Historisk genrejsning i Billund Lufthavn
2.1.2023 11:11:47 CET | Billund Lufthavn | Pressemeddelelse

Årets julemåned slutter af som forventet med 216.095 passagerer, hvilket er en mindre tilbagegang på 4,3 procent ift. december 2019. Men når Billund Lufthavn gør status for hele året, får piben en anden lyd. Året kommer til at stå med stort i historiebøgerne i Danmarks andenstørste lufthavn: Dét år, hvor Billund Lufthavn rejste sig efter historiens værste krise.
I 2022 gik der 3.712.400 passagerer igennem Billund Lufthavn, hvilket er på samme niveau som i 2019. Sammenlignet med 2020 og 2021 er passagertallet i 2022 en vækst på hhv. 299,6 procent og 172,5 procent.
– Hvis vi havde sagt højt ved udgangen af 2020, at Billund Lufthavn ville have samme passagertal i 2022 som i 2019, ville ingen have troet på os. Det ville vi ikke en gang selv. Men vi har lagt os i selen, og knoklet for at være klar til, at trafikken ville komme tilbage. Og selvom sommeren var hektisk, så løftede medarbejderne i Billund Lufthavn alligevel i flok og håndterede 10,3 procent flere passagerer, end de gjorde i 2019. Det er den direkte årsag til, at vi lander på samme niveau som i 2019. Vi kan kun være stolte af det her resultat, fastslår Jan Hessellund, adm. direktør Billund Lufthavn
Et blik på 2023
2023 bliver et spændende år for luftfarten, hvor Billund Lufthavn er optimistiske om aktiviteten. Der er flere faktorer, der holder optimismen oppe, selvom der ligeledes er elementer, som peger i den modsatte retning.
– Vi går ind i 2023 med et år i bagagen, hvor vi kom tilbage på niveau. Det giver selvfølgelig selvtillid at få flyselskabernes og markedets anerkendelse på den måde. Det er ligeledes flyselskabernes og charterbureauernes forventninger til især sommeren 2023 fra Billund Lufthavn, der skaber optimismen, siger Jan Hessellund og fortsætter:
– Men vi går selvfølgelig ikke ind i 2023 med lukkede øjne. Der udspiller sig stadig en forfærdelig situation i Ukraine, der er flere andre geopolitiske spændinger, inflation, recession osv. som vi følger tæt. Men på nuværende tidspunkt har det ikke påvirket danskernes rejselyst, og det er glædeligt. Samtidig kan vi se frem til nye ruter direkte til Grønland med Air Greenland, Wien med Austrian Airlines, Bruxelles med Brussels Airlines, og Ryanair starter op med ruter til Berlin, Valencia og Sardinien.
Luftfragtcenteret ser tilbage på 2022 med stor tilfredshed
Billund Lufthavns fragtcenter har skrevet adskillige historier i løbet af 2022, hvor bl.a. verdens daværende største fragtfly, Antonov AN-225, kom til Billund Lufthavn for første gang og slog en sløjfe på en lang række fragtfly, der havde holdt forsyningskæden åben med værnemidler. Og nyheden om, at Maersk Air Cargo vil gøre Billund Lufthavn til deres europæiske luftfragthub fra 2023, giver gode udsigter i lufthavnen.
Begivenhederne har været mange. Det har interessen for at fragte luftfragt via Billund Lufthavn også. Derfor slutter 2022 af med at lande på det samme flotte niveau, som lufthavnen havde i rekordåret 2021. I 2022 blev der fragtet 76.874 tons luftfragt via Billund Lufthavn, som kun er 0,4 procent mindre end sidste år. I årets sidste måned blev der fragtet 5.770 tons fragt igennem Billund Lufthavn, hvilket er en nedgang på 10,2 procent.
– Ligesom på passagersiden vil 2022 for evigt og altid stå stærkt i erindringen. Der har været fuld fart på udviklingen, og etablering af partnerskaber, der gør Billund Lufthavn til et endnu mere veletableret fragtknudepunkt – og ikke kun i Danmark. Mængderne i december slutter som forventet af med en nedgang, når man tager afmatningen i markedet i betragtning. Men resultatet for hele året kan vi kun være tilfredse med. Vi lander på samme niveau som vores rekordår, og nu går vi et år i møde, hvor der er store begivenheder at se frem til på luftfragtområdet i Billund Lufthavn, afslutter Jan Hessellund.
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPR Manager
Tlf:30165877mbp@bll.dkBilleder

Information om Billund Lufthavn
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Massiv vækst i Billund: Norwegian kickstarter hidtil største satsning i Vestdanmark28.3.2026 13:33:58 CET | Pressemeddelelse
Med ni nye direkte ruter og en næsten tredobling af rutenetværket cementerer flyselskabet Norwegian i dag sin position som en nøglespiller i Vestdanmark. Udvidelsen, der i dag blev markeret i Billund Lufthavn, sikrer markant bedre forbindelser til både Sydeuropas ferieperler og populære storbyer som London og Edinburgh.
For første gang i Billund Lufthavns historie: Direkte rute til Napoli2.3.2026 16:20:16 CET | Pressemeddelelse
Vinteren går på hæld, og sommerprogrammet står for døren i Billund Lufthavn. Det betyder nye direkte ruter – heriblandt en historisk nyhed: For første gang nogensinde får Billund Lufthavn en direkte ruteforbindelse til Napoli.
Luftfragt åbner året stærkt i Billund Lufthavn2.2.2026 14:18:32 CET | Pressemeddelelse
Luftfragten i Billund Lufthavn fik en god start på 2026. I januar steg mængden af fragt med 14 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Væksten gælder både eksport og import.
80 mio. kr. til ny cargo-terminal: Billund Lufthavn og HT Transport udvider kapaciteten2.1.2026 15:53:05 CET | Pressemeddelelse
Byggeriet igangsættes i foråret 2026 – de nye faciliteter styrker lufthavnens konkurrenceevne som et af Nordeuropas største centre for luftfragt
Nyt millionbyggeri styrker luftfragten i Billund Lufthavn2.1.2026 15:46:18 CET | Pressemeddelelse
80 mio. kr. til ny cargo-terminal: Billund Lufthavn og HT Transport udvider kapaciteten. Byggeriet går i gang i foråret 2026 og styrker lufthavnens position som et af Nordeuropas største centre for luftfragt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
