Region H’s borgere får glæde af tre nye visitationsbiler og øget akutberedskab
21.12.2022 15:25:56 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Som en del af et særligt fokus på at skabe større og hurtigere ambulancedækning i regionen har Region Hovedstaden søgt og nu modtaget omkring 60 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til et styrket akutberedskab. Midlerne går blandt andet til tre præhospitale visitationsbiler, som kan hjælpe med at tage nogle af de opgaver, som regionens ambulancer normalt dækker.
De tre visitationsbiler bliver placeret i Gribskov, Dragør og Frederikssund Kommune.
"Vi har en forpligtigelse til at sikre hurtig udrykning og akut assistance til alle regionens borgere. Derfor er det en dejlig nyhed her op til jul, at vi fra næste år kan styrke vores beredskab og få flere visitationsbiler på vejene. De ekstra midler til sundhedsfaglig visitation er også meget velkomne og vil hjælpe med at sikre den rette hjælp til borgerne," fortæller formand for Region Hovedstadens Sundhedsudvalg Christoffer Buster Reinhardt (K).
De tre nye præhospitale visitationsbiler, eller PHV'er, adskiller sig fra almindelige ambulancer ved at rykke ud til borgere, som har brug for akut hjælp og en sundhedsfaglig vurdering af skaden eller sygdommen og eventuelt behandling. De præhospitale visitationsbiler kan derudover fungere som supplement for det akutte beredskab for eksempel ved hjertestop, hvor der skal ydes akut livsredende behandling hurtigst muligt.
"Med de tre PHV'er kan vi tage nogle af opgaverne fra vores ambulancer og yde en hjælp ude hos borgerne. De frigiver ikke kun ambulancer, men kan også hjælpe til at aflaste regionens akutmodtagelser, da vi kan flytte noget af den akutte vurdering ud til borgeren," fortæller direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab Jonas Egebart.
Akutberedskabet har to PHV'er på nuværende tidspunkt.
Foruden midler til de tre nye PHV'er har Region Hovedstaden også modtaget midler til ekstra bemanding af den sundhedsfaglig visitation svarende til 1,5 døgnberedskab. Pengene går til bemanding på vagtcentralen og skal styrke alle led i det præhospitale område. Lige fra at borgerne ringer ind til vagtcentralen til, at der træffes beslutning om, hvilket akutberedskab der skal sendes.
Midlerne uddeles fra Sundhedsstyrelsens pulje til et styrket akutberedskab i hele landet som led i aftalen om en sundhedsreform. Læs mere om puljen her.
Læs mere og se video om den præhospitale visitation her.
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
Region Hovedstaden fejrer letbaneåbning ved Herlev Hospital22.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag åbner Hovedstadens Letbane hele vejen fra Ishøj til Lundtofte. Ved Herlev Hospital fejrer Region Hovedstaden dagen med is, ultralydsundersøgelse og et bamsehospital for de mindste.
Flere sygeplejersker og jordemødre på hospitalerne – og nyansatte bliver længere13.7.2026 08:14:56 CEST | Pressemeddelelse
Der har aldrig været mere sundhedspersonale ansat i Region Hovedstaden. Sygefraværet er faldet, og 76 procent er meget glade for at gå på arbejde. Det er en positiv udvikling, men vi har fortsat et arbejde foran os, siger udvalgsformand Susanne Due Kristensen (S).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
