Amerikansk klassiker i ny oversættelse
![](/data/images/00534/2781c3fe-1822-41f8-a8db-df8e82cf7a88-w_720.jpg)
Deres øjne så mod Gud udkom sidst i dansk oversættelse i 1946 under den noget upræcise titel Sort kærlighed, men nu kan den læses i ny oversættelse ved Juliane Wammen. Nyoversættelsen er desuden forsynet med et forord af Zadie Smith, der understreger, at romanen stadig er aktuel i vores tid.
Da 16-årige Janie bliver taget i at kysse med den uregerlige Johnny Taylor i 1920’ernes Florida, gifter hendes bedstemor hende væk til en ældre mand med 60 tønder land. Janie går igennem to kvælende ægteskaber, som ikke tillader hende at være sig selv, ikke lader hende opleve kærlighed og frihed, men tøjrer hende med vold, tvang og overvældende patriarkalsk magt. Da hun endelig møder sine drømmes udkårne, tilbyder han hende ikke guld og jord, men en lille pose blomsterfrø.
”Dette er en smuk roman om sjælfuldhed. At det er tilfældet, kan Hurstons evner tage æren for. Hun får ”kultur” – denne langsomme og partikulære og kunstige sammenvoksning af vaner og omstændigheder – til at virke som noget lige så naturligt og organisk og smukt som en solopgang. Hun får ”sort kvindelighed” til at virke som en reel og håndgribelig egenskab, en kerne jeg næsten kan tro på, at jeg deler, hvor usandsynligt det end er, med millioner af andre komplekse individer på tværs af århundreder og kontinenter og sprog og religioner.”
– Fra Zadie Smiths forord
ZORA NEALE HURSTON (1891-1960) var amerikansk forfatter og antropolog. Hun blev født i Alabama, men familien flyttede til Eatonville, Florida, i 1898. Hurston var en central del af The Harlem Renaissance. Deres øjne så mod Gud blev hendes uden sammenligning mest populære værk.
Fakta om romanen:
Deres øjne så mod Gud
Forfatter: Zora Neale Hurston
Oversat af: Juliane Wammen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740670875
Sidetal: 256
Vejl. pris: 249,95 kr.
Udgivelsesdato: 11. januar 2023
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Et foruroligende indblik i hverdagen i folkeskolen13.6.2024 08:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Debatbogen Lærerkollaps er både Anja Rosa Qvists personlige fortælling om folkeskolen, som den ser ud i dag, og et vigtigt bidrag til debatten om skolens fremtid. Det er et indlæg fra en, der kender hverdagen i skolen både som lærer, leder og den medarbejder, der gik ned med stress.
Ny oversættelse af Balzacs klassiker "Eugénie Grandet"7.6.2024 07:48:00 CEST | Pressemeddelelse
Det var, mens Honoré de Balzac skrev romanen Eugénie Grandet, at han fik idéen til det, der skulle blive hans livsværk; La Comédie humaine, Den menneskelige komedie. Nu kommer romanen for første gang i over 100 år i en ny dansk oversættelse ved Mette Olesen.
Den militære flyvning fuldender værket om Danmarks flyvehistorie6.6.2024 13:37:22 CEST | Pressemeddelelse
Forfatter, fotograf og pilot Ole Steen Hansen afslutter sin storstilede trilogi om Danmarks flyvehistorie med værket om den militære flyvning, der fortæller hele historien fra den første militære flyvning i Danmark, der foregik med ballon, til den nye F-35 landede på Skrydstrup.
Brageprisvindende roman om døden24.5.2024 08:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Frode Grytten modtog i 2023 Brageprisen for romanen Den dag Nils Vik døde, som også blev vel modtaget hos både anmeldere og læsere i Norge. Romanen er solgt til udgivelse i 17 lande og markerer et nyt gennembrud for forfatteren, der ellers slog stort igennem med den brageprisvindende roman Bikubesang i 1999.
Hans Luchts dokudigte giver migranterne en stemme20.5.2024 08:13:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste tyve år har Hans Lucht med jævne mellemrum ført samtaler med og interviewet migranter fra Ghana, der har foretaget farefulde rejser i jagten på et bedre liv. Vores liv ryster er en dokumentarisk digtsamling, der giver en stemme til afrikanske arbejdsmigranter, der drømmer om et bedre liv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum