Link Concept ApS

Elden Ring - gamernes favorit i 2022

Del

Det populære spil ”Elden Ring” gjorde noget nær rent bord ved Game Award 2022 i Los Angeles tidligere på måneden.

Ved gamerverdenens svar på Oscar-uddelingen løb spillet ikke bare med prisen som årets spil 2022, men også prisen som bedste rollespils-spil, prisen for bedste instruktion og prisen for bedste visuelle design.

Så det kan ikke undre, at Elden Ring, der er udviklet af japanske FromSoftware, har været et af de helt store gaming- og salgshits globalt og herhjemme, siden spillet kom på markedet i februar 2022.

Årets favorit blandt gamere verden over

Ved Golden Joystics Award i november, hvor det var spilfansene selv, der udpegede deres favoritspil, var Elden Ring endnu engang en suveræn vinder og fik hovedprisen "Ultimate Game of the Year".

Spilfirma FromSoftware blev derudover kåret som årets studie, ligesom spillet igen vandt priser for bedste visuelle design og bedste multiplayer.

Og hvem ved, måske hiver fanfavoritten også flere priser i land i 2023? D. 22.12.2022 lancerede de nemlig en kæmpe kampagne med 42% på spillet, som er første gang de nogensinde kører en lignende kampagne. Så mon ikke endnu flere giver sig i kast med den eventyrlige verden i Elden Ring og bliver ligeså betaget, som resten af den nuværende fanskare?

Elden Ring et moderne mesterværk

De mange priser vidner om en gaming-oplevelse og et spil ud over det sædvanlige – og det er da heller ikke hvem som helst, der står bag Elden Ring. Spillet er udviklet i et samarbejde mellem skaberen af ”A Game of Thrones”, George R.R. Martins, og instruktør Hidetaka Miyazakis fra det japanske spilfirma FromSoftware.

George R.R. Martins har med vanlig sikker hånd skabt et eventyrligt univers og en fængende historie, og instruktør Hidetaka Miyazakis og udviklerne fra FromSoftware har hentet inspiration fra tidligere tiders klassikere indenfor spilverdenen og lånt fra de bedste og lært fra de stærkeste.

Det storvindende spil, erklæres derfor af mange som et eventyrligt mesterværk – om end et brutalt et af slagsen. For som med så mange andre spil, der er udsprunget af instruktør Hidetaka Miyazakis skræmmende hjerne, så er Elden Ring mørk, dyster – og hamrende flot.

Sætter nye standarder for spil

Med Elden Ring” er der blevet sat nye standarder for, hvor flotte og gode videospil kan være, og juryen ved Game Awards 2022 var ikke i tvivl: Der kunne kun være en vinder i 2022. I sin begrundelse for tildelingen af prisen som årets spil 2022, fremhævede juryen bl.a. den fantastiske historie, det eventyrlige og unikke spilunivers og en helt ny og anderledes fri spiloplevelse. Og dermed var det også klart, at Elden Ring måtte løbe med prisen som bedste rollespils-spil i 2022.

Spillet havde været længe ventet i gamerkredse, og de seneste måneders prisregn beviser tydeligt, at forventningerne er blevet indfriet – og mere til.

Instruktør varsler nyt fra Elden-universet

Til glæde for de mange fans af Elden Ring rundt om i verden kom instruktør Hidetaka Miyazakis med en tidlig julegave, da han i sin takketale ved Game Awards 2022 lovede, at der var meget mere i vente – og at han havde store planer for den næste udvidelse.

Det er uklart, hvornår næste Elden-eventyr kommer på markedet, men der er ingen tvivl om, at når det kommer, så bliver det endnu større, endnu vildere og endnu flottere.

Links

Information om Link Concept ApS

Link Concept ApS
Link Concept ApS
Horsensvej 72A
7100 Vejle

      

Følg pressemeddelelser fra Link Concept ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Link Concept ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye