2022 blev et dyrt og vildt energiår, men strømmen var grønnere

En gennemsnitlig kilowatt-time i stikkontakten udledte 132 gram CO2 i 2022. Det er lavere end i 2021, viser en foreløbig opgørelse fra Green Power Denmark.
- Aldrig har vi oplevet et år, hvor energisektoren stod med så mange udfordringer på samme tid. Det førte i perioder til ekstremt høje priser på strøm, og det har desværre givet både virksomheder og almindelige forbrugere økonomiske problemer, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
- For at kompensere for den manglende naturgas og den lavere produktion af både vandkraft og atomkraft, har kraftværkerne i Europa øget forbruget af kul. Det har været et spørgsmål om at sikre, at forbrugerne har strøm i stikkontakten. Men samlet set har det ikke ført til mere CO2-udledning fra elforbruget i Danmark. Tværtimod var strømmen grønnere end året før, og det er glædeligt.
Andelen af CO2-neutral strøm var på 80 procent 2022. Vi fik 48 procent af vores strøm fra vindmøller, 6 procent fra solceller, 16 procent fra biomasse, 8 procent fra vandkraft og 2 procent fra atomkraft. De resterende 20 procent blev produceret af kul, naturgas og fossilt affald (for eksempel plastik, som betragtes som fossil energi).
- Den store produktion af vedvarende energi fra især solceller og vindmøller er den primære årsag til, at CO2-udledningen ikke er steget. Vindmøller og solceller har aldrig produceret så meget, som de gjorde sidste år, og intet andet land i verden får dækket så stor en del af sit elforbrug af vinden og solen. Det kan vi med god grund være stolte af, siger Kristian Jensen.
De usikre tider på elmarkedet de seneste år har fået CO2-udledningen fra elproduktionen til at stagnere. Men hvis vi går lidt længere tilbage, er der sket et voldsomt fald i udledningen. I 2018 udledte vi 193 gram CO2 pr. kWh – altså 53% mere end i dag.
- Den udvikling vil uden tvivl fortsætte. Hvis 2023 udvikler sig mere normalt, vil CO2-udledningen falde allerede i år. Og hvis det nye folketing vil fjerne forhindringerne, så vi har mulighed for at gennemføre de planer, der er lagt for udbygningen med vedvarende energi, vil elproduktionen blive næsten helt CO2-neutral inden 2030, siger Kristian Jensen.
Senere på året kommer Energinet med en endelig opgørelse over CO2-udledningen fra produktionen af el.
Baggrund
Opgørelsen er foretaget på baggrund af offentlig tilgængelige data fra ENTSO-E. Andelen af energityperne i elforbruget er beregnet ud fra en timebaseret model, der tager højde for import og eksport, i timer hvor vi er nettoimportør, fra vores fire handelspartnere: Sverige, Norge, Tyskland og Holland. På samme måde er CO2 i det danske elforbrug udregnet ud fra en 125%-metode. Green Power Denmark understreger, at ENTSO-E data er foreløbige statistikker. Energinet leverer de officielle tal, typisk i form af en foreløbig deklaration i januar, hvor de endelige tal offentliggøres i den årlige miljødeklaration.
Nøgleord
Kontakter
Claus Kaae-NielsenSenior presserådgiver
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkBilleder
Information om Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Tiltrængt at Energinet sænker priserne for at benytte elnettet4.6.2025 12:13:53 CEST | Pressemeddelelse
Energinet vil sænke den pris, som elkunder og ejere af solceller og vindmøller skal betale til Energinet for at komme på elnettet, med op mod 10 procent. Det er et tiltrængt og nødvendigt skridt, mener Green Power Denmark, som længe har advaret mod Energinets stigende omkostninger for særligt producenterne af grøn strøm.
Energifællesskabet Avedøre vinder Green Power Prisen 202520.5.2025 16:01:08 CEST | Pressemeddelelse
Det lokale energifællesskab i Hvidovre vinder årets Green Power Pris for evnen til at engagere naboer, forankre den grønne omstilling lokalt – og vise, hvordan man med vilje, vedholdenhed og samarbejde kan drive udviklingen frem nedefra.
Husholdninger med elbil og varmepumpe sparer store beløb hvert år20.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Husholdninger, som vælger en elbil frem for benzinbil og en varmepumpe frem for gasfyr, sparer i gennemsnit 21.000 kroner om året, viser beregninger fra Green Power Denmark. Derfor bør forbrugerne vælge elektriske løsninger, når de skal skifte bilen og fyret ud. Og politikerne bør sætte skub i en plan for et elektrisk Danmark i 2035.
Solid aftale om havvindmøller, men den må ikke stå alene19.5.2025 16:09:50 CEST | Pressemeddelelse
Med den politiske aftale kan vi komme videre fra sidste års mislykkede udbud af havvindmøller. Hvis genudbuddet lykkes, er der udsigt til 3 GW ny kapacitet i første halvdel af 2030’erne. Green Power Denmark noterer med stor tilfredshed, at partierne bag aftalen forpligter sig til at sætte skub i den haltende elektrificering senest næste år.
Grøn industristrategi skal sikre fremtidens arbejdspladser15.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne energiindustri befinder sig i en skæbnestund, mener Green Power Denmark, som opfordrer regeringen og Folketinget til at lave en national strategi. Den grønne erhvervsorganisation lancerer 15 konkrete anbefalinger, der vil styrke Danmarks konkurrenceevne og sikkerhed på området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum