Søren Vilby er ny bestyrelsesformand på SDU

SDU har fundet sin kommende bestyrelsesformand. Søren Vilby, der er administrerende direktør i Micro Matic og nuværende bestyrelsesmedlem på SDU, sætter sig i formandssædet efter Niels Thorborg.
En opgave, han glæder sig meget til.
- Jeg er virkelig glad for muligheden, og det bliver en meget spændende opgave for mig og bestyrelsen sammen med resten af organisationen. Det var en relativt let og naturlig beslutning for mig at søge formandsposten, da jeg har haft en god erfaring med SDU, siden jeg for 3½ år siden blev en del af bestyrelsen. SDU er i mine øjne et veldrevet universitet, som udvikler sig positivt også for fremtiden.
Stort kendskab til SDU
Søren Vilby har et indgående kendskab til universitetet igennem sin store erfaring fra erhvervslivet.
- Jeg har haft et kendskab og en tilknytning til SDU igennem mange år. Både som censor på universitetet og igennem mine roller i erhvervslivet, hvor jeg altid har ment, at et tæt samarbejde mellem universitetet og industrien kan gavne begge veje. Virksomhederne vinder, når de eksponeres for den høje faglighed, den nye viden og selvfølgelig som aftagere af mange af de kandidater, der uddannes fra SDU. Derfor føler jeg med rette, at jeg kan glæde mig og byde ind med noget.
Han understreger, at nøglen til et veldrevet SDU fremover bliver det tætte samarbejde mellem bestyrelsen og ledelsen. Og at han ønsker at fortsætte den kurs, bestyrelsen og ledelsen har sat, også i de seneste år med Niels Thorborg som formand.
- Jeg tror på den linje, der allerede er lagt, og jeg har været med i alle drøftelserne med ledelsen og dekanerne de seneste år, så jeg vil ikke gå efter at revolutionere den måde, universitetet drives på. Men tiderne ændrer sig, og der er flere udfordringer i vente for sektoren, som vi er nødt til at tage højde for og agere i med eksempelvis den demografiske udvikling og de politiske rammer.
Glæde hos rektor
SDU’s rektor Jens Ringsmose er meget tryg ved valget af Søren Vilby som ny formand og sender samtidig roser til Niels Thorborg for indsatsen.
- Jeg er meget glad for, at det bliver Søren Vilby. Han har siddet i bestyrelsen siden 2018, har stor ledelseserfaring, og så har han et indgående kendskab til universitetets indre liv. Det er et stærkt valg til at tage over for Niels Thorborg, der har været en meget kompetent og visionær formand, siger han og fortsætter:
- Jeg ser frem til samarbejdet, og jeg er overbevist om, at Søren med sine visioner og høje ambitionsniveau vil bidrage til, at SDU også i fremtiden vil være et universitet i international klasse med højeste kvalitet og faglighed i forskningen og på uddannelserne.
Det helt rigtige match
Birthe Friis Mortensen, som er formand for udpegningsorganet, der har udpeget den nye formand, forklarer, at Søren Vilby besidder alle de nødvendige egenskaber til formandsposten. Hun understreger, at den nye formand er valgt blandt et yderst kvalificeret ansøgerfelt.
- Udvalget har konstateret og mener, at Søren Vilby til fulde har veldokumenteret erfaring med organisering, strategi og topledelse. Han har en stor og ægte interesse i sammen med ledelsen på SDU at være med til at forme de kommende år i universitetets udvikling. Det var vigtigt, at han kendte til SDU’s virke og samtidig har forståelse for mulighederne og udfordringerne i sektoren, lyder det fra Birthe Friis Mortensen.
Søren Vilby overtager posten som bestyrelsesformand i januar 2023 fra Niels Thorborg, der fratræder efter at have været med i bestyrelsen i de maksimale to perioder, som universitetsloven tillader.
CV
Curriculum Vitae
Søren Vilby
Født 1965
Gift med Louise Vilby, 3 voksne døtre
Erhvervserfaring
2008- : CEO, Micro Matic A/S
2006-2008: CEO, Senmatic A/S
1995-2006: Ledende stillinger i Roulunds gruppen (A.P. Møller/Mærsk) i Danmark og England
1992-1995: Deloitte Corporate Finance, København og London
1989-1992: Hafnia Merchant Bank
1988-1989: Inventor Venture
Uddannelse
1991: HD, finansiering
1988:Cand.merc., international marketing
Øvrige tillidshverv
Honorær konsul, Finland
Bestyrelsesformand:
Syddansk Universitet
Epoke A/S
Gertsen & Olufsen A/S
Mountain Top Industries A/S
Bestyrelsesmedlem:
Nissens A/S
Kontakter
Søren VilbyBestyrelsesformandSDU
Tlf:2080 1118Jens RingsmoseRektorSDU
Tlf:4022 7621Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Nobelprisvinder Joseph Stiglitz besøger SDU7.5.2025 14:28:10 CEST | Pressemeddelelse
Han har vundet nobelprisen i økonomi, været rådgiver for Bill Clinton og Barack Obama og i årtier advaret mod den verdensorden, som vi står midt i med Trump som præsident. Onsdag 14. maj får Syddansk Universitet besøg af Joseph Stiglitz.
Knoglebrud koster mere med type 1 diabetes5.5.2025 13:50:52 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Syddansk Universitet viser, at sundhedsomkostningerne for patienter med knoglebrud er højere for personer med type 1 diabetes end for personer uden. Forebyggelse vil muligvis kunne nedbringe omkostningerne
Ny institutleder på Retsmedicinsk Institut på SDU2.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Simon Kjær Hermansen konstitueres som institutleder for Retsmedicinsk Institut under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet pr. 1. maj 2025. Han afløser Peter Mygind Leth, som fratræder posten, men fortsætter som statsobducent og professor i endnu et års tid.
Direktøren for Danish Advanced Research Academy tiltræder1.5.2025 14:59:31 CEST | Pressemeddelelse
Philip Hallenborg var en del af teamet bag fondsansøgningen. Nu skal han stå i spidsen for det nationale Ph.D.-akademi, Novo Nordisk Fonden har finansieret for at samle universiteterne om udvikling af danske forskningstalenter.
MedTech Odense uddeler de første millioner til udvikling af banebrydende sundhedsteknologi på hjerteområdet1.5.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pionerprojektet DANARC er den første modtager af en bevilling fra MedTech Odense - den første af flere bevillinger til projekter i de kommende år. DANARC vil udvikle en robot, der kan skanne og diagnosticere hjertekarsygdomme. En automatiseret løsning, der kan forkorte de stigende ventetider og gøre en forskel for patienter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum