Er du Andels nye energikilde?

Energi og grøn omstilling er i fokus som aldrig før. Vi har i 2022 oplevet markante udsving i energipriserne, vi hører dagligt om den globale opvarmning, og samtidig er energi også blevet en sikkerhedspolitisk faktor.
”En stabil og grøn energiproduktion og energiforsyning er i endnu højere grad end hidtil nøglen til vores fælles fremtid, vores uafhængighed og høje velfærd. Og Andel vil indtage en afgørende position i bestræbelserne på, at Danmark lykkes med at realisere denne fremtid. Vi vil producere mere vedvarende energi, investere i ladeinfrastruktur til elbiler, fremtidssikre elnettet på Sjælland og bidrage til lokal vækst. Og til dette har vi brug for et stærkt repræsentantskab som sparringspartner for bestyrelsen og direktionen”, siger Andels bestyrelsesformand Jens Stenbæk.
Der er i alt 153 pladser i repræsentantskabet, og i 2023 er der valg til 33 af dem i valgkredsene i Guldborgsund, Holbæk og Stevns kommuner. Her kan i alt cirka 80.000 andelshavere stille op og afgive deres stemme, når valget er i gang i marts 2023.
Medlemmer på tværs af køn, alder og etnisk baggrund
Om nødvendigheden af et stærkt repræsentantskab siger Jens Stenbæk:
”For at have et stærkt repræsentantskab, der afspejler vores mange andelshaveres interesser og behov, har vi brug for medlemmer på tværs af køn, alder og etnisk baggrund. På vegne af Andel vil jeg derfor komme med en særlig opfordring til unge og til kvinder om at stille op og dermed få chancen for at blive repræsentantskabsmedlem. Det er berigende, idet man både får indflydelse og mulighed for at udvikle sig fagligt, ikke mindst i forhold til energi og den grønne omstilling. Jeg håber ligeledes, at vi får kandidater med erfaring fra ledelse af større virksomheder, da repræsentantskabets medlemmer kan blive valgt til Andels bestyrelse”.
Som medlem vil der være mulighed for at udvikle sin faglighed i takt med, at man får indsigt i repræsentantskabsarbejdet, deltager i workshops og hører om de mange områder, som Andel og koncernens datterselskaber er involveret i. Det drejer sig eksempelvis om produktion af vedvarende energi, udrulning af ladeinfrastruktur til elbiler, digital ligestilling og støtte til den regionale udvikling, eksempelvis via legater til uddannelsessøgende på udvalgte erhvervsskoler, gratis elbusser på Stevns og Møn og investeringer i virksomheder med et grønt vækstpotentiale.
Supplerende fakta:
- Der er valg til repræsentantskabet hvert fjerde år ved en demokratisk afstemning blandt andelshaverne i Nordvest-, Vest-, Midt- og Sydsjælland, Lolland-Falster og øerne.
- Man er andelshaver, hvis man har fast bolig, sommerhus eller virksomhed, der er tilsluttet elnetselskabet Cerius’ elnet.
- Man kan stemme fra den 1. marts til den 22. marts.
- Som medlem forventes man at deltage i 4-6 møder om året, hvor den løbende udvikling i virksomheden, energisystemet og den grønne omstilling bliver drøftet.
- Medlemmerne er med til at vælge Andels bestyrelse blandt medlemmerne i repræsentantskabet – og man kan selv stille op til bestyrelsen.
- Medlemmer honoreres med 6.000 kr. om året og 2.000 kr. per møde, man deltager i.
- Fordeling på de tre valgområder, hvor der er valg:
- Guldborgsund: 14 pladser i repræsentantskabet, 35.000 andelshavere.
- Holbæk: 14 pladser i repræsentantskabet, 34.000 andelshavere
- Stevns: 5 pladser i repræsentantskabet, 11.000 andelshavere.
Yderligere oplysninger:
Andels presseafdeling
Tlf: 2170 3101
Billeder
Information om Andel
Vi har alle en andel i energien
Andel er et andelsselskab, der bygger og tror på, at det bedste samfund er et samfund med muligheder for alle. Lige muligheder for at lade elbilen og gå online. En velfungerende vital infrastruktur skaber sammenhæng og sammenhold. Et stærkt sammenhold kræver stærke forbindelser. Vi er afhængige af at være forbundet med hinanden – elektrisk og digitalt – og vi er hinandens bedste forbindelse.
I Andel vil vi være hinandens bedste forbindelse, og vi tager ansvar for at skabe en fælles fremtid – for vores kunder, vores andelshavere og vores omverden. Andel har 2,8 millioner kundeforhold og via vores datterselskaber, Clever, Energi Danmark, Fibia og SEAS-NVE, giver vi dig markedets bedste energiløsninger og den skarpeste kunderådgivning. Vi en del af en ambitiøs grøn omstilling, når vi investerer i havvindmøller, ladeinfrastruktur og visionære energiløsninger. Andel har cirka 1900 medarbejdere og hovedsæde i Svinninge og primære lokationer i Ballerup, Haslev og Virum.
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Husk at kramme verden - læg Årets Klimaplakat 2026 under juletræet8.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Andel lancerer Klimaplakaten 2026, en oplagt jule- eller mandelgave, der støtter grønne fællesskaber
Andel styrker koncernens beredskab med ny direktør og etablering af området "Koncernberedskab"6.11.2025 09:45:00 CET | Pressemeddelelse
Energisektoren befinder sig i en brydningstid, hvor geopolitiske spændinger øger trusselsniveauet. Med udsigt til stigende udfordringer fra hybridkrig og cyberangreb vælger Andel nu at styrke koncernens beredskab. Andel etablerer således et nyt koncernområde med navnet Koncernberedskab. Her samles arbejdet med både fysisk sikkerhed, cybersikkerhed og krisestyring på tværs af koncernen. ”Med det store pres mod energisektoren er sikkerhed ikke længere blot et teknisk spørgsmål – det er en forudsætning for, at vi kan levere til vores kunder og leve op til vores ansvar som en samfundsbærende aktør. Det kræver, at vi står endnu stærkere på tværs af koncernen”, siger Kristoffer Böttzauw, distributions- og reguleringsdirektør i Andel. Han glæder sig over, at Henrik Wej Petersen har sagt ja til at træde ind som direktør og lede det nye område: ”Henrik har den rette kombination af strategisk indsigt og praktisk erfaring til at samle og styrke vores indsats for beredskab og krisestyring. Med sin
Landdistrikterne bliver taberne uden en plan for gasudfasning22.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling må ikke skille Danmark i to – den skal samle os.
Andel indvier ny solcellepark med stærkt fokus på natur og naboskab24.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag bliver snoren klippet til en ny solcellepark, hvor både biodiversitet, naturgenopretning, naboskab og friluftsliv er tænkt ind fra start. Parken vil årligt producere energi svarende til ca. 28.000 husstandes årlige forbrug.
Andel deltager i Ørsteds kapitaludvidelse23.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Andel går med i Ørsteds kapitaludvidelse, investerer 3 mia. kr. og bevarer sin ejerandel på 5 procent. Bestyrelsen og ledelsen ser det som en ansvarlig ejerbeslutning taget for at understøtte Ørsteds danske aktiviteter og sikre udviklingskraft til at levere globale CO₂-reduktioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

