Hele fire fodboldmirakler i overtiden sikrer heldig dansker 23.000 kroner
10.1.2023 08:22:08 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Alle danske fodboldspillere ved, at man skal spille videre til dommeren fløjter… og det ved de tilsyneladende også i både Italien, Spanien og Belgien, hvilket en mand fra det nordvestlige Sjælland er rigtigt glad for i dag.
Manden spillede i weekenden en oddset-kupon med fem kampe lige på for en 10’er, og garderede med et system, så han kunne nøjes med to af fem rigtige.
Det startede fint med et volleyball-opgør og en ishockey-kamp, der gik hjem, og da AS Roma så var heldige at få 2-2 mod AC Milan på et mål i det 93. minut, så var manden allerede sikret et lille overskud på 140 kroner.
I de to sidste fodboldkampe, så det derimod håbløst ud. Med et kvarter igen manglede der dels to røde kort i kampen mellem Atletico Madrid og Barcelona, og dels et enkelt mål til udeholdet i den belgiske kamp mellem Oud-Heverlee Leuven og KV Kortrijk.
”Normalt følger jeg med i kampen. Det er jo pointen med det hele, det er det, der er det sjove. Jeg spiller ikke for så store beløb. Det er mere det der med at prøve at gennemskue, hvad der sker, der er det sjove. Men i går var jeg møgtræt, så jeg fulgte kun med til 2-2 i den italienske kamp, og så gik jeg i seng,” fortæller han.
AS Romas scoring til 2-2 i dommerens tillægstid var dog kun det første af fire små mirakler, så derfor troede manden næsten ikke sine egne øjne, da han midt om natten stod op for at tisse.
Da han var gået i seng nogle timer tidligere, var der intet, der tydede på, at de to sidste kampe skulle gå hjem: I Spanien var der kun givet et par gule kort, og manden havde spillet på to røde. Og i den belgiske kamp manglede bundholdet Kortrijk stadig det afgørende mål.
Men heldigvis blev der spillet til dommeren fløjtede, og i det 92. minut kogte gemytterne over i det spanske, så begge hold fik et rødt kort, og samtidigt i Belgien fik Kortrijk såmænd scoret sejrsmålet til 3-2.
”Jeg tjekkede min telefon senere, for jeg skulle op at tisse, og så kunne jeg se, at jeg havde vundet 23.000 kroner! Der var jeg oppe at køre, så det var svært at falde i søvn igen,” indrømmer manden glad.
”Jeg spiller gerne for små beløb, men det her.. det er ikke sket før,” fortæller han.
Kuponen:
Red Bull München – Bietigheim Steelers, (ishockey) München med mere end fire mål, odds 2,80
Monza –Taranto, kamp afgøres i fjerde sæt, odds 2,4
AC Milan – AS Roma, uafgjort, odds 3,50
Atletico Madrid – Barcelona, rødt kort til begge hold, odds 20,00
Oud-Heverlee Leuven - KV Kortrijk, 2, odds 4,2
Spillet for 10 kroner lige på og system 2/5 for 10 kroner pr spil, samlet indsats 110 kroner.
Gevinst: 22.950 kroner
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danskerne vandt 1 million kroner da landsholdet moste Nordmakedonien27.3.2026 11:19:35 CET | Pressemeddelelse
Ikke nok med, at herrelandsholdet kom et skridt nærmere VM i går aftes – Danske Spils Oddset-kunder kunne også fore lommerne efter sejren.
Danske Spil om X Factor: ”Kan ryge ud mod alle odds”27.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Spil har kigget nærmere på kundernes indskud på Oddset og er kommet frem til en lidt anderledes forudsigelse om årets X Factor.
Vinder million i Lotto og får endelig drengedrømmen opfyldt26.3.2026 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Bilglad mand fra Vejle får endelig lejlighed til at købe den bil, han har drømt om det meste af livet.
Danske Spil: ‘Umuligt at stave til regering uden M’23.3.2026 15:03:45 CET | Pressemeddelelse
Ifølge Danske Spil er Moderaterne det eneste parti, der er med i samtlige de mest sandsynlige regerings-sammensætninger. “Folket har talt! Lars Løkke Rasmussen ligner mere og mere en mand, man ikke kan komme udenom.”
Tjek din kupon: To danskere vandt en million i weekenden23.3.2026 09:20:13 CET | Pressemeddelelse
Solen skinnede over det meste af landet i weekenden – men to steder regnede det med millioner fra Lotto. Landede de hos dig?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

