SBS Friction A/S

Ny bremsebelægning fra SBS bringer bremseevne og miljøpåvirkning til nyt niveau

Del

SBS Friction A/S, den danske producent af bremseklodser til motorcykler, ATV'er, SxS og specielle applikationer inkl. vindmøller, annoncerede i 2021 en ny strategi, der ville gøre virksomheden til det første fabrik i branchen, der fuldt ud omfavner et bæredygtigt proof-of-business både i produktion og produkt. Efter blot ét år, introducerer den svendborgensiske virksomhed de første bremseklodser der med deres miljørigtige formular også giver en forbedret bremseevne.

Den innovative bremsebelægning er udviklet i udviklingssamarbejde med Innovationsfonden, Teknologisk Institut og det Tekniske Universitet i München, og vil frem mod 2025 erstatte mere end 95% af bremseklodserne fra SBS.

Med inspiration fra den amerikanske lovgivning - der kun er gældende på markedet for bilbremser - bliver den nye produktserie kaldt SBS Better Brakes, og er på markedet allerede fra januar 2023. Den nye produktserie følger den amerikanske lovgivning som kræver, at bremseprodukter ikke indeholder tungmetaller fra 2025. Disse tungmetaller omfatter kobber, nikkel eller antimon, som er væsentlige friktionsmaterialer i nutidens bremseklodser. Som de første i branchen, har SBS udviklet en bremsebelægning der ikke indeholder disse råvarer, og med sin renere komposition er mere miljøvenlig.


0% kompromis med bremseevne
Forbedret bremseevne har været målet igennem hele udviklingsprocessen trods at belægningen også skulle være miljørigtig. De første produkter der bliver lanceret i serien fra januar 2023, viser en forbedret bremselængde på 9-12%, afhæng af belægningstypen (ref. sinter og keramisk). Hertil får kører også en forbedret komfort, varmeafvikling og bremsestabilitet igennem hele bremseklodsens levetid.

- Vi vil aldrig gå på kompromis med bremseevnen og den kvalitetsforventning motorcykelkører har til SBS bremseprodukter. Det gør vi heller ikke med SBS Better Brakes, vi forbedrer den. At vi så tilmed giver motorcykelkørerne en mulighed for at mindske miljøpåvirkningen, er et plus vi kan tilføje. Det er fremtiden inden for bremseprodukter til motorcykler, siger Salgschef, Christel Munk Pedersen.

 
CO2 neutral fabrik i 2025
Udviklingen af den innovativt nye bremsebelægning var også en motivation for den verdenskendte bremsesystemproducent, Brembo, da SBS blev opkøbt i 2020. Opkøbet har muliggjort den nødvendige transition af produktionen på fabrikken i Svendborg, til en værdi af op mod 100M kroner.

Frem mod 2025 vil produktionen skifte fra konventionel maskinteknologi der bruger fossile ressourcer til elektrisk drevet teknologi. I kombination med blandt andet investering i varmegenanvendelsesteknologi, vil fabriksanlægget kunne kategoriseres som CO2 neutralt, allerede i 2025 – 5 år før Regeringens plan.


Download SBS presse kit: SBS Press Kit download

Download Presse Brief med mere information (engelsk): SBS-PRESS-BRIEF Link

 

For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.SBS Better Brakes: Next-level brake performance

Kontakter

Billeder

Information om SBS Friction A/S

SBS Friction A/S
Kuopiovej 11
5700 Svendborg

https://www.sbs.dk

SBS Friction er den foretrukne OE og eftermarkedsleverandør af bremseklodser og friktionsløsninger til motorcykler, scootere, ATV / UTV'er, specielle biler og industrielle applikationer, herunder vindmøller. Vores produktportefølje inkluderer også bremseskiver, koblingssæt, bremsebakker og mere. SBS Friction har som den første i industrien opnået fuld godkendelse i henhold til ECE R90-forordningen, hvilket sikrer motorcykelkører den mest pålidelige kvalitet med hensyn til design, fremstilling og ydeevne. Derudover er SBS-bremseklodser forstærket med NUCAP NRS-teknologi, som sikrer en mekanisk og uforgængelig binding af friktionsmaterialet. SBS Friction er din pålidelige leverandør af bremsedele, når du søger den bedste bremseevne. Go Ahead - we have the power to stop you! Læs mere på https://www.sbsbrakes.com/

Følg pressemeddelelser fra SBS Friction A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye