Fiskerikommissionen fremrykkes til 1. oktober 2023
Fiskerierhvervet står over for en række udfordringer. Havmiljøet er presset, og i mange farvande er der færre fisk, hvilket er afspejlet i fiskekvoternes størrelse. Det gør, at nogle fiskere har udfordringer med at få økonomien til at hænge sammen. Dansk fiskeri står i en opbrudstid.
Derfor fremrykker den nye SVM-regering i regeringsgrundlaget Fiskerikommissionens deadline til d. 1. oktober 2023 for rettidigt at kunne foretage de relevante ændringer. Der er brug for en fornyet dialog og en samlet vision for et bæredygtigt fiskeri. Så dansk fiskeri både tager hensyn til miljø, økonomi og muligheden for at fastholde og udvikle arbejdspladser i de danske landdistrikter.
Regeringen har i den forbindelse valgt at forlænge den åbne kystfiskerordning et år, så den løber 2023 ud. Det gøres for, at den tidsbegrænsede kystfiskerordning også kan blive tænkt ind i Fiskerikommissionens arbejde. Helt konkret betyder det, at de fiskere, der ønsker at benytte sig af ordningen i 2023, skal søge inden d. 7. januar 2023.
Endelig har regeringen i regeringsgrundslaget besluttet at udskyde beslutningen om et evt. trawlforbud i Bælthavet. Det skyldes, at regeringen ønsker at have en samlet dialog til efteråret om dansk erhvervsfiskeri, hvori udfordringer ved et trawlforbud også skal indgå.
Fiskeriminister Jacob Jensen siger:
”En af de vigtigste opgaver, der ligger på mit bord, er arbejdet med at fremtidssikre dansk fiskeri. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til at tage en samlet diskussion om, hvordan vi udvikler et erhverv, som er meget presset lige nu, samtidig med, at vi tager hensyn til havmiljøet og vores fiskebestande. Det skal ske på baggrund af Fiskerikommissionens arbejde, som fremrykkes til d. 1. oktober 2023. Det er vigtigt, at vi sikrer, at fiskerihvervet ikke afvikles, men udvikles i en bæredygtig retning i både økonomisk og miljømæssig forstand.”
Af regeringsgrundlaget fremgår:
”Det danske fiskerierhverv er udfordret, og der er brug for en fornyet dialog og udarbejdelse af en samlet vision for et bæredygtigt fiskeri i Danmark, både i forhold til miljø, økonomi og mulighederne for at fastholde og udvikle arbejdspladser i landdistrikterne. Derfor forlænges den åbne kystfiskerordning i 2023, så den kan blive indtænkt i Fiskerikommissionens arbejde. For rettidigt at kunne foretage de relevante ændringer, fremrykkes deadline for kommissionen til den 1. oktober 2023 som basis for yderligere diskussion om erhvervet, der også skal omfatte udfordringerne ved et eventuelt trawlforbud i Bælthavet”.
Læs mere om Fiskerikommissionen her.
Yderligere oplysninger:
Pressevagten: +45 2018 4052 (kan ikke modtage SMS).
Alle pressehenvendelser til ministeren og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan ske til pressevagten og presse@fvm.dk
Information om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriSlotsholmsgade 12
1216 København K
+45 38 14 21 42https://fvm.dk/
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Nyt lovforslag vil styrke indsatsen mod dyremishandling markant3.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) har sendt et lovforslag i høring, der giver myndighederne hårdtslående midler og skærper sanktionerne over for dem, der ikke behandler dyr ordentligt.
Aftale skal sikre produktion af dansk frugt og grønt i fremtiden31.10.2025 13:00:40 CET | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) har sammen med partierne bag Aftale om Grøn skattereform for industri mv. indgået en aftale, som skal sikre stabile rammevilkår for danske gartnerier. Den skal være med til at sikre, at forbrugerne også fremover kan finde danske kvalitetsprodukter i butikkerne.
Fødevareminister sammenlægger styrelser og udflytter statslige arbejdspladser fra København til Aalborg29.10.2025 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
For at sikre styrket opgavevaretagelse, frigørelse af ressourcer og flere faglige synergier sammenlægges de to styrelser på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område. Samtidig flyttes der godt 50 årsværk, der arbejder med fiskeriområdet, fra København til Aalborg for at styrke fiskeriområdet.
Ny praksis: Lavere bøder for mindre fejl ved allergenmærkning3.10.2025 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Mindre fejl i mærkning af fødevarer skal fremover ikke koste virksomheder store bøder, mener fødevareminister Jacob Jensen (V), der ønsker en praksisændring.
Minister lancerer nyt undervisningsmateriale: Elever skal smage og lære madkultur fra fortiden25.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) lancerer nyt undervisningsmateriale til madkundskabsundervisning i grundskolen. Materialet baserer sig på en folkeindsamling af opskrifter og skal inspirere de kommende generationer til at forstå og værne om dansk madkultur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum