Muscle House

Muscle House fra Løvens hule indgår kæmpe aftale med Fitness World

Del
De 2 stiftere og tidligere krigsveteraner, Anders Kjærgård Nielsen og Emil Luther Jensen, har sammen med deres forretningspartner, Haris Bejtic, haft vind i sejlene, siden de var med i løvens hule sidste år og fik Christian Arnstedt ombord med en investering på 1,25 mio. kroner. Deres eget brand Wispy har allerede opnået stor succes bla. med deres aftale med Salling, og nu løfter de forretningen til næste niveau sammen med Fitness World, som fremover får Wispy’s nye proteinbarer på hylderne.

Trods inflation og energikrise stormer Muscle House fremad, og produkterne fra Wispy begynder at vække stor interesse ved de store kæder som Salling og nu også Fitness World.
Det vil nemlig fra i dag af være muligt at finde Wispy’s to nye proteinbarer hos Fitness World.
Muscle House selv kalder de to nye barer for game changers, og er stolte over nu at kunne servicere Fitness Worlds medlemmer med velsmagende og proteinrige barer som begge er udviklet og produceret i Danmark.

-          Vi er enormt tilfredse med udviklingen af Wispy, og det er fantastisk at se vores visioner blive realiseret. Trods de uheldige globale omstændigheder det seneste år, har vi heldigvis formået at fastholde en sund forretning, og vi ser et kæmpe potentiale i Wispy. siger Emil Luther Jensen, medejer af Muscle House.

Det er i første omgang de to nye proteinbarer der rammer automaterne i alle Fitness Worlds centre landet over, og forventningerne er kæmpe, da denne tid på året er højtid for en mere aktiv livsstil med mere træning og med et større fokus på en sundere livsstil.

-          Vi er glade for at kunne tilføje de nye proteinbarer fra Wispy til sortimentet. Vi stræber altid efter at kunne tilbyde et bredt sortiment af produkter, hvor vores medlemmer får mest for pengene, og det synes vi bestemt barerne fra Wispy opfylder, siger Thomas Friis, Head of Value Added Sales i Fitness World.

Allerede inden optagelserne af Løvens Hule vidste de 3 forretningspartnere, Anders, Emil og Haris, at en stor del af Muscle House’s fremtidige vækst skulle findes i egenudviklede produkter – og dette var Christian Arnstedt på ingen måde uenig i, da de tre ejere troppede op i studiet og fik en investering på 1,25 mio. kroner.  

-          Jeg er rigtig glad for, at Muscle House har opnået en aftale med Fitness World, som uden tvivl er en af de største spillere på det danske marked. Det er et stort kvalitetsstempel af Wispy, og jeg er meget stolt af og begejstreret for at teamet nu laver rigtig gode produkter i deres eget Wispy brand, siger Christian Arnstedt.        

For yderligere information, se www.musclehouse.dk

Kontakter

Emil Luther Jensen, medstifter, Muscle House,
m: 30 56 58 38 / e: emil@musclehouse.dk


Anders Kjærgård Nielsen, medstifter, Muscle House,
m: 61 71 62 56 / e: anders@musclehouse.dk

Billeder

Information om Muscle House

Muscle House
Hårup Bygade 19B
8600 Silkeborg

http://www.musclehouse.dk

Følg pressemeddelelser fra Muscle House

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye