Badehus i mio.-klassen revet væk på 26 dage

Langs Bassin 7 på Aarhus Ø er et af de små, eksklusive badehuse netop blevet solgt.
Badehusene på 21 kvadratmeter blev tegnet af stjernearkitekten Bjarke Ingels i 2016. Ved indflytningen i 2019 var efterspørgslen så stor, at interesserede købere skulle skrive en motiveret ansøgning for at komme i betragtning til et af de små træhuse på kajen.
Det er blot anden gang, at der er et badehus til salg, siden de 21 badehuse blev opført. Med andre ord, så er det en sjældent udbudt perle, som Home fik til salg i slutningen af 2022.
”Interessen var stor. Der var mange daglige henvendelser – og ikke mindst nysgerrighed om mulighederne ved badehuset,” lyder det fra Marc Kvist, ejendomsmægler og partner hos Home på Aarhus Ø.
Badehuset var udbudt til 3.049.000 kr.
”Badehuset blev solgt med et afslag, som vi ikke kan oplyse af hensyn til køber og sælger,” fortæller Marc Kvist og tilføjer, at begge parter er glade og tilfredse.
Kvadratmeterprisen for det attraktive 'baderum' direkte til havnebassinet endte lige over 133.000 kr.
Mulighederne er mange
Bag de store panoramavinduer er badehuset indrettet som ét stort rum med køkken, hems med soveplads samt et tilhørende badeværelse med bruser.
”Siden opførelsen har badehuset været brugt som en systue, hvor en lokal virksomhed har holdt til,” fortæller Marc Kvist og uddyber, at badehusene bruges til mange forskellige formål.
Badehusene er fritidsboliger og må dermed ikke bruges som faste helårsboliger. De bliver primært brugt til erhverv, showroom, atelier, sommerhus, Airbnb-udlejning og lignende.
”Køberen af badehuset synes, at ideen om et badehus og mulighederne forbundet med det er sjove og spændende,” tilføjer Marc Kvist.
Aarhus Ø i rivende udvikling
Badehusene ligger blot to meter fra vandkanten i havnemiljøet på Aarhus Ø.
Området byder også på cafeer, restauranter, butikker, fitness og meget mere.
”Området er i rivende udvikling, og vi er glade for at være lige i nærheden,” fortæller Marc Kvist.
Home åbnede ny butik den 1. september 2022 i Z-Huset på Aarhus Ø.
Nøgleord
Kontakter
Marc Kvist Christensen
Partner, ejendomsmægler
Mobil: 2535 2947 - mail: makc@home.dk
home Aarhus Ø
Bernhardt Jensens Boulevard 129, 8000 Aarhus C
Billeder

Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
homes vision:
"At gentænke boligprocessen ved at kombinere digital innovation med personlig service, så vi skaber en enestående og enkel oplevelse for vores kunder og leverer tryghed og kvalitet i hver eneste fase af rejsen."
Se mere om homes strategi 'forandring.sammen'28
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 130 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** maj 2024
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Top 10-kommuner: Flere kommuner oplever kæmpe prisstigninger på husene11.9.2025 08:48:27 CEST | Pressemeddelelse
Odsherred topper i procent, Gladsaxe i kroner, viser nye tal fra home og Boligsiden. Se liste med alle kommuner
Boligpriserne satte endnu en rekord i august10.9.2025 12:03:19 CEST | Pressemeddelelse
Boligbrief: Nye august-tal viser, at huse og lejligheder er forbi toppen i 2022 og langt over 2023, hvor stigende renter og inflation gav boligmarkedet en mavepuster
Stigende fremvisninger – faldende udbud: Efterår med hårdere kamp om boligerne4.9.2025 06:04:46 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra home og Boligsiden: Boligmarkedet går ind i efteråret med flere købere på jagt og færre boliger til salg - især i byerne
Tech-revolution: Nu flytter AI ind hos ejendomsmægleren28.8.2025 13:00:49 CEST | Pressemeddelelse
AI ændrer fremtidens bolighandel - danskere på boligjagt kan nu få hjælp af den første AI-assistent i mæglerbranchen
Vil du også bo i ’Lykkeland’?20.8.2025 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Måling: Se hvad et hus koster i de 15 postnumre med landets højeste livskvalitet - fra ca. 800.000 til næsten 13 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum