Efter årets første trækning i Lotto: fire danskere springer ind i det nye år som millionærer
8.1.2023 08:58:32 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

En heldig dansker fra Københavns Kommune ramte syv rigtige tal i lørdagens trækning i Lotto med en vinderkupon købt via sit PLUS-abonnement. Udover førstepræmiepuljen på 7 millioner kroner var der 3.032 kroner på kuponen. Vinderen kan derfor se frem til at få 7.003.032 skattefrie kroner ind på kontoen.
Det var ikke aftenens eneste vinder, der blev nemlig også fundet en vinder af førstepræmien i Joker. Vinderen har købt sin kupon ved Cirkel K i Herlev og kan begynde det nye år med en gevinst på hele 3.722.357 kroner.
”Her fra Danske Spil skal der lyde et stort tillykke til alle ugens heldige vindere. Vi synes, det er en fest hver gang, at en dansker vinder i vores lotterier. Vores specialuddannede rådgivere sidder klar til at tage hånd om de danskere, der vinder større gevinster, så vi er sikre på, at overgangen fra almindeligt bemidlet til måske mangemillionær går så let og gnidningsfrit som muligt,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.
Årets første vindere af Millionærgarantien er også fundet
Vanen tro blev der også trukket to vindere af Millionærgarantien blandt alle spillede rækker. De vinder begge 1 million kroner. Den første vinder har spillet med online og er fra Region Nordjylland. Aftenens anden vinder har spillet med gennem sit PLUS-abonnement og er fra Skanderborg Kommune.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.
Vindertal Lotto, 7. januar
7, 8, 11, 12, 13, 17, 32
Tillægstal Lotto, 7. januar
10
Vindertal Joker, 7. januar
1, 4, 2, 9, 5, 9, 6
Om Lotto:
- Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften.
- Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2x1 mio. kr. blandt alle spillede rækker.
- Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.
Om Joker:
- Siden år 2000 har man kunne spille med Joker, og Joker kan tilkøbes på Vikinglotto og Lotto.
- Joker koster 10 kr. og giver dig altid en ekstra vinderchance på min. 2 mio. kr.
- Den højeste gevinst blev vundet i 2015, hvor en heldig spiller fra Frederiksberg løb afsted med 50.000.000 kr.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Er Portugal bedre uden Ronaldo? Det mener Danske Spils kunder14.11.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Portugal er et bedre hold uden Cristiano Ronaldo – det er helt tydeligt holdningen hos Danske Spils kunder. ”Det er overvældende,” lyder det fra Danske Spil.
Vil Kong Frederik nævne Zelenskyj i nytårstalen?11.11.2026 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
I morges var Volodymyr Zelenskyj i audiens hos Kong Frederik – nu kan danskerne hos Danske Spil og Oddset gætte med på, om den ukrainske præsident også er med i Kongens nytårstale.
Millionær på Klasselotteriet: ”Det er næsten det bedste ved at vinde!”11.11.2026 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
Småbørnsfar fra Roskilde vinder milliongevinst i Klasselotteriet og planlægger drømmerejser, opsparing og renovering af hus – men peger på noget helt fjerde som det bedste ved at vinde.
Henning fra Mørke rammer plet på Oddset9.11.2026 15:02:52 CET | Pressemeddelelse
Helt usædvanligt mange oddsere ramte plet med lange kuponer på Oddset i weekenden. “Respekt! Det er flot gået,” lyder det imponeret fra Danske Spils oddssætter.
Usædvanligt heldig: Her landede weekendens millioner9.11.2026 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
To danskere blev millionærer på Lotto i weekenden. Den ene million landede i Jylland, den anden midt på Sjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

