Irans ambassadør til samtale i Udenrigsministeriet
Her til eftermiddag har den iranske ambassadør til Danmark været til en samtale i Udenrigsministeriet på baggrund af weekendens henrettelser af to demonstranter i Teheran, menneskerettighedssituationen i landet og det iranske styres voldelige adfærd i forhold til de fredelige demonstranter.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler: “Vi fordømmer på det skarpeste weekendens henrettelser af to unge iranske demonstranter. Det er helt uacceptabelt, og det har vi nu sagt i meget klare vendinger til det iranske styre. Iran har generelt bevæget sig ned ad en trist og destruktiv sti den sidste tid. Derfor ser jeg gerne, at vi indfører yderligere sanktioner fra EU’s side. Det kommer jeg også til at tage op, når jeg i morgen rejser til Paris og Bruxelles for at mødes med mine kollegaer.”
Udenrigsministeriets politiske direktør, Anders Tang Friborg, forestod samtalen.
For yderligere kontakt: pressevagten@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Dansk eksport i september 202510.11.2025 14:28:14 CET | Pressemeddelelse
I september 2025 steg Danmarks samlede eksport 3,4 pct. i forhold til august. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, var 6,5 pct.
Stor kvantekonference på dansk jord sætter fokus på, hvordan teknologi og forskning kan bane vejen for et stærkere Europa10.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mandag den 10. november-onsdag den 12. november er Danmark vært for en stor kvantekonference.
EU-formandskabet lukker foreløbig aftale om opgørelse af drivhusgasemissioner fra transporttjenester6.11.2025 12:26:09 CET | Nyhed
Det danske formandskab leverer resultater. Onsdag aften lykkedes det formandskabet at lukke en foreløbig aftale med Europa-Parlamentet om forslaget om opgørelse af drivhusgasemissioner fra transporttjenester.
Det danske EU-formandskab lander aftale om yderligere EU-investeringer i forsvar6.11.2025 12:22:09 CET | Nyhed
Det danske EU-formandskab, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen har landet en aftale om, at yderligere midler i det nuværende EU-budget skal anvendes på forsvar. I praksis betyder det, at en række eksisterende EU-programmer er blevet tilpasset, så de over de kommende to år i større grad kan anvendes til at finansiere forsvarsrelaterede projekter og således understøtte Europas oprustning.
Kommissionens årlige udvidelsesrapport viser positive fremskridt blandt en række kandidatlande5.11.2025 16:06:47 CET | Pressemeddelelse
Kommissionen har tirsdag den 4. november fremlagt sin årlige udvidelsesrapport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
