Ubrydelig fibernet-forbindelse oprettet mellem DTU og Niels Bohr Institutet
23.11.2022 08:00:00 CET | DTU - Danmarks Tekniske Universitet | Pressemeddelelse

Matematisk kryptering er udfordret
Ifølge professor Leif Oxenløwe fra DTU Electro, som er en af forskerne bag den nye forbindelse, vil vores nuværende matematisk baserede kryptering inden for kort tid blive udfordret af kvantecomputere eller kvantecomputerlignende systemer.
”Risikoen for hacking er tiltagende, og mange regner med at de krypteringskoder vi kender i dag vil blive usikre allerede inden for få år. Så der er virkelig behov for, at vi bevæger os væk fra krypteringer, som er baseret på beregningsmæssig kompleksitet, hvor man bruger en algoritme til at danne en kode,” siger Leif Oxenløwe.
Kvantecomputere eller lignende systemer vil nemlig besidde en regnekraft, der gør opgaven med at bryde ellers komplicerede koder meget, meget kortere. At bryde en kode, som i dag vil tage en almindelig computer mange hundrede år at bryde, vil en kvantecomputer kun skulle bruge henved otte timer på, lyder én vurdering.
Kvantekryptering kan modstå alle angreb
Der er altså brug for en anden form for kryptering, og her er anvendelse af kvantekryptering oplagt. Kvantekryptering kan nemlig beviseligt modstå alle angreb på kommunikationskanalen, fordi ethvert forsøg på aflytning vil blive afsløret, og nøglen kan skabes fra kvantemekanisk funderet absolut tilfældighed.
”I kvantemekanikken er der en helt fundamental usikkerhed. Den kan vi bruge til at generere krypteringsnøgler, som det er umuligt at gætte sig til eller regne ud på nogen måde,” siger Leif Oxenløwe.
”Derudover bruger vi enkelte fotoner - enkelte lyspartikler - til at lave krypteringen. De er udelelige, så den eneste måde, hvorpå man kan opsnappe den information, de bærer på, er ved at snuppe selve fotonen. Og så ved vi med det samme, at der er nogen på linjen, og så kan vi lukke linjen med det samme.”
En del af demonstrationen viste også, hvad der ville ske, hvis nogen forsøgte at bryde ind i videolinket. Det var postdoc på DTU Electro, Caterina Vigliar, der spillede rollen som aflytter. I det øjeblik hun manipulerede linket, blev forbindelsen mellem Anders Eldrup og Natasha Friis Saxberg afbrudt. Den blev først genetableret, da forsøget på aflytning var opgivet.
Fakta om kvantekrypterings-linket
Kvantekryptering: Kvantekryptering beror på udvekslingen af såkaldte kvantenøgler mellem sender og modtager beskyttet af kvanteteknologi. Kvantenøgledistributions-systemer kan aldrig brydes, selv ikke af de stærkeste, fremtidige kvantecomputere.
Kernen i et sådant system er delingen af nøglen ved hjælp af såkaldte enkelt-fotoner (lys-"partikler"). Ethvert forsøg på at aflytte systemet vil kræve, at man opsnapper en foton - som er udelelig - dvs. at ethvert forsøg på aflytning vil blive opdaget.
Om projektet: Kvantekrypterings-linket er udviklet gennem FIRE-Q projektet, støttet af Innovationsfonden, og det omfatter akademiske og industrielle partnere, som nu står klar til at kommercialisere teknologierne. Teknologien er et resultat af 20 års grundforskning bl.a. støttet af Danmarks Grundforskningsfond gennem centrene Silicon Photonics for Optical Communication (SPOC) og Hybrid Quantum Networks (Hy-Q).
FIRE-Q projektet involverer også danske virksomheder, der på sigt kan udnytte teknologierne kommercielt; Sparrow Quantum, et spin-out fra Niels Bohr Institutet og SiPhotonIC et spin-out fra DTU Electro. På den lange bane udgør demonstrationen et essentielt skridt på vejen mod et kvanteinternet, hvor kvantecomputere kan kobles sammen og dermed blive endnu mere potente.
Nyhed fra Niels Bohr Institutet: Danmarks første kvantesikrede fibernet-forbindelse oprettet mellem NBI og DTU
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.
Kontakter
Leif Katsuo OxenløweProfessor, GruppelederDTU ELECTRO
Tlf:45 25 37 84lkox@dtu.dkBilleder
Information om DTU - Danmarks Tekniske Universitet
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Biokul har grønt potentiale, men kræver kontrol og streng regulering28.8.2026 13:31:16 CEST | Pressemeddelelse
Forskning fra DTU peger på, at biokul kan blive et vigtigt redskab i den grønne omstilling, men også at anvendelse i landbruget kræver klare standarder, løbende kontrol og risikovurdering.
Tidevand kan kortlægges langt mere lokalt med ny metode baseret på satellitfotos26.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie med bidrag fra DTU Space kan bane vej for mere lokale tidevandsmodeller og bedre prognoser. Metoden kan gøre os klogere på afsides egne i f.eks. Grønland.
Tilsætning af jern i havet kan fjerne CO2 – men hvad koster det naturen?13.8.2026 15:03:48 CEST | Pressemeddelelse
Jerntilsætning i havet kan få plankton til at optage mere CO2 fra atmosfæren. Men effekten afhænger af, hvor i verden metoden bruges, og den kan få vidtrækkende konsekvenser for havets økosystemer og fødekæder, viser nyt studie i Nature.
Tre mulige gevinster: Sådan kan letbanen gavne DTU og hovedstadsområdet13.8.2026 10:04:08 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge DTU-professor kan letbanen give lettere adgang til DTU Lyngby Campus, mere komfortable rejser og stærkere forbindelser mellem boliger, arbejdspladser og uddannelser på tværs af hovedstadsområdet.
Længden på dit lår kan være med til at afsløre diabetes29.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny hjemmetest kan med høj præcision spore type 2-diabetes eller prædiabetes. Testen er udviklet ved hjælp af kunstig intelligens og store mængder sundhedsdata – og overrasker ved, at man bl.a. skal måle længden på sit lår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

