Vandt udbud om rådgivning om epilepsi
Hvis man er i tvivl om, hvilken støtte man kan få til sit barn med epilepsi, eller som ansat i en kommune er i vildrede om, hvilke krav man kan stille, når borgeren har epilepsi. Ja, så er der hjælp at hente hos Specialrådgivning om Epilepsi, som er en del af Filadelfia.
Socialstyrelsen har haft rådgivningen i udbud, og opgaven er landet hos Filadelfia igen. Dermed kan den gratis landsdækkende rådgivning fortsætte, hvad enten det er på telefon eller når medarbejderne drager ud i landet med oplæg og rådgivning på skoler, uddannelsesinstitutioner, jobcentre eller virksomheder.
Kontrakten med Socialstyrelsen er på godt 3 millioner kroner i perioden fra årsskiftet til 31. december 2024. Der er mulighed for forlængelse af kontrakten i op til 8 år, så beløber det sig til godt 24 millioner kroner.
- At vi vinder udbuddet er et kvalitets stempel på det arbejde vi har udført siden 2017 og vi er stolte og glade for at opgaven igen lander hos Filadelfia, siger Laila Dahl, leder af afdelingen.
- Vi går til opgaven med en vis ydmyghed og ser frem til at fortsætte det samarbejde, vi har med professionelle over hele landet.
Med kontrakten er Specialrådgivning om Epilepsi en leverandør hos Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO). Den er sammensat af landets dygtigste specialister inden for specifikke områder, som stiller deres faglige viden og erfaring til rådighed.
Vidensdeling kan ingen løse alene – der skal alliancer og dialog til, for at få den nyeste forskning, viden og information bredt ud. Rådgivningen samarbejder med kommuner og hospitaler for at få den nyeste viden ud til de aktører, som skal anvende og støtte borgeren i hverdagen. I de komplicerede sager med epilepsi bistår Filadelfia kommuner, borgere og kommunale og private tilbud med rådgivning.
- Sigtet med vores arbejde er at udbrede viden og indsigt i epilepsi ud til alle landets kommuner – i relation til det sociale område. Parallelt hermed arbejder vi på anden vis på landsplan med at udbrede sundhedsfaglig viden om epilepsi til kommunerne. Jeg er derfor meget glad for, at vi ad begge veje kan komme 360 grader rundt om patienter og borgere med epilepsi, siger administrerende direktør Jens-Otto Skovgaard Jeppesen fra Filadelfia.
I 2022 holdt medarbejderne i Specialrådgivning om Epilepsi 40 psykosociale oplæg, 40 individuelle rådgivningsforløb, og der var godt 500 henvendelser fra borgere, pårørende og fagprofessionelle fordelt på 88 kommuner.
Kontakter
Lene LøvschallKommunikationschef
Tlf:2630 0054lenlo@filadelfia.dkInformation om Filadelfia
55.000 mennesker har epilepsi og over 120.000 mennesker lever med en erhvervet hjerneskade i Danmark. Filadelfia er det nationalt førende højt specialiserede epilepsihospital og specialiserede rehabiliteringscenter for menneske med erhvervet hjerneskade.
Følg pressemeddelelser fra Filadelfia
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Filadelfia
Forældre skal hjælpe med at behandle børns angst3.7.2023 15:22:30 CEST | Pressemeddelelse
Nyt landsdækkende projekt skal give forældre redskaber til at hjælpe børn med epilepsi og angst. Projektet er støttet af Trygfonden.
Nyt botilbud til mennesker med epilepsi og hjerneskade30.5.2023 19:46:42 CEST | Pressemeddelelse
Unge med epilepsi og hjerneskade får en særlig afdeling på det nye bosted nord for Horsens
Podcast sætter fokus på unge med epilepsi4.5.2023 09:17:38 CEST | Pressemeddelelse
Unge med epilepsi drømmer om at leve et ungdomsliv som andre unge med fester, kærester, sociale aktiviteter og sport. Det er ikke altid let, hvis man har epilepsi. Det fortæller unge om i ny podcast.
20 mio. kr. til forskning i arvelig epilepsi20.1.2023 12:19:21 CET | Pressemeddelelse
Professor Rikke Steensbjerre Møller fra Epilepsihospitalet, Filadelfia har netop modtaget 20 mio. kr. fra Lundbeckfondens program Collaborative Projects. De 20 mio. kr. går til forskning, som Lundbeckfonden kalder et nybrud inden for arvelig epileps
Epilepsihospitals legeplads gavner de mindste patienter24.8.2022 10:43:46 CEST | Pressemeddelelse
Epilepsihospitalets legeplads er en kæmpe gave, viser ny forskning. Leg gør en stor forskel for de mindste patienter og forældre. Her oplever de tryghed, normalitet og kontrol. De får også bedre selvværd
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum