13 forslag skal gøre boliger i landdistrikterne grønnere
7.1.2023 07:30:00 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Hvis det skal lykkes Danmark at blive uafhængig af Ruslands energikilder og leve op til klimamålet om 70 pct. CO2-reduktion i 2030, er der behov for at sætte mere skub i energirenovering af den danske bygningsmasse. Sådan lyder meldingen fra Landdistrikternes Fællesråd og Finans Danmark, der præsenterer et fælles energiudspil.
Vores huse, lejligheder og erhvervsejendomme udgør 40 pct. af Danmarks samlede energiforbrug. Dermed er der et stort grønt potentiale i at bringe de eksisterende bygninger i bedre energimæssig stand og nedbringe deres klimaaftryk. Det gælder især i landdistrikterne, hvor over 40 pct. af boligerne er i energimæssigt dårlig stand, og hvor boligejerne ikke altid har adgang til grønne energiformer som f.eks. fjernvarme. Her er der behov for en ekstra indsats.
Derfor indeholder udspillet 13 konkrete forslag, der baner vejen for grønnere boliger i landdistrikterne og en grønnere fremtid. Blandt forslagene er indførelsen af et grønt håndværkerfradrag til energibesparende håndværksydelser i landdistrikterne, flere midler til nedrivning af faldefærdige huse og grønne screeninger af huse uden fjernvarme.
- Danmark skal være grønnere. Og et vigtigt skridt i den retning er, at vores bygninger får et grønt løft. Det gælder især i landdistrikterne, hvor potentialet for CO2-reduktioner er særligt højt. Grønnere og mere bæredygtige boliger vil ikke alene gøre en positiv forskel i CO2-regnskabet og i kampen om at gøre Danmark uafhængig af russisk olie og gas. Det kan tilmed gøre en positiv forskel for den enkelte boligejers økonomi og give sundere boliger at bo i. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan præsentere 13 forslag, der - hvis de indfries – kan bringe Danmark tættere på en grønnere fremtid, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
- Som samfund har vi et fælles ansvar for at skabe en grønnere fremtid for alle – både på landet og i byerne. Det kræver, at vi i fællesskab rækker en ekstra hånd ud til de boligejere, for hvem en gennemgribende energirenovering ikke nødvendigvis er rentabel. Derfor lancerer vi i dag en række forslag til indsatser, der kan bidrage til at gøre boligerne i landdistrikterne mere energieffektive og baner vejen mod en grønnere fremtid. Men det kræver politisk vilje, så vi håber, at det nye Folketing og den nye regering er klar til at tage fat, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.
Se hele udspillet her.
Nøgleord
Kontakter
Signe Lauge BachPublic Affairs Konsulent
Tlf:53850127sba@landdistrikterne.dkBilleder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Mandø kåret som Årets Ø 2026 for det imponerende fællesskab og flotte resultater30.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandø har vundet titlen som Årets Ø 2026. Med prisen ønsker Landdistrikternes Fællesråd, Friluftsrådet, Danske Destinationer og Sammenslutningen af Danske Småøer at hylde danske ø-samfund for deres engagement, udvikling og stærke fællesskab. Præmien er 50.000 kroner og en fest for hele øen.
Hvor ligger Årets Landsby 2026?22.4.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid, hvor meget af hverdagen foregår bag skærmen, sættes der nu fokus på de nære relationer, lige uden for døren. Jagten på Årets Landsby 2026 er skudt i gang – og i år er temaet “Tryghed og trivsel i det nære”.
Skivemødet og Landdistrikternes Fællesråd styrker samarbejdet om et land i balance20.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skivemødet og Landdistrikternes Fællesråd sætter i år et endnu tydeligere fokus på de store nationale spørgsmål om landdistrikter, bosætning, velfærd, erhvervsudvikling og balancen mellem land og by. Det sker gennem et styrket samarbejde om en række nye programpunkter på Skivemødet 2026.
Landdistrikter: Vælgerne ønsker fokus på et Danmark i geografisk balance25.3.2026 17:13:15 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen har tydeligt vist, at kløften mellem land- og yderområder og byerne har vokset sig for stor. Befolkningen i landdistrikterne har sat kryds ved partier, som ønsker et land i bedre geografisk balance. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en langsigtet plan for et Danmark i bedre geografisk balance.
Ros til markant landdistriktsudspil fra Danmarksdemokraterne17.3.2026 12:43:20 CET | Pressemeddelelse
Danmarksdemokraterne lægger i et nyt landdistriktsudspil op til markante investeringer og strukturelle ændringer på tværs af politikområder for at styrke udviklingen uden for de største byer. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum