BUPL: Dybt bekymrende hvis populær ordning for meritpædagoger afskaffes
10.1.2023 06:10:00 CET | BUPL | Pressemeddelelse
Et uventet juridisk notat fra KL til kommunerne fjerner ud af det blå muligheden for, at pædagogmedhjælpere kan uddanne sig til pædagoger med løn under uddannelsen.
Ordningen er ellers en stor succes i mange kommuner, som både studerende og arbejdsgivere er glade for.
- Beskeden fra KL kommer som et lyn fra en klar himmel, og det er dybt bekymrende, at det bliver endnu sværere at skaffe nye pædagoger til vores børn og unge. Merituddannelsen er en rigtig god vej til at sikre, at dygtige pædagogmedhjælpere får lyst til at blive i faget, samtidig med at vi styrker det faglige niveau og pædagogandelen, som ellers bare rasler ned, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.
Udsigten til færre meritpædagoger er bekymrende, fordi der i forvejen er stor mangel på pædagoger. Hver femte nye studerende er forsvundet fra den ordinære pædagoguddannelse siden 2016, og flere end 4000 ledige pædagogstillinger blev ikke besat fra marts til august 2022.
- Det er helt uforståeligt, hvis KL fratager kommunerne en oplagt løsning på et akut problem, der udfordrer den pædagogiske kvalitet i institutionerne, siger Elisa Rimpler.
Derfor kræver hun handling fra KL.
- Hvis KL ikke mener, der er hjemmel til at give løn under uddannelse, må de se at skaffe den i en vis fart. Det går ikke at sidde på hænderne, når vi står med stigende børnetal og voldsom pædagogmangel. Det er ikke rimeligt, at uforståelige juridiske spidsfindigheder skal forhindre fornuftig politisk handlekraft, når det kommer til børns velfærd, siger Elisa Rimpler.
Kommunernes lønningsnævn har inden jul givet dispensation til, at pædagogmedhjælpere, der allerede er i gang med et uddannelsesforløb, kan fortsætte.
Fakta:
Mindst 28 kommuner er allerede i gang med at uddanne pædagoger ved at sende pædagogmedhjælpere i uddannelse med løn. Deriblandt København, Aarhus, Vejle, Holbæk, Randers, Silkeborg og Næstved.
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90Information om BUPL
BUPLSundkrogskaj 20
2100 København Ø
Hovednummer: 3546 5000 / Pressetelefon: 2277 4090http://www.bupl.dk/
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
BUPL: Børn skal også have minimumsnormeringer i SFO21.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er hårdt brug for bedre normeringer omkring børn i SFO’erne efter mange år med massive besparelser. BUPL mener, der højst bør være ni børn for hver pædagog.
Ringe kvalitet i daginstitutioner får forældre til at overveje hjemmepasning20.3.2026 12:57:56 CET | Pressemeddelelse
Kvaliteten i vuggestuer og børnehaver giver så store bekymringer hos forældrene, at hver femte overvejer at trække børnene ud og passe dem hjemme. Det viser ny Voxmeter-undersøgelse lavet for BUPL.
BUPL: Lille fremgang i antal kommende pædagoger kalder på yderligere politiske tiltag15.3.2026 16:45:51 CET | Pressemeddelelse
En stigning på 2 procent i ansøgere til pædagoguddannelsen via kvote 2 er langt fra nok, når Danmark ifølge Finansministeriet kan mangle 3.800 pædagoger i 2035. Det bør få politikerne til at reagere, mener BUPL’s formand Elisa Rimpler.
BUPL: Flere pædagoger kan få en mere værdig tilbagetrækning5.3.2026 13:33:59 CET | Pressemeddelelse
Pædagogers arbejde slider både fysisk og psykisk. Derfor er det positivt, hvis flere kan få mulighed for en mere fleksibel og værdig tilbagetrækning, siger BUPL.
BUPL om OK26: Reallønsfremgang og mere frit valg25.2.2026 18:05:33 CET | Pressemeddelelse
Overenskomstforliget med KL sikrer pædagoger både reallønsfremgang og en ny fritvalgskonto, der er starten på mere fleksibilitet for den enkelte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum