Udenlandske studerende bliver i Danmark og tjener millioner til landet

Mødtes på kollegiegangen

En af de internationale studerende, der er blevet i Danmark, er Mireia Marrè Badalló. Da hun i 2008 flyttede fra Barcelona til Lyngby for at uddanne sig til civilingeniør, lå det dog slet ikke i kortene, at hun skulle blive. Faktisk fortalte hun sine forældre, at hun ville være væk i to år, måske en smule længere.

Da Tomaš Cydik cirka samtidig flyttede fra Litauen for at bygge ovenpå sin bachelor i telekommunikation, var det en lignende historie. Fremtiden var åben, men i første omgang handlede det om at få en god uddannelse fra et universitet, DTU, som han havde hørt godt om fra en bekendt, der netop var blevet færdig på DTU.

Selvom Mireia og Tomaš har vidt forskellige baggrunde og læste vidt forskellige uddannelser, gik der ikke lang tid, før deres veje krydsede, fortæller Mireia

"Vi mødtes på kollegiegangen, så at sige. Det var allerede faktisk under intro-ugen, hvor der var forskellige arrangementer for de internationale kandidatstuderende," siger hun.

I dag, godt 14 år senere, bor Mireia og Tomaš sammen i Danmark med deres tre år gamle søn og arbejder begge som ingeniører. Mireia er projektleder hos vindmølleproducenten Siemens Gamesa, og Tomaš er ledende testingeniør for software audioproducenten EPOS.

Men det er nu ikke den fine kærlighedshistorie fra Campus Lyngby, der holder de to i Danmark.

Tomaš blev tilbudt et job i telekommunikationsindustrien allerede mens han studerede, og kort tid efter at have fået sin kandidatgrad blev Mireia ansat i Siemens.

De nævner begge de gode danske arbejdsforhold som udslagsgivende for, at de er blevet i Danmark.

"En af de helt store grunde er en work-life-balance, som man ikke tilnærmelsesvis finder i Spanien, hvor jeg er fra. Det er særligt vigtigt nu, hvor vi har et barn. Barselsforholdene, vi har haft, og så den generelle fleksibilitet, som kom i kølvandet på corona, tror jeg ikke, at jeg kunne finde andre steder," siger Mireia.

Tomaš sætter også stor pris på den fleksibilitet, danske arbejdsgivere tilbyder. Den grunder i en grundlæggende tillid mellem arbejdsgiver og -tager, som han ikke har mødt før:

"På mit første fuldtidsarbejde i Nokia var jeg næsten overvældet over, at man fra dag ét stolede på mig som nyansat. Og det gør, at man udvikler sig langt hurtigere, tror jeg. Man tør lave nogle fejl, som gør, at man flytter sig og lærer hurtigere," siger han.

Mireia og Tomaš’ oplevelser med at finde arbejde i Danmark er langt fra unikke, afslører rapporten fra Damvad. Faktisk er omkring 90% af de internationale dimittender fra DTU, der bliver i Danmark, i fuldtidsarbejde fra ét år efter uddannelse og frem til 12 år efter, viser analysen.

Og det er også Mireia Marrè Badallós erfaring, at et eksamenspapir fra DTU er i høj kurs i mødet med arbejdsmarkedet:

"Vi har en del udenlandske venner, der også er uddannet på DTU, og den generelle opfattelse er, at kandidater fra DTU ikke har nogen problemer med at finde et arbejde. Vores venner har rigtig gode jobs, som de er glade for, og har klatret godt op ad karrierestigen. Jeg kan faktisk ikke komme i tanke om at nogen har været arbejdsløse i mere end et par måneder, hvis deres firma eller division er blevet nedlagt" fortæller hun.

Den tætte tilknytning til arbejdsmarkedet er en central del af forklaringen på, hvorfor udenlandske studerende er så en god forretning for det danske samfund.

Af de 3,2 millioner kroner, som den gennemsnitlige internationale DTU-dimittend over 13 år bidrager til samfundet, består 1,6 millioner af skatter og afgifter, viser Damvads analyse. I den samme periode bruger staten omkring 300.000 kroner på først og fremmest uddannelse og sundhedsydelser til dimittenden. Tallene er et gennemsnit for alle DTU’s internationale dimittender, også dem, der forlader Danmark efter få år.

Staten ender altså med et nettooverskud på 1,3 millioner kroner for hver udenlandsk kandidatstuderende, der bliver uddannet på DTU. Derudover bidrager hver dimittend i gennemsnit til den private sektor med yderligere 1,6 millioner kroner i form af indkomst efter skat, viser rapporten.

En tilsvarende analyse, som ingeniørforeningen IDA har fået lavet, viser at de internationale dimittender fra alle landets universiteter bidrog med 26,7 milliarder til samfundsøkonomien mellem 2007 og 2020.