Det koster syv kroner at stege juleanden
Elprisen svinger juleaftensdag omkring 2,70-2,80 kroner. Det er inklusive afgifter, moms og tariffer. Det er lavere end sidste år, hvor elprisen var den højeste nogensinde på en juleaften.
- Elprisen har været relativt høj i løbet af december, men juleaftensdag bliver ikke skræmmende. Udgiften svarer trods alt ikke til mere end tilbudsprisen på en liter sødmælk. Så der er ingen grund til at vogte på elmåleren juleaftensdag, siger Kristian Rune Poulsen, energianalytiker i Green Power Denmark.
En almindelig ovn bruger omkring 2,5 kWh på at blive varmet op til 175 grader og køre i tre timer. Derfor vil det i morgen koste omkring syv kroner at langtidsstege en and.
- Der vil være en del vind i Nordsøen og i det nordlige Tyskland. Samtidig vil forbruget være lavere end normalt – ikke mindst i Tyskland, hvor den energiforbrugende industri holder juleferie. Endelig er gasprisen faldet i de seneste dage, så det er blevet billigere at holde de tyske gasfyrede kraftværker i gang, siger Kristian Rune Poulsen.
Juleaften er elforbruget som regel en smule lavere end andre dage, da virksomhederne holder lukket. Samtidig mødes vi juleaften og spiser sammen, så selvom der er gang i julekøkkenet, står mange hjem tomme juleaften og bruger derfor ikke meget strøm.
Juleaften er der en meget tydelig kogespids, som det kaldes i fagsprog, mellem klokken 16 og 18. Det betyder, at priserne er en smule højere i det tidsrum. I år er prisforskellen dog meget beskeden.
- Medmindre man går over til at spise kold and eller flæskesteg juleaften, er man nødt til at lave maden samtidig med, at alle andre gør det. Det fører så til en beskeden stigning på elregningen, som dog trækkes den modsatte vej af, at vi er mange som spiser sammen, siger Kristian Rune Poulsen.
Green Power Denmark opfordrer generelt elforbrugerne til at spare på energien. Det giver den enkelte husstand en lavere elregning, og hvis alle sparer, er der færre timer, hvor vi skal bruge de dyre brændsler – for eksempel naturgas – til at producere strøm.
Da der er forskel på, hvor meget man betaler i tariffer forskellige steder i landet, kan der være små udsving i udgiften til at stege en and.
Nøgleord
Kontakter
Claus Kaae-NielsenSenior presserådgiver
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkBilleder

Information om Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Elprisen har i gennemsnit været på 61 øre i 202513.12.2025 09:35:43 CET | Pressemeddelelse
Forbrugerne har i gennemsnit betalt 61 øre for en kilowatt-time strøm i 2025. Det er den næstlaveste gennemsnitlige elpris i de seneste fem år, viser en opgørelse fra Green Power Denmark. Jo mere strøm, der kommer fra solceller og vindmøller, jo lavere er elprisen.
Tyskland vil støtte dansk brint med 10 mia. kroner17.11.2025 18:11:58 CET | Pressemeddelelse
Det vækker begejstring hos erhvervsorganisationen Green Power Denmark, at Tyskland vil bidrage med markant støtte til import af grøn brint i rør fra Danmark.
Kommuner, som lægger jord til solceller og vindmøller, skal have en større del af skatteindtægterne16.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når en kornmark bliver omdannet til en mark med grøn energiproduktion, stiger de samlede skattebetalinger og lokale bidrag voldsomt. Men kommunernes andel af selskabsskatteindtægterne havner langt fra altid i den kommune, som lægger jord til grøn energiproduktion. Det skal laves om, mener Green Power Denmark, som foreslår, at skatteindtægterne bliver fordelt efter, hvor anlæggene er placeret. Den model bliver allerede brugt for ubemandede tankstationer.
Alle nye bygninger bliver gjort klar til fibernet10.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra næste år vil alt nybyggeri – villaer, rækkehuse og etagebyggeri – få etableret fibernet på lige fod med el og vand. De kommende beboere vil dermed kunne få en lynhurtig dataforbindelse, som er nødvendig i en verden, der bliver mere og mere digital. Fiberalliancen introducerer samtidig branchemærket ”Fiber Forberedt”, som viser, at bygningen er født med fibernet og forberedt på fremtiden.
Politisk flertal fremtidssikrer landevejen til Esbjerg Havn31.10.2025 08:41:38 CET | Pressemeddelelse
Tårne, naceller og andre store vindmølledele bliver transporteret fra virksomheder i blandt andet Brande og Give til Esbjerg Havn. Herfra bliver de sejlet ud til Europa og resten af verden. Green Power Denmark har længe arbejdet for en tiltrængt opgradering af landevejen for at aflaste naboerne og styrke udviklingsmulighederne for de lokale arbejdspladser i Midtjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
