Åben for ansøgninger: Trafiklegat på 600.000 vil gøre en forskel for trafiksikkerheden landet over

I de seneste år er det gået den rigtige vej med trafiksikkerheden i Danmark. Men vi er stadigvæk et stykke fra de nationale mål om at komme under 90 dødsfald og 900 alvorligt tilskadekomne i 2030. Et mål, der ifølge GF Fonden kræver, at befolkningen engagerer sig mere i arbejdet med at finde konkrete løsninger for at forbedre trafiksikkerheden.
Det kunne fx være en cykelbane til en skole eller en institution, udvikling af et kursus i trafiksikkerhed for ældre borgere eller en informationskampagne for demente og deres pårørende.
- Trafiksikkerhed er ikke bare kommunens og statens ansvar – det er også dit og mit. Derfor søger GF Fonden nu over hele landet efter lokale trafikprojekter. Vi opfordrer alle borgere med en god trafikide til at søge om et GF Trafiklegat, siger overlæge Lars Binderup Larsen, der er formand for i GF Fondens Trafikkomite og medlem af Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Og han fortsætter:
- Rigtig mange lokale ildsjæle sidder med nogle gode ideer til tiltag, der kan løfte sikkerhed og tryghed i trafikken. Men de mangler en økonomisk håndsrækning til at komme godt i gang. Legatet vil sjældent kunne dække alle omkostninger men kan være den afgørende brik til at sikre, at projektet bliver ført ud i livet. Det er den slags projekter vi meget gerne vil med til at støtte, så vi på den måde bidrager til, at det bliver endnu mere sikkert at være trafikant i Danmark.
Han understreger, at formålet med legatet er at belønne mange små initiativer frem for større anlægsarbejder.
Børnetrafikskilte og kurser med elkørestole
Fælles for mange af projekterne er, at de ikke alene løser en udfordring lokalt, men samtidig viser vejen for andre og tjener som inspiration.
- De mange græsrodsprojekter landet over har stor værdi for den samlede indsats, og jeg glæder mig over både diversiteten og kreativiteten i de projekter, GF Fonden tidligere har støttet, siger Lars Binderup Larsen.
De tæller blandt andre projekter målrettet både børn, unge, ældre og ekstra udsatte trafikanter som demente og kørestolsbrugere.
En borgerforening har fx fået støtte til at sætte børnetrafikskilte op på byens indfaldsveje for at sænke farten, en folkeskole har fået hjælp til en cykelbane og lånecykler for at styrke elevernes motorik og balance på cykel, og en gruppe kørestolsbrugere og gangbesværede har fået en økonomisk håndsrækning, så de kunne tilbyde kurser i at forebygge ulykker med elscootere, elkørestole og minicrossere.
Kontakter
Rikke Stange LaursenKommunikation og presseGF Fonden
Multimediejournalist
Billeder

Information om GF Fonden
Om GF Trafiklegat
- GF Trafiklegat er en pulje på op til 600.000 kr.
- Puljen fordeles både til projekter og lokale initiativer, der medvirker til at nedsætte antallet af tilskadekomne og dræbte i trafikken, men også til tiltag, der skaber mere tryghed i trafikken.
- GF Trafiklegat gives ikke til anlæggelse af veje og stier, trafikregulering eller til udvikling af teknologi og sikkerhedsudstyr.
- GF Trafiklegat kan søges af borgergrupper, foreninger, institutioner og organisationer.
- For at komme i betragtning skal du sende en ansøgning med en beskrivelse af dit projekt på www.gffonden.dk
- Du kan sende en ansøgning frem til d. 1. marts 2023.
- Ansøgningerne behandles af Trafikkomiteen. Her er flere aktivt og professionelt beskæftiget inden for områder med direkte relation til færdsel og trafiksikkerhed.
Følg pressemeddelelser fra GF Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Fonden
Mere cykelglæde til børn i Tønder30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
BILLEDREPORTAGE/TØNDER: Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat kunne Tønder BMX Klub torsdag den 26. juni indvie deres nye pumptrack. Banen skal styrke balance, cykelglæde og ikke mindst trafiksikkerheden hos de yngste cyklister i byen.
Veteraner i sadlen: Cykler styrker både krop, sind og sammenhold26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
BRABRAND: Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat har Veteranhjem Aarhus købt lånecykler, der skal styrke fællesskabet og bane vejen for bedre trivsel blandt hjemvendte soldater. Tirsdag den 24. juni blev legatet overrakt, og de nye cykler taget i brug.
Cykelfest i børnehøjde23.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ØSTOFTE: Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat har Møllebakken Børnehave kunnet udvide antallet af tohjulede, så endnu flere børn kan lære at cykle. Fredag den 20. juni blev de nye cykler afsløret og indviet på børnehavens trafikbane.
Mere hjælp til selvhjælp i Cykeltutten20.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SVENDBORG/BILLEDREPORTAGE: Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat kan Cykeltutten på Frederiksø fortsætte arbejdet med at give udsatte børn og voksne både et transportmiddel og et stærkt fællesskab – hjulpet godt på vej af frivillige og genbrugte cykler.
Hjul under drømmene: Trafiklegat giver livskvalitet for unge med funktionsvariationer28.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
BILLEDREPORTAGE/SLANGERUP – Mandag den 26. maj modtog Bofællesskabet Lykke Marie GF Fondens Trafiklegat. Støtten går til indkøb af endnu en ladcykel med plads til kørestol, som gør det muligt at tage på cykelture for at få et fysisk og mentalt boost.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum