Melodi Grand Prix, pop og kunst
27.12.2022 09:00:00 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

Dansk Melodi Grand Prix og MGP afholdes den 11. og 18. februar 2023 i Arena Næstved, og det skal selvfølgelig fejres og markeres. Som optakt arrangerer Rønnebæksholm i samarbejde med Næstved Bibliotek den 17. januar en samtalesalon i Grand Prixets tegn.
Vi byder på en spændende aften med en perlerække af toneangivende eksperter og musikere. Sammen udfolder vi en bred palet af personlige fortællinger, tanker om Grand Prixets betydning som kulturelt fænomen og musikalsk genre og hvad popmusikken og kunsten kan lære af hinanden. Aftenen åbnes af Rønnebæksholms leder Lotte Juul Petersen og faglig leder af Biblioteket, Stine Brandt Hermannsson.
Aftenens Grand Prix-relevante gæster er:
Emmelie de Forest, vinder af den internationale Eurovision Song Contest 2013 med sangen ’Only Teardrops’
Ihan Haydar, vinder af det danske Melodi Grand Prix 2022 med Reddi og sangen ’the Show’
Mathias Kryger, Politikens kunstanmelder og tidligere deltager i det danske Melodi Grand Prix i 2004 med sangen ’Lonnie, kom nu hjem’
Henrik Smith-Sivertsen, Ph.d. og populærmusikforsker, Det Kongelige Bibliotek.
Samtale, musik og bobler
Kulturformidler Martin Rovang Jensen fra Næstved Bibliotek modererer gæsternes fælles samtale. I løbet af aftenen vil der være musikalske indslag fremført af elever fra Næstved Gymnasium & HF’s musik-masterclass. Der er også ”boblebar” med snacks.
Arrangementet er et samarbejde mellem Rønnebæksholm, Næstved Bibliotek og Borgerservice og Næstved Gymnasium & HF, og det er støttet af Næstved Kommune. Det finder sted tirsdag den 17. januar kl. 19.00-21.00 i Herskabsstalden på Rønnebæksholm. Bestil din gratis billet på www.naesbib.dk eller www.roennebaeksholm.dk
Der er givet tilladelse til redaktionel brug af de vedhæftede billeder.
Kontakter
Martin Rosvang JensenKulturformidlerNæstved Bibliotek og Borgerservice
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder
Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Sommerbogen – læsning og konkurrence for børn22.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De danske børnebiblioteker inviterer alle børn i alderen 6-15 år til at deltage i Danmarks største læsekonkurrence, Sommerbogen 2026. Børnebibliotekerne i Næstved Kommune er selvfølgelig med igen i år.
’En bog for dig, der…’ - få Næstved Biblioteks anbefalinger til gode læseoplevelser.18.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 2. juni kl. 16:00 – 16:45 inviterer kulturformidlerne Asla, Erik og Martin på fyraftens-læsefristelser. Kom og bliv inspireret!
Grundlovsfest for børn12.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vær med til at fejre grundloven på Næstved Bibliotek, når vi lørdag den 30. maj kl. 10.00-14.00 åbner dørene til en festlig formiddag for hele familien. Dagen vil være fyldt med kreative, lærerige og sjove aktiviteter for børn fra 5-10 år.
1700-tallet som tegneserie – Karoline Stjernfelt fortæller om danmarkshistorisk trilogi på Næstved Bibliotek.11.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med sit prisbelønnede trebindsværk ’I morgen bliver bedre’ om trekantsdramaet mellem Caroline Mathilde, Struensee og kong Christian d. 7 formidler tegneserieskaber Karoline Stjernfelt et spændende stykke Danmarkshistorie. Onsdag d. 27/5 kl. 19:00 - 20:30 holder hun foredrag på Næstved Bibliotek om trilogien, der har begejstret både anmeldere og læsere.
Krea-café for unge8.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek inviterer alle unge til hygge og kreative syslerier på biblioteket. Det sker fredag den 29. maj kl. 14.00-16.45.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



