Jobkonsulenter skal blive bedre til at hjælpe borgere med autisme i job
2.1.2023 13:22:59 CET | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse

Hjernens opbygning, øget stress og sårbarhed. Det var nogle af de emner, der blev gennemgået på et kursus om autisme, konsulenter fra Ishøj jobcenter lige har været igennem.
”Vi er en af de første kommuner, som sætter fokus på dette emne, for at blive klogere på de redskaber, man kan benytte sig af i arbejdet med autisme på beskæftigelsesområdet.”
Fortæller Jørgen Dan Pedersen, som er erhvervs-og beskæftigelseschef i Ishøj Kommune.
”Vi vil gerne gå forrest, og jeg tror faktisk, at alle jobcentre har brug for det her. Derfor har vi også inviteret Landsforeningen Autisme til at komme og være med, for at vi har så meget vidensdeling som overhovedet muligt.”
Landsforeningen Autisme er begejstrede for projektet
Formand Brian Andersen og sekretariatschef Torben Pedersen fra Landsforeningen Autisme var hurtige til at tage imod invitationen og møde op på rådhuset i Ishøj.
”Vi ved, at blot en femtedel af autister i Danmark har et arbejde. Det betyder, at der er rigtigt mange, der ikke har, og nu har vi pludseligt et kursusforløb, som vi kan bruge i resten af landets jobcentre også,” siger Torben Pedersen og bliver bakket op af formanden Brian Andersen:
”Viden virker. Den ekstra viden, kommunen nu tilegner sig om autisme, vil vi meget gerne støtte op om. Det er med til at gøre hverdagen nemmere for både de jobsøgende og konsulenterne, når der er en fælles forståelse mellem krav og hensyn.”
Et spørgsmål om at tænke anderledes
Ifølge Jørgen Dan Pedersen er jobcentrets tilgang til borgere med autisme et udtryk for, hvordan jobcentret må tænke i nye baner for at hjælpe.
”Vi skal ikke have borgerne til at tilpasse sig systemet. Vi er nødt til at vende bøtten om og turde se på, hvad borgerens behov er. Hvad kan vi gøre for at hjælpe dem i job? Og kan vi lykkes med det, så kan vi også få vores ledighed endnu længere ned.”
Kontakter
Erhvervs- og Beskæftigelseschef. Jørgen Dan Pedersen.
40 24 28 68
jdanp@ishoj.dk
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Sygefraværet i Ishøj Kommune er under landsgennemsnittet17.9.2026 15:42:56 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har siden 2023 haft et stærkt fokus på at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Derfor glæder det kommunaldirektøren, at fraværet nu er kommet ned under landsgennemsnittet på det kommunale område
Jakob Sheikh får kommunalt topjob i Ishøj2.7.2026 13:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har ansat Jakob Sheikh som ny centerchef for Ledelse og Strategi. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Institut for Menneskerettigheder
Ishøj Bibliotek opprioriterer førskoleområdet og ansætter ny børnebibliotekar29.6.2026 15:30:40 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek styrker nu indsatsen for de yngste borgere og deres familier ved at opprioritere førskoleområdet
Ny direktør til Ishøj Kommune26.6.2026 13:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har ansat Ida Byrge Sørensen som ny direktør og bakker dermed op om et enigt ansættelsesudvalg. Hun kommer fra en tilsvarende direktørstilling i Faxe Kommune
Louise Herskind bliver ny borgerrådgiver i Ishøj4.6.2026 16:37:04 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. august får borgerne i Ishøj en ny borgerrådgiver. Louise Herskind træder ind i rollen med mere end 20 års erfaring fra den kommunale verden og et stærkt fokus på at hjælpe borgere godt videre i mødet med kommunen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

