Nemlig leverer næststørste omsætning nogensinde
28.12.2022 11:45:27 CET | Nemlig.com | Pressemeddelelse
Som følge af de store nedlukninger af samfundet under Corona, oplevede Nemlig en eksplosiv vækst i omsætningen på 1 mia. kr. i forrige regnskabsår, 2020/21. Mens samfundet er vendt tilbage til normalen, er den ekstraordinære vækst også normaliseret, og omsætningen lander derfor i sidste regnskabsår på sit næsthøjeste niveau nogensinde med 2,5 mia. kr., mod forrige års 3,1 mia. kr. Regnskabet er dertil negativt påvirket af den historisk hurtige stigning i inflationen, som på kort tid har udhulet forbrugernes købekraft markant og sendt forbrugertilliden ned til det laveste niveau i 40 år.
”En tilbagegang i omsætningen er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, og vi vil arbejde hårdt for at gøre os endnu mere attraktive overfor vores kunder. Det er særligt vigtigt i den situation dagligvaremarkedet står i, hvor pris for mange er blevet den absolut vigtigste parameter for valg af supermarked. Derfor har vi investeret i en ny, stærk prisstrategi, der samlet set gør os til et af Danmarks billigste supermarkeder at handle i,” siger Stefan Plenge, administrerende direktør i Nemlig.
Prisinvesteringerne er gennemført i august 2022, og tæller tre stærke tiltag med fast prismatch af over 1800 varer mod Rema1000, levering fra 0 kr. samt tilbud der hver uge er Danmarks billigste. Udover prisstrategien, er der i regnskabsåret investeret markant i transportområdet med et nyt certificeringsprogram for alle Nemligs samarbejdspartnere.
Nyt varehus i Århus øger serviceniveauet markant i Vestdanmark
En af de markante investeringer i regnskabsåret er et stort, nyt varehus i Århus. Udover opførelse og indretning af varehuset, har det krævet en gennemgribende ændring af IT-infrastrukturen i virksomheden. Samlet set betyder investeringerne, at Nemlig fra efteråret 2022 har udvidet sit leveringsområde til at dække 92 pct. af alle danske husstande. Samtidig sikrer åbningen, at den vestlige del af landet får en markant bedre service med langt kortere tid fra bestilling til levering.
”Efter at have arbejdet så længe med at skabe vores nye varehus i Århus, var det en stor glæde endelig at kunne klippe den røde snor d. 1. oktober og erklære varehuset for åbent. Vi har allerede skabt omkring 300 nye arbejdspladser, og mange flere er på vej de kommende år. Vi ser lyst på fremtiden og vi glæder os til at gøre livet nemmere for mange flere kunder i det nye år,” siger Stefan Plenge.
Nøgleord
Kontakter
Cathrina DybdahlUlveman & Børsting
Tlf:51767292cd@ulvemanborsting.comInformation om Nemlig.com
nemlig.com er Danmarks største onlinesupermarked, der hver dag leverer dagligvarer og måltidskasser direkte til døren for tusindvis af danskere. Mere end 4 ud af 5 husstande kan i dag modtage dagligvarer og måltidskasser fra nemlig.com.
Med over 9.000 unikke varenumre og et stort sortiment af økologi tilbyder nemlig.com et bredt udvalg af dagligvarer til hverdagen, og med over 25 unikke gård- og specialbutikker er det også muligt at finde delikatesser fra bl.a. Slagter Lund, Lagkaghuset, A.C. Perch’s Thehandel og mange flere på nemlig.com.
På nemlig.com finder du også dagligvarer til den helt rigtige pris.Hver uge prismatcher nemlig.com mere end 1800 varer mod Rema 1000. Det er med til at gøre nemlig.com til Danmarks billigste onlinesupermarked, og nemlig.com har vundet førstepladsen i to pristjek blandt landets onlinesupermarkeder foretaget af henholdsvis Politiken og BT i foråret 2021.
----
Intervare A/S har mere end 20 års erfaring med levering af dagligvarer til visiterede borgere. Vi samarbejder pt. med mere end 40 kommuner landet over og servicerer ca. 8.000 borgere hver uge. Intervare A/S er moderselskab til nemlig.com.
Følg pressemeddelelser fra Nemlig.com
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nemlig.com
Nemlig og Mødrehjælpen lancerer babypakke til fordel for udsatte familier3.3.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem nemlig og Mødrehjælpen giver nu kommende forældre en enkel mulighed for at støtte udsatte børnefamilier, samtidig med at de selv får en hjælpende hånd i den tidlige fase af forældreskabet. Samarbejdet lanceres med en ny limited edition-babypakke, hvor hele beløbet på 99 kroner går ubeskåret til Mødrehjælpen.
nemlig forpligter sig: Halverer madspild og udfaser turbokyllinger23.2.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
nemlig skærper nu sine egne forpligtelser på dyrevelfærd og madspild markant som en del af virksomhedens nye treårige strategi ”Transformér”. Med konkrete, tidsfastsatte mål om blandt andet at udfase hurtigvoksende kyllinger i 2026 og halvere madspildet frem mod 2030, lægger online-supermarkedet sig i front i den danske dagligvarebranche.
Nemlig styrker øko-andelen trods pres i markedet6.2.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens salget af økologiske varer generelt er faldet i den danske dagligvarebranche, går online-supermarkedet nemlig mod strømmen og øger sin økologiprocent fra 22,8 procent i 2024 til 23,8 procent i 2025. Dermed fastholder nemlig positionen som den dagligvareaktør i Danmark med den højeste andel af økologi i salget for andet år i træk.
Mens politikerne overvejer momsfritagelse, fjerner nemlig momsen i januar5.1.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Da Danmarks største online-supermarked, nemlig, fjernede momsen på frugt og grønt sidste år, steg salget markant og femdoblede omsætningen på udvalgte varer. Det får nemlig til at gentage initiativet midt i den politiske debat.
Nemlig fortsætter væksten og halverer underskud i nyt regnskabsår9.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det netop offentliggjorte årsregnskab fra Danmarks førende onlinesupermarked nemlig, viser en omsætningsvækst på knap 100 millioner kr. og et resultat før skat (EBT) på minus 28 mio. kr., hvilket er mere end en halvering sammenlignet med året før, hvor underskuddet var 62 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
