Klassisk Lytteklub
28.12.2022 10:40:24 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

Klassisk musik taler til krop, hjerte og hjerne. I Klassisk Lytteklub får du mulighed for at lytte til musikken og komponistens greb i værket sammen med andre. Du behøver ikke være ekspert for at deltage, blot du har interesse for klassisk musik og lyst til at lytte.
Tre store værker
Fredag den 13. januar kl. 13.00-14.30 skal vi høre Igor Stravinskij: Le sacre du printemps.
Stravinskijs hæsblæsende balletmusik ”Le sacre du printemps” er en serie af 13 tableauer i to sektioner, som viser et hedensk forårsritual, hvor en jomfru udvælges blandt stammens unge kvinder og ofres til foråret.
Fredag den 10. februar kl. 13.00-14.30 lytter vi til Johannes Brahms: Ein deutsches Requiem. Brahms’ elskede korværk "Ein deutsches Requiem" er som en varm, musikalsk omfavnelse. Musikkens skønhed er skabt som trøst til alle, der er sorgfulde og bekymrede.
Fredag den 10. marts kl. 13.00-14.30 nyder vi Carl Nielsen: Symfoni nr. 2. Med værket "Symfoni nr. 2" viser Carl Nielsen sin store menneskeforstand. Værket er fyldt med humor og skarpe iagttagelser.
Ny indsigt
Ved hvert møde i Klassisk Lytteklub får du en kort introduktion til komponist og værk, og vi lytter sammen til musikken i sin helhed. Det giver nye indsigter at møde anderledes musik og efterfølgende deltage i samtale om musikoplevelsen. Hvilke følelser taler musikken til, og hvorfor kan vi lide eller ikke lide værket?
Vi mødes i Salen på Næstved Bibliotek. Det er gratis at deltage. Tilmelding, som gælder hele sæsonen (tre eftermiddage), sker via www.naesbib.dk
Kontakter
Jens Kryger NielsenBibliotekar
Tlf:55884136jknie@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Sommerbogen – læsning og konkurrence for børn22.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De danske børnebiblioteker inviterer alle børn i alderen 6-15 år til at deltage i Danmarks største læsekonkurrence, Sommerbogen 2026. Børnebibliotekerne i Næstved Kommune er selvfølgelig med igen i år.
’En bog for dig, der…’ - få Næstved Biblioteks anbefalinger til gode læseoplevelser.18.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 2. juni kl. 16:00 – 16:45 inviterer kulturformidlerne Asla, Erik og Martin på fyraftens-læsefristelser. Kom og bliv inspireret!
Grundlovsfest for børn12.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vær med til at fejre grundloven på Næstved Bibliotek, når vi lørdag den 30. maj kl. 10.00-14.00 åbner dørene til en festlig formiddag for hele familien. Dagen vil være fyldt med kreative, lærerige og sjove aktiviteter for børn fra 5-10 år.
1700-tallet som tegneserie – Karoline Stjernfelt fortæller om danmarkshistorisk trilogi på Næstved Bibliotek.11.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med sit prisbelønnede trebindsværk ’I morgen bliver bedre’ om trekantsdramaet mellem Caroline Mathilde, Struensee og kong Christian d. 7 formidler tegneserieskaber Karoline Stjernfelt et spændende stykke Danmarkshistorie. Onsdag d. 27/5 kl. 19:00 - 20:30 holder hun foredrag på Næstved Bibliotek om trilogien, der har begejstret både anmeldere og læsere.
Krea-café for unge8.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek inviterer alle unge til hygge og kreative syslerier på biblioteket. Det sker fredag den 29. maj kl. 14.00-16.45.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
