København vil være venskabsby med Kyiv
10.1.2023 07:00:00 CET | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse

Kyivs borgmester Vitalii Klitschko har rakt ud til Københavns overborgmesterSophie Hæstorp Andersen for at indgå en venskabsby-aftale mellem Kyiv og København. København og Kyiv drøfter derfor nu, hvordan en konkret aftale kan se ud, og hvad man kan samarbejde om.
”København står sammen med ukrainerne og Kyiv. Vi har taget imod flere tusinde ukrainere i løbet af året, og vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe dem igennem en svær tid. Men det er mit håb, at vi kan gøre endnu mere for deres hjemland i krig ved at bidrage til genopbygningen af Kyiv. På den måde kan vi hjælpe fra en hovedstad til en anden, og vi kan knytte vores befolkninger endnu bedre sammen,”siger Sophie Hæstorp Andersen, overborgmester i København.
Københavns Kommune er gået bort fra at indgå generelle venskabsbyaftaler. Men i lyset af den russiske invasion af Ukraine vurderer Økonomiforvaltningen, at situationen i Ukraine udgør en undtagelse, som kan tale for indgåelse af en venskabsbyaftale. Økonomiforvaltningen har derfor udarbejdet et udkast til venskabsbyaftale på baggrund af forslaget fra Kyiv.
”I løbet af det forgangne år er der opstået nogle helt særlige menneskelige relationer mellem københavnere og ukrainere. Mange københavnere har engageret sig i hjælpen til Ukraine, og derfor er det oplagt, at vi knytter endnu tættere bånd til landets hovedstad. Jeg har det seneste år besøgt Ukraine tre gange, og det står helt klart for mig, at alle former for støtte er afgørende for den ukrainske kamp for at leve i frihed. Jeg ser samarbejdet med Kyiv som noget, der rummer store muligheder for både København og Ukraine, både kulturelt, menneskeligt og økonomisk”, siger Jens-Kristian Lütken, beskæftigelses- og integrationsborgmester i København.
Aftalen er først en realitet, når Kyiv formelt har godkendt den, og når den er godkendt af Københavns Kommunes Borgerrepræsentation. Det er håbet, at aftalen kan være et godt udgangspunkt for, at København kan hjælpe med genopbygningen af Kyiv. For eksempel kunne Københavns Kommune sende medarbejdere til Kyiv, der kunne hjælpe med rådgivning og knowhow indenfor byggeri, byudvikling og planlægning. De konkrete behov vil blive drøftet med Kyiv senere.
I første omgang forventes aftalen være gældende for en treårig periode.
Ruslands invasion og situationen i Ukraine har siden februar 2022 også sat aftryk i København, hvor der bor en del ukrainere. Aktuelt er der visiteret ca. 2800 ukrainske flygtninge til kommunen, hvor både private borgere, erhvervslivet og kommunen bidrager til den vigtige opgave med at tage godt imod og hjælpe ukrainere, der er flygtet hertil.
Udover at hjælpe med indkvartering og introduktion til det danske samfund, står kommunen også for bl.a. dagtilbud og skole til børnene og hjælper ukrainere i job.
Kontakt
- Kontakt til overborgmester Sophie Hæstorp Andersen via pressekonsulent Sofie Rønde Mathiesen på telefon 21374845 og mail s43w@kk.dk.
- Kontakt til beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken via presse- og kommunikationschef Steffen Kjær på telefon 23821294 og mail vb5n@kk.dk
Nøgleord
Billeder

Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Unge københavnere er Danmarks bedste: Nu skal de hyldes på rådhuset13.5.2026 08:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste måned lykkedes det fire unge københavnere at blive kåret som henholdsvis Danmarks bedste receptionist, konditor, tjener og automatiktekniker til danmarksmesterskabet i Skills. Den flotte indsats skal nu fejres med pandekager, taler og diplomer på Københavns Rådhus mandag d. 18. maj kl. 16.15-16.45.
Verdens bedste sprintere, Anne Linnet og breakdance battles: Kæmpe cykelfest vender tilbage til København4.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Glæd dig til en festlig weekend med massevis af musik, underholdning, ny underjordisk kunst og aktiviteter for både børn og voksne. Cykelløbet Copenhagen Sprint vender tilbage i hjertet af København lørdag og søndag den 13. og 14. juni 2026 med cykelryttere i verdensklasse.
København afsætter millioner: Fem gader får nu et grønt løft30.4.2026 08:53:07 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne på Københavns Rådhus har besluttet at bruge 6,9 millioner på at omdanne fem gader i København.
Snydt for løn: Nu er millioner på vej27.4.2026 10:32:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af 2025 har Københavns Kommune afdækket, at 133 medarbejdere hos leverandører til kommunen ikke har fået den løn, de havde krav på. Nu har kommunen sikret en efterbetaling på 3,8 millioner kroner. Det viser Københavns Kommunes årlige rapport om social dumping.
Politikere sætter fuldt stop for flere hoteller i Indre By24.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune sætter nu en stopper for, at der kan etableres nye hoteller i et afgrænset område af Indre By.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum