Nye og flere aktiviteter på Billund Bibliotekerne i løbet af 2023
20.12.2022 13:54:12 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Når nytåret ringer ind, og kalenderen skriver 2023, kan borgerne i Billund Kommune møde det aktivitetsbaserede bibliotek, hvor ambitionen er at tilbyde et væld af aktiviteter på bibliotekerne i Grindsted og Billund.
Borgerne vil blandt andet opleve, at bibliotekspersonalet i endnu højere grad vil fortælle om og fremvise al den litteratur, som biblioteket rummer.
F.eks. har Magion Biblioteket i efteråret 2022 med stor succes lavet aktiviteter til børn i Nørderiet - et nyetableret område hvor børnefaglitteraturen har fået en fremtrædende plads, og hvor bøgerne aktivt bruges sammen med børnene. Den slags kommer man til at opleve meget mere af i løbet af 2023.
Forskellige aktiviteter i Grindsted og Billund
Det bliver ikke nødvendigvis de samme aktiviteter, man kan opleve i Grindsted og Billund. Fra 1. januar er det to faste teams, som er tilknyttet biblioteket i henholdsvis Grindsted og Billund, og de får hver især mulighed for at skabe aktiviteter, der er tilpasset de lokale rammer og borgere, for at styrke det lokale engagement.
I Grindsted vil der blandt andet være fokus på den store verden af digitale materialer, som bibliotekerne har til rådighed, og derfor bliver der sat særlige kræfter ind på at gøre det digitale synligt i det fysiske bibliotek.
I Billund Centret styrkes den daglige tilstedeværelse med et fast Team Billund Centret, som får til opgave at tiltrække flere aktiviteter, events og frivillige til hele centret. Målet er, at teamet sammen med resten af Billund Centrets brugere og hele lokalsamfundet i endnu højere grad understøtter det formål og den vision, der blev tegnet for Billund Centret for snart 50 år siden.
Ny organisering
Billund Bibliotekerne og Borgerservice organiseres i tre teams og får nye betjente åbningstider:
Team Billund Centret får fast arbejdsplads i Billund Centret. Teamleder er Christian Hansen. Betjente åbningstider i Billund Centret skal justeres i samarbejde med resten af husets aktører. Som udgangspunkt vil der være personale i biblioteket mandag-torsdag 10-16 og fredag 10-13.
Team Magion Biblioteket får fast arbejdsplads i Magion. Teamleder for Magion bibliotek er Dorthe Dam. Der vil være personale i biblioteket i Magion mandag-torsdag 9-16, fredag 9-13 og lørdag 10-13.
For begge steder gælder, at personalet ikke nødvendigvis vil være at finde i fronten, da de kan være i gang med en aktivitet.
Borgerservice hjælper med den digitale omstilling
Team Borgerservice fortsætter uændret med Lea Ahm som teamleder, og tidsbestilling er fortsat nødvendigt.
Borgerservice har i det seneste år hjulpet rigtigt mange borgere, som har efterspurgt hjælp til den digitale omstilling i samfundet - ikke mindst skiftet til MitID. Borgerservice kommer derfor til i forening med gode samarbejdspartnere fortsat at tilbyde et kompetent og trygt sted at kunne få vejledning til alle, der oplever usikkerhed om det digitale.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Beredskabsnetværk skal øge trygheden i krisesituationer9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommunes Voksenområde inviterer frivillige og lokale aktører til møde onsdag 30. september kl. 19-21 i 10. Klassecentrets Fælleslokale med det formål at skabe et stærkt samarbejde mellem kommunens Voksenområde og civilsamfundet.
Meld dig til Ungerådet og få din stemme hørt4.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du mellem 13-25 år, bor du i Billund Kommune, og har du altid drømt om at være talerør for din generation? Så er muligheden der nu. Der er valg til Ungerådet i dette efterår, og egnede kandidater kan melde sig inden 18. september.
Tæt samarbejde med erhvervsliv og fokus på nem sagsbehandling placerer Billund Kommune i toppen i årlig DI-måling2.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune ligger i år nummer fire på landsplan på Dansk Industris liste over erhvervsvenlighed i de danske kommuner. Placeringen glæder borgmester Stephanie Storbank.
Nu starter byggeriet på daginstitutionen Gyngetræet i Travbyen1.9.2026 12:46:38 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 4. september tages første spadestik til den nye, kommunale daginstitution, Gyngetræet, i bydelen Travbyen i Billund.
HN Group modtager Den Sociale Virksomhedspris 202627.8.2026 15:43:39 CEST | Pressemeddelelse
HN Group er årets vinder af Den Sociale Virksomhedspris i Billund Kommune. Prisen blev torsdag den 27. august overrakt hos virksomheden som anerkendelse af et stærkt og vedvarende socialt engagement og en særlig indsats for at skabe muligheder for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
