Danskerne er klar til Dronningens nytårstale: Særligt en cykelrytter og én, ikonisk sætning vil få champagnepropperne til at springe rundt om i landet
31.12.2022 10:00:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Kun en meget lille skare af særligt indviede danskere kender på forhånd indholdet af Dronningens nytårstale, mens alle vi andre har måttet nøjes med at gætte…
Og det har rigtig, rigtig mange danskere valgt at gøre via Danske Spils nytårstale-special, hvor man kan sætte penge på de ord og vendinger, som man tror – eller håber – at majestæten nævner i sin nytårstale i aften klokken 18.00. Man har hos Danske Spil kunnet gætte med på ord og vendinger i den klassiske tale siden 2015, og det er også i år populært.
”Vi har allerede modtaget flere indskud på spillet om nytårstalen, end vi gjorde sidste år på dette tidspunkt, hvor vi ellers slog rekorden,” fortæller oddssætter hos Danske Spil, Peter Emmike Rasmussen.
Det mest spillede udfald, altså det, som flest danskere tror, at Dronningen siger i sin tale nytårsaften, er navnet på en vis pedalatlet, som kværnede en vis slovak på de franske lande- og bjergveje.
”Der er ingen tvivl om, at Jonas Vingegaard cyklede sig ind i danskernes hjerter i sommer, og mange danskere forventer, at der bliver kvitteret for indsatsen i aftenens tale, Derfor er ”Jonas Vingegaard” den mest spillede vending i dette års spil og danskerne forventer altså, at Dronningen deler begejstringen over den fåmælte skibonit, der vandt verdens største cykelløb, Tour de France,” siger Peter Emmike Rasmussen.
Og netop ”Tour de France” er derfor også i top-3 over mest spillede vendinger. Vendingen giver odds 1,50, hvilket betyder, at spiller man 10 kroner, får man 15 kroner igen, hvis Dronningen nævner det franske cykelløb. ”Jonas Vingegaard” selv giver odds 8,00, kan Peter Emmike Rasmussen fortælle.
Den mest populære vending gennem tiden er aldrig blevet sagt
Han fortæller også, at indskuddene er landet bredt på rigtigt mange forskellige af de ord og vendinger, man kunne spille på. Men alligevel er der nogle, der år efter år er lidt mere populære end de andre. Også en af de allermest klassiske vendinger, som dronningen faktisk aldrig har taget i sin mund i sin årlige tale til befolkningen.
”Der, hvor danskerne står til at vinde mest, det er simpelthen, hvis majestæten for første gang i sine snart 51 nytårstaler siger den famøse sætning ’Søens folk’. Så hvis Dronning Margrethe virkelig vil gøre noget godt for folket midt i denne krisetid med høje varmeregninger og stigende priser på smør og mælk, så skal hun bare sende en hilsen til søens folk lidt senere i dag,” siger oddssætter Peter Emmike Rasmussen med et smil.
Sidste år ville danskerne således have vundet samlet 6 mio. kr. hos Danske Spil, hvis Dronningen havde sendt en hilsen til ”Søens folk” i sin årlige tale til nationen – så den dag, Dronningen eventuelt vælger at sige de famøse ord, vil det sende flotte gevinster i lommerne på danskerne.
Dronningens nytårstale – med eller uden ”søens folk” - kan som altid ses på DR og TV2 kl. 18.00.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danskerne holder med Holger Rune18.9.2026 14:31:53 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har ikke glemt Holger Rune, selv om det er næsten et år siden, han senest har spillet en tenniskamp. Over 70 procent af væddemålene hos Danske Spils kunder er sat på comebacksejr til danskeren.
Danske Spil: ”Holger Rune er giga-favorit i sit comeback"17.9.2026 14:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Holger Rune har ikke spillet tennis i 11 måneder, men alligevel gør eksperterne hos Danske Spil den danske tennisstjerne til kæmpe favorit i comebacket i morgen.
Fik opkald fra Danske Spil: ”Så begyndte jeg at tude!”15.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Østerbro fik for nylig et af den slags opkald, som man virkeligt gerne vil have: Frederik fra Danske Spil ringede for at fortælle, at kvinden havde vundet i Lotto.
Weekenden bød på nye millionærer fra Danske Spil – se hvor de bor14.9.2026 09:31:51 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spil fandt i weekenden tre vindere af milliongevinster – to af vinderne ved det måske ikke endnu. Se her, hvor gevinsterne blev vundet.
Var ved at luge ukrudt - vandt 12 millioner på Lotto12.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Østjylland hjalp nogle venner med lidt havearbejde, da Danske Spil ringede ham op og fortalte, at han havde vundet 12.000.000 kroner: ”Så stoppede havearbejdet rimeligt prompte!”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

