. Vi ved, at legen styrker børns trivsel, udvikling og læring. Legen skaber miljøer, hvor det er muligt at fordybe sig, bevæge sig og være sammen i et stærkt fællesskab. Det skal videreførelsen af programmet Playful Learning bidrage til, udtaler Lena Venborg Pedersen, DK Landechef, LEGO Fonden.
Hovedfokus de kommende fire år bliver at nå ud til endnu flere kommuner og deres skoler og dagtilbud og invitere lærere og pædagoger til at indtræde i skræddersyede udviklingsfællesskaber. Et udviklingsfællesskab er et lokalt forankret samarbejde om at styrke legende tilgange til børnenes udvikling, læring og trivsel. Det afgørende er, at udviklingsfællesskabet tager udgangspunkt i konkrete muligheder eller udfordringer i børnenes hverdag, hvor pædagoger, lærere og forskere eksperimenterer og bidrager ligeværdigt til at finde gode løsninger. Allerhelst sammen med de børn, det handler om.
Høj faglig kvalitet skaber arbejdsglæde hos lærere og pædagoger
Det har vist sig, at det kan betale sig at integrere legende tilgange i skoler og dagtilbud og det er ikke kun børnene, der trives bedre og nemmere inkluderes i stærke fællesskaber. Lærere og pædagoger oplever også større arbejdsglæde og høj kvalitet i deres faglige udvikling. En tårnhøj faglighed hos de fagprofessionelle skaber lærere og pædagoger i verdensklasse og er med til at forny vores forbilledlige pædagogiske traditioner i landet, som igen kan inspirere på verdensplan.
Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole og de danske professionshøjskolers rektorrepræsentant i P+L-programmet, er sikker på, at nye pædagogiske landvindinger kan gøre en stor forskel i en tid med rekrutteringskrise på både lærer- og pædagoguddannelsen.
- Faglig stolthed og arbejdsglæde er vigtige parametre for at fastholde og rekruttere dygtige fagprofessionelle. Derfor er bevillingen som forlænger P+L programmet, afgørende. Vi har desuden hele tiden brug for at genopfinde og forny legens pædagogiske traditioner, så den får sprog og praksisformer, der kan gøre en forskel i børn og unges universer. Legen har mange egenskaber, som programmet hylder, bl.a. en selvforglemmelse, som børn og unge desværre har alt for lidt af i dag, hvor de hele tiden ”er på”.
At kunne klæde kommende generationer på til at møde fremtidens arbejdsmarkedsbehov, er netop hvad en legende tilgang i undervisningen kan. Kasper Føns, der er skoleleder på Tåsingeskolen, som allerede har integreret legende tilgange i sin undervisning, er heller i tvivl:
- Det betyder alverden at programmet forlænges og fokus bibeholdes. Det betyder, at den legende kultur, vi har arbejdet med at udvikle og integrere i vores undervisning, går fra et forandringsprojekt til decideret skoleudvikling. Vi insisterer på, at det skal være sjovt at gå i skole og eleverne skal være motiverede og engagerede hver eneste dag. Og det er netop dét den legende tilgang kan bidrage med. Desuden kræver et kontant omskifteligt samfund, udvikling af netop legende kompetencer hos eleverne, for at de kan begå sig. Det vil sige kompetencer som nysgerrighed og kreativitet og ikke mindst modet til at fejle, udforske og afsøge nye veje.
Om Playful Learning-programmet
Playful Learning-programmet vil fremme og udvikle en mere legende tilgang til børns udvikling og læring. Programmet blev lanceret i 2018 med formålet om at undersøge legens potentialer for at styrke børns kreative, eksperimenterende og legende tilgang til verden og deres livslange lyst til at lære. Programmet er forankret i et samarbejde mellem alle seks professionshøjskoler i Danmark og LEGO Fonden. Den fælles ambition er at skabe pædagogisk udvikling baseret på legens kvaliteter og legende tilgange.
Læs mere på playful-learning.dk
Links til rapporter:
Nøgleord
Kontakter
Tobias Heiberg, Programchef, Playful Learning; tlf: 41898143; e-mail: tohj@kp.dk
Lillian Bigum, kommunikationskonsulent, Playful Learning; tlf: 31317608; e-mail: lbig@kp.dk
Vedhæftede filer
Information om Danske Professionshøjskoler
Vester Voldgade 107
1552 København V
+45 92 92 35 75https://xn--danskeprofessionshjskoler-xtc.dk/
Danske Professionshøjskoler er interesseorganisation for de seks danske professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Følg pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler
Ny undersøgelse: Danmark vil særligt mangle lærere, men også pædagoger og sygeplejersker i 203518.3.2026 09:41:42 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at Danmark i 2035 kan forvente at stå over for store ubalancer mellem udbud og efterspørgsel på velfærdsuddannede. Med høje ambitioner for velfærden vil behovet kun vokse – ikke mindst hvis politiske folkeskoleudspil, der kræver flere lærere og pædagoger, skal blive til virkelighed.
Nye kvote 2-søgetal: Flere søger uddannelser til sygeplejerske og pædagog, mens søgningen til læreruddannelsen står stille15.3.2026 15:25:29 CET | Pressemeddelelse
Klokken 12 i dag udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse gennem kvote 2. De nye søgetal viser, at der samlet set er lige så mange 1. prioritetsansøgninger til landets seks professionshøjskoler som sidste år. Ser man på de enkelte uddannelser på landsplan, er der på sygeplejerske- og pædagoguddannelsen tale om en mindre stigning på henholdsvis 5 og 2 pct. i kvote 2, mens det for læreruddannelsen er status quo sammenlignet med sidste år. Søgetallene dækker over regionale forskelle på tværs af de seks professionshøjskoler. Forperson for Danske Professionshøjskoler, Camilla Wang, glæder sig over den mindre stigning til flere velfærdsrettede professionsuddannelser, men understreger, at de samlede søgetal til videregående uddannelser først kendes i starten af juli. ”Sidste års reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser, der skal gøre uddannelserne mere attraktive, markerer på mange måder en ny begyndelse for professionsuddannelserne. På landets professionshø
Første professionsmaster er klar til start og skal løfte kvaliteten i folkeskoler og dagtilbud26.2.2026 14:15:50 CET | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsministeren har godkendt to nye praksisnære professionsmasteruddannelser på professionshøjskolerne. Den første tager imod ansøgninger fra den 1. marts og skal give lærere og pædagoger et ekstra fagligt lag i arbejdet med at løse komplekse udfordringer med børn og unges trivsel og udvikling.
Danske Professionshøjskoler: Epx-anbefalinger er solidt grundlag for en praksis- og professionsrettet gymnasie-uddannelse med høj faglighed15.12.2025 12:03:38 CET | Pressemeddelelse
Epx-ekspertgruppens anbefalinger udgør et solidt og ambitiøst afsæt for at skabe en ny, attraktiv gymnasieuddannelse, der klæder de unge på til at læse videre på en erhvervs- og professionsrettet uddannelse. Skal de høje faglige ambitioner indfries, kræver det en målrettet implementering med en national plan for bl.a. udviklingen af fag og læreplaner samt et fælles kompetenceudviklingsprogram for fremtidens epx-lærere.
Ny forskningsaftale tager vigtigt skridt mod mere praksisnær forskning6.11.2025 11:47:23 CET | Pressemeddelelse
Midler til praksisnær forskning på bl.a. professionshøjskoler er et vigtigt skridt mod ny viden og løsninger til velfærdssamfundet. Men kapacitetsopbygning af stærke praksisnære forskningsmiljøer kræver politisk vilje til at fastholde ambitiøse investeringer de kommende år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum