Fire danskere blev millionærer juleaften
26.12.2022 08:00:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Det blev ikke hvid jul i år, men det blev til gengæld en rig jul for to heldige danskerne, som på selve juleaften hver vandt 3,8 millioner kroner i Lotto. Den ene vinder bor syd for Sjælland og har spillet med via sit Lotto PLUS-abonnement, mens den anden har købt sin kupon via web og bor øst for Roskilde Fjord.
”Vi bliver her i Danske Spil altid glade, når danskerne vinder i vores lotterier, og vi vil gerne ønske et stort tillykke – og en glædelig jul – til begge de heldige julevindere,” siger Malene Mølgaard, som er administrerende direktør i Danske Lotteri Spil.
Hun tilføjer, at vinderne vil blive kontaktet af en særlig millionærrådgiver, der hjælper store vindere godt i gang med den nye tilværelse.
”Det kan være en stor omvæltning at vinde i Lotto, især hvis man vinder mange penge, og vi ønsker hos Danske Spil at hjælpe de nye vindere godt på vej ud i livet som mangemillionærer,” siger Malene Mølgaard.
Som vanligt også to vindere af Millionærgarantien
Julen varer længe og koster mange penge, men det behøver de to Lottovindere således ikke bekymre sig særligt meget om længere – og de får følgeskab af yderligere to store vindere. Samtidig med de to førstepræmier i Lotto, blev Millionærgarantien nemlig også udtrukket juleaften, og her modtager to danskere hver 1.000.000 kroner fra Danske Spil.
Den ene million går til en kupon købt hos Det Lille Vinhjørne i København NV, og den anden million tilhører en kupon købt i Føtex i Albertslund.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem et stort tillykke – og en fortsat god jul.
Vindertal
Vindertal Lotto, 24. december
13, 16, 18, 19, 20, 24, 26
Tillægstal Lotto, 24. december
22
Jokertal, 24. december
2, 7, 0, 3, 2, 0, 3
Om Lotto
Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften.
Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2x1 mio. kr. blandt alle spillede rækker.
Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.
Om Millionærgarantien
Millionærgarantien fra Danske Spil sikrer, at der hver uge er to Lotto millionærer, uagtet resultatet af selve trækningen. De heldige vindere trækkes ud fra alle spillede rækker den pågældende uge. Der har indtil videre – siden den blev indført - været mere end 700 vindere af Millionærgarantien, og der udtrækkes fortsat to nye hver eneste uge.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Dansker vinder 14 millioner kroner i Lotto10.5.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdagens trækning i Lotto gjorde én dansker til mangemillionær, mens yderligere to spillere vandt en million kroner hver i Millionærchancen. Se her, hvor heldet slog ned.
To danskere deler godt 10 millioner i Eurojackpot9.5.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En helt almindelig fredag blev pludselig 5.411.295 kroner sjovere – i hvert fald hos de to heldige danskere, der fredag aften snuppede en andenpræmie hver i Eurojackpot.
Danske Spil giver Vingegaard historisk favoritrolle før Giro d’Italia8.5.2026 08:21:01 CEST | Pressemeddelelse
Jonas Vingegaard stiller til start i Giro d’Italia med et favoritstempel af de helt sjældne.
Danske Spil deler millioner ud: Har du været i Føtex? Eller i Randers?4.5.2026 09:01:52 CEST | Pressemeddelelse
To meget heldige danskere vandt i weekenden 1.000.000 i Lotto. Danske Spil kender kun identiteten på den ene. Den anden er en kunde, som har købt sin kupon i Føtex. Måske dig?
Millionær på Oddset flytter på d’Angleterre og får sat huset i stand27.4.2026 12:03:30 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Roskilde-området vandt 1,5 millioner kroner på Oddset i weekenden – nu vil han udleve drømmen om at bo i en suite på d’Angleterre, mens huset bliver shinet op.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

