HK’ere dumper regeringens planer om at afskaffe store bededag
Udsigten til fra næste år at give afkald på en helligdag og i stedet gå på arbejde falder ikke i de privatansatte HK’eres smag.
I en rundspørge, som over 5000 medlemmer af HK Privat har gennemført, svarer 85 procent ’nej’ på spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden at afskaffe store bededag.
Formand i HK Privat, Simon Tøgern, glæder sig over, at så mange medlemmer forholder sig til spørgsmålet, og han er ikke overrasket over resultatet.
- Det er ikke i orden, at regeringen med loven i hånden vil tage en fridag fra folk på denne her måde. Først var argumentet fremrykkede forsvarsinvesteringer, siden er det også blevet psykiatri og klima. Hvis regeringen absolut vil have lønmodtagere til at give permanent afkald på en rettighed, så lad os i det mindste have en ærlig diskussion af, hvad de betaler for, siger han.
Ligesom mange andre lønmodtagere skal de fleste medlemmer af HK Privat have nye overenskomster i løbet af foråret i år. Overenskomstforhandlingerne så i forvejen vanskelige ud, men da regeringen, kort før forhandlingernes start, præsenterede planen om at afskaffe en helligdag, blev de med ét gjort vanskeligere, mener Simon Tøgern. Ikke mindst fordi regeringen endnu ikke har anvist en klar løsning på, hvordan lønmodtagere skal kompenseres for en ekstra dags arbejde.
- Regeringen kaster en vejsidebombe ind i overenskomstforhandlingerne, når de hiver afskaffelsen af store bededag op af hatten, så kort tid inden forhandlingsstart. De må få den bombe af vejen hurtigst muligt, og for indtil videre skaber den ikke andet end uro omkring forhandlingerne – og der er brug for det præcis modsatte, siger han.
Derfor er hans opfordring til regeringen klar:
- Drop planerne om at afskaffe store bededag. Vi kunne jo for eksempel – i respekt for lønmodtagerne og den danske model – diskutere hvordan vi øger arbejdsudbuddet klogt i en trepart, siger han.
HK Privat organiserer omkring 60.000 erhvervsaktive medlemmer. Cirka halvdelen af dem er ansat i industrien, hvor overenskomstforhandlingerne blev skudt i gang den 4. januar.
Om undersøgelsen:
5004 medlemmer af HK Privat har fra den 5. til den 9. januar 2023 gennemført rundspørgen, som er sendt ud med nyhedsbrev.
På spørgsmålet ’Mener du, at det er i orden at afskaffe store bededag?’ svarer 85 procent 'nej', mens 11 procent svarer ’ja’ og 4 procent svarer ’ved ikke’.
Nøgleord
Kontakter
Kathrine KellermannPresseansvarligHK Privat
Tlf:28568970kathrine.kellermann@hk.dkSimon TøgernFormandHK Privat
Tlf:50909642simon.toegern@hk.dkInformation om HK Privat
HK Privat er HK Danmarks største sektor med 90.000 medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra HK Privat
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Privat
Stort JA til nye overenskomster fra privatansatte HK’ere9.4.2025 13:18:48 CEST | Pressemeddelelse
Et markant flertal af HK Privats medlemmer har stemt om deres nye overenskomster, og opbakningen til forhandlingsresultaterne er overvældende. I en tid præget af daglige nyheder om uforudsigelighed bliver det vigtigere end nogensinde at sætte sig ind i de faktiske forhold på ens egen arbejdsplads, lyder opfordring fra HK Privat.
60.000 HK’ere anbefales at stemme JA til overenskomsterne24.3.2025 10:57:39 CET | Pressemeddelelse
En enig sektorbestyrelse i HK Privat skyder urafstemningen i gang med en klar anbefaling til medlemmerne om at stemme ja til deres nye overenskomster.
Ny overenskomst på plads for HK’ere i emballageindustrien20.3.2025 15:48:05 CET | Pressemeddelelse
HK Privat, 3F Industri og DI har skrevet under på en ny 3-årig overenskomstaftale.
HK Privat er nu i hus med nye overenskomster på det grafiske område19.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
HK’ere i de grafiske fag har nu udsigt til blandt andet mere på lønsedlen og bedre mulighed for at trække stikket, når privatlivet kræver det.
Ny overenskomst klar for HK’ere hos mindre håndværksvirksomheder18.3.2025 14:56:33 CET | Pressemeddelelse
HK Privat og Dansk Håndværk har givet håndslag og sat underskrifter på en ny 3-årig overenskomstaftale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum