Nu forstår vi bedre, hvordan kroppens celler deler sig. Det rykker os et skridt tættere på at udvikle effektiv kræftbehandling

Tænk tilbage til du stod op i morges. Du børstede dine tænder, du spiste måske morgenmad, som du tyggede grundigt, så du ikke fik det galt i halsen, og du tjekkede lige uret, så du ikke kom for sent på arbejde.
Din hverdag er delt ind i tusindvis af ’kontrolpunkter’, som du slet ikke tænker over. Nu har forskere fra Københavns Universitet opdaget, at vores celler faktisk er lige så grundige. Deres kontrolpunkter sørger bare for, at cellerne er klar til at dele sig.
”Cellerne bruger også kontrolpunkter, som organiserer deres liv eller cellecyklus i forskellige faser, som skal følge en bestemt rækkefølge. Hver fase skal færdiggøres, før cellerne træder ind i den næste fase – ligesom vi ser os for, inden vi træder ud på en vej, for at undgå dødelige konsekvenser,” forklarer lektor på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin Luis Toledo.
Målet for cellers liv er at dele sig til to datterceller. Men før de kan dele sig, skal de være sikre på, at deres DNA er fuldt kopieret. Ellers risikerer de, at der sker skade på deres kromosomer. Og den sidste puslespilsbrik til den mekanisme er ’kontrolpunkterne’, som forskerne ikke har kendt til før nu.
”Den nye viden er en vigtig brik i forståelsen af, hvordan celler vokser og deler sig, og det kan have betydning for vores forståelse af kræft,” siger Luis Toledo.
Et skarpere våben mod kræft
Forskerne håber, at de med det nye studie kan finde en måde, hvor man kan bekæmpe kræftceller mere effektivt og mere præcist.
Lige nu er den mest udbredte behandling mod kræft kemoterapi. Kemoterapi rammer dog også de raske celler i et forsøg på at komme kræftcellerne til livs, og det kan derfor være meget skadeligt for kroppen og føre mange bivirkninger med sig.
”Hvis vi forstår, hvad der er de mest følsomme mekanismer hos cellerne, så ved vi, hvordan de er lettest at ødelægge. Jo skarpere et våben, jo lettere vil det blive,” siger Luis Toledo.
Snyde kræftcellerne
Kræftceller er snu. Det betyder, at de på trods af kemoterapi og andre former for behandling, stadig kan sprede sig i kroppen. Men de får svært ved at overleve, hvis forskerne sørger for, at de ikke kan udvikle sig færdigt og sprede sig.
”Kræftceller har mange måder at gendanne sig og forsvare sig mod kemoterapi,” siger Luis Toledo.
“Men kræftceller er afhængige af kontrolpunkterne for at kunne dele sig og sprede sig i kroppen. De bliver nødt til at kopiere deres DNA, før de kan gå videre og dele sig. Hvis man snyder cellerne til at springe kontrolpunkterne over, så vil skaden, der sker på DNA’et, ikke kunne repareres,” tilføjer Gijs Zonderland, der er førsteforfatter på studiet.
Med andre ord betyder det, at hvis forskerne kan ”snyde” cellerne til at springe det nyligt opdagede kontrolpunkt, så vil kræftcellerne dø. Og selvom de stadig mangler at blive meget klogere på mekanismerne, så ligger muligheden måske ikke så langt ude i fremtiden.
“Forskningen går meget hurtigere i dag, end den gjorde tidligere. Hvis der er noget, der kommer til at virke, og som ender hos patienter, kunne det handle om 10-15 år,” siger Luis Toledo.
Studiet “The TRESLIN-MTBP complex couples completion of DNA replication with S/G2 transition” er publiceret i Molecular Cell.
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkBilleder

Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Sjælden hjernecelle kan være nøglen til at forebygge skizofreni-symptomer28.10.2025 04:45:00 CET | Pressemeddelelse
En bestemt type hjerneceller er usædvanligt aktive i mus, der udviser adfærd, der minder om skizofreni, viser et nyt studie fra Københavns Universitet. Ved at dæmpe cellernes aktivitet er det muligt at ændre adfærden. Forskerne håber, at resultatet på sigt kan bane vej for en ny, forebyggende behandling.
Spiser du, som var det sommer året rundt? Det kan forvirre dit indre ur24.10.2025 08:19:45 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun sollys, men også kosten, der styrer vores indre biologiske ur og dets evne til at tilpasse sig årstiderne, viser ny forskning i mus. Derfor kan det have betydning for vores sundhed, at vi spiser sæsonens lokalt producerede fødevarer, vurderer forsker.
Boligejere står i vejen for beskatning af formuer21.10.2025 20:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom uligheden i formue er stigende i Europa, er skatter på formuer, arv og kapitalgevinster blevet svækket eller helt afskaffet i mange lande. Et nyt stort studie finder forklaringen hos en bestemt befolkningsgruppe: boligejere og deres arvinger.
Europa lancerer initiativet Resource for AI Science in Europe (RAISE) på AI in Science Summit 2025 (AIS25) i København21.10.2025 13:17:51 CEST | Pressemeddelelse
Pressen er inviteret til at deltage i AI in Science Summit 2025 (AIS25), det største arrangement under det danske EU-formandskab, hvor Europas initiativ Resource for AI Science in Europe (RAISE) lanceres den 3.-4. november i København. Her vil du kunne møde nogle af verdens mest indflydelsesrige stemmer inden for kunstig intelligens.
Important phenomenon discovered in the Arctic – could boost marine life20.10.2025 11:01:00 CEST | Press release
Researchers from the University of Copenhagen have discovered an important phenomenon beneath the Arctic sea ice that was previously thought impossible. This phenomenon could have implications for the food chain and the carbon budget in the cold north.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
