GF ForsikringGF Forsikring

GF Forsikring bliver nyt medlem af Taksatorringen

Del
Det medlemsejede GF Forsikring indtræder som medlem af Taksatorringen den 1. maj 2023, hvorefter Taksatorringen skal taksere alle GF Forsikrings skader på motorkøretøjer.
Fra 1. maj vil GF Forsikring være blandt de 24 medlemsselskaber i Taksatorringen. (Arkivfoto: Colourbox)
Fra 1. maj vil GF Forsikring være blandt de 24 medlemsselskaber i Taksatorringen. (Arkivfoto: Colourbox)

Taksatorringen har set på nye muligheder efter Alm. Brands annoncering om at udtræde af foreningen den 30. april 2023 og kan nu præsentere GF Forsikring som nyt medlem af Taksatorringen.

- Vi er utrolig stolte over, at vi på så kort tid er lykkedes med at få en så stor spiller som GF Forsikring ombord, og at GF Forsikring har kunnet se fordelene ved et stærkt fællesskab, stordriftsfordele, udvikling af digitale løsninger og markedets største indkøbskraft, siger Marianne Wier, direktør for Taksatorringen.

Taksatorringen skal fra den 1. maj 2023 taksere alle GF Forsikrings skader på motorkøretøjer. Tilgangen af GF Forsikring er essentielt for Taksatorringen og betyder, at Taksatorringens stordriftsfordele og indkøbskraft bevares, understreger Marianne Wier:

- GF Forsikring er, som mange af vores øvrige medlemsselskaber, ejet af kunderne. Det er generelt de kundeejede selskaber, der vinder markedsandele, hvilket også gælder for GF. Så vi er glade for, at de slutter sig til medlemskredsen, fortsætter hun.

GF Forsikring er et af Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab med 47 lokale kontorer fordelt over hele landet. Selskabet startede med bilforsikring tilbage i 1967 og har i dag mere end 340.000 medlemmer.

Sammen om medlemsværdi
GF Forsikring bliver et af de største medlemsselskaber i Taksatorringen, og adm. direktør Mark Palmberg ser frem til samarbejdet med de øvrige 23 medlemsselskaber i Taksatorringen, der i dag er en vidensintensiv og højt specialiseret taksatororganisation.

- Taksatorringen har de seneste par år været igennem en særdeles god udvikling. Gennem vores nye medlemskab tror vi på, vi kan skabe stor værdi for GF-medlemmerne fremover. Vi får adgang til en forbedret indkøbskraft, større effektivitetsfordele og større adgang og indsigt i data, siger Mark Palmberg.

Han glæder sig over, at Taksatorringen udvides med 11 nye kolleger fra GF Forsikrings nuværende taksatorkorps, som fremover skal indgå i Taksatorringens taksatorkorps og servicere alle foreningens medlemmer.

- I Taksatorringen ser vi frem til, at vi sammen med GF Forsikring og vores andre medlemsselskaber fortsat vil udvikle Taksatorringen til gavn for alle vores 24 medlemsselskaber og deres kunder og opretholde effektivitet, kvalitet og den gode kundeoplevelse, slutter Marianne Wier.

Nøgleord

Kontakter

Marianne Wier
Direktør for Taksatorringen
22 51 28 50

Billeder

Fra 1. maj vil GF Forsikring være blandt de 24 medlemsselskaber i Taksatorringen. (Arkivfoto: Colourbox)
Fra 1. maj vil GF Forsikring være blandt de 24 medlemsselskaber i Taksatorringen. (Arkivfoto: Colourbox)
Download
Marianne Wier, direktør for Taksatorringen. (Arkivfoto)
Marianne Wier, direktør for Taksatorringen. (Arkivfoto)
Download
Mark Palmberg. adm. direktør for GF Forsikring. (Foto: Erik Høirup/GF)
Mark Palmberg. adm. direktør for GF Forsikring. (Foto: Erik Høirup/GF)
Download

Information om GF Forsikring

GF Forsikring
GF Forsikring
Jernbanevej 65
5210 Odense NV

http://www.gfforsikring.dk/presse

Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye