Analyse: Ledige seniorer kæmper med at komme tilbage i beskæftigelse

ARBEJDSMARKED
Hvis man som 60-64-årig bliver ledig, er vejen tilbage i beskæftigelse længere end for de yngre aldersgrupper på arbejdsmarkedet.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der er udarbejdet på baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Et halvt år efter de er blevet ledige, er 42 procent af de 60-64-årige tilbage i beskæftigelse. Til sammenligning gælder det for 54 procent på tværs af alle aldersgrupper.
”Virksomhederne bliver ved med at skrige efter arbejdskraft, men tallene tyder på, at der sker et fravalg af seniorerne, og det er ikke godt nok. Hvis virksomhederne virkelig mangler arbejdskraft, må de blive bedre til at holde fast i seniorerne og sørge for at ansætte dem, der går ledige,” siger Emilie Agner Damm, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
"Det er erfaren arbejdskraft, som virksomhederne ser bort fra," siger Emilie Agner Damm.
Allerede efter tre måneder halter de 60-64-årige efter, og analysen viser også, at de 60-64-årige er overrepræsenterede i forhold til langtidsledighed. Man er defineret som langtidsledig, når man har været ledig i mindst 80 procent af tiden inden for de seneste 12 måneder.
I oktober var knap 24 procent af de arbejdsløse 60-64-årige langtidsledige mod 16 procent på tværs af alle aldersgrupper.
"Vi kan godt være bekymrede for, at ledige seniorer oplever aldersdiskrimination, der fører til langvarig ledighed. I værste fald forlader de arbejdsmarkedet permanent, og det er spild af evner og arbejdskraft, som virksomhederne ellers siger, at de mangler. Derfor er det vigtigt, at arbejdsgiverne giver de ældre chancen," siger Emilie Agner Damm.
”Det er positivt, at der i det nye regeringsgrundlag lægges op til at modarbejde diskrimination af seniorer, der ufrivilligt holdes ude af arbejdsmarkedet,” siger Emilie Agner Damm.
Analysens hovedkonklusioner
- Knap hver fjerde arbejdsløse mellem 60 og 64 år er langtidsledig, mens det kun gælder for 16 procent af alle arbejdsløse.
- Selvom beskæftigelsen aktuelt er rekordhøj, har de ældste grupper på arbejdsmarkedet fortsat sværere ved at finde vej tilbage i job end de yngre.
- Næsten fire ud af ti nyledige er tilbage i beskæftigelse efter tre måneder, men blandt 60-64-årige er kun 28 procent tilbage i beskæftigelse efter tre måneder.
- Selv i gode tider har seniorer svært ved at komme tilbage i arbejde, når de er blevet ledige. For seniorer kan langvarig ledighed føre til et tidligere exit fra arbejdsmarkedet. Når arbejdsgiverne melder om mangel på arbejdskraft, bør de derfor satse mere på at rekruttere de ældste ledige – både for virksomhedens, for seniorernes og for samfundsøkonomiens skyld. Derfor er det også positivt, at regeringen vil sætte fokus på diskrimination af seniorer på arbejdsmarkedet.
Overblik: Så mange nyledige er tilbage i job efter 3, 6, 9 og 12 måneder
Tabellen viser andelen af nyledige i perioden fjerde kvartal 2020 til tredje kvartal 2021, som er kommet i arbejde inden for det første år.
- |
3 mdr. efter |
6 mdr. efter |
9 mdr. efter |
12 mdr. efter |
Alle aldersgrupper |
38,3 pct. |
53,8 pct. |
61,5 pct. |
56,0 pct. |
20-24 år |
45 pct. |
58,1 pct. |
62,7 pct. |
56,9 pct. |
25-29 år |
41,0 pct. |
56,1 pct. |
64,8 pct. |
59,3 pct. |
30-34 år |
38,7 pct. |
54,4 pct. |
63,7 pct. |
58,2 pct. |
35-39 år |
38,9 pct. |
55,0 pct. |
62,5 pct. |
57,4 pct. |
40-44 år |
39,4 pct. |
55,9 pct. |
63,4 pct. |
57,5 pct. |
45-49 år |
39 pct. |
55,4 pct. |
63,4 pct. |
59,3 pct. |
50-54 år |
38,6 pct. |
55,5 pct. |
63,2 pct. |
58,4 pct. |
55-59 år |
35,7 pct. |
52,9 pct. |
60,9 pct. |
54,7 pct. |
60-64 år |
28,7 pct. |
41,7 pct. |
47,8 pct. |
40,5 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), jobindsats.dk
Anm.: STAR definerer beskæftigelse som fire uger uden offentlige ydelser
Kontakter
Emilie Agner DammChefanalytiker
Tlf:27 35 85 95ead@ae.dkMette Skov MyrupKommunikationskonsulent
Tlf:42 67 76 57my@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rekord: Antallet af studenter uden uddannelse stiger28.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
28.600 studenter under 30 år er hverken færdige eller i gang med en uddannelse fem år efter studentereksamenen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er rekordmange og cirka 13.000 flere end for ti år siden. En fremskrivning viser endda, at tallet kan runde 34.000 personer i 2029.
Nyt CO2-kvotesystem rammer husholdninger med lave indkomster hårdest27.6.2025 07:04:36 CEST | Pressemeddelelse
Husholdninger med lave indkomster vil være mest sårbare over for ny udvidelse af EU’s CO2-kvotesystem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Social klimaplan bør målrettes derefter, mener AE.
Uddannelse er nøglen til at bryde den negative sociale arv: Disse uddannelser løfter flest væk fra forældrenes indkomstniveau24.6.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelse er blevet vigtigere for at bryde den sociale arv, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Særligt uddannelser som pædagog, social- og sundhedsassistent og detailuddannelser er hyppige veje væk fra bunden for de fattigste børn. Se listen over uddannelser herunder.
Liberal Alliance kommunikerede for lavt tal om eget forslag: Tre gange flere vil miste dagpengeretten16.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Liberal Alliances forslag om at halvere dagpengeperioden kan tage dagpengene fra cirka 32.000 personer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tallet er cirka tre gange højere end det, der har været fremme i medierne i forbindelse med partiets præsentation af forslaget.
Flere unge er uden job og uddannelse: Nu er de næsten 45.00012.6.2025 05:06:38 CEST | Pressemeddelelse
44.600 unge mellem 15 og 24 år er uden job og uddannelse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er en stigning på cirka 1.800 personer det seneste år. Stigningen er drevet af, at færre unge begynder på en uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum