Brintbranchen

Brintbranchen: EU og Danmark skal sætte turbo på etablering af europæisk brintøkonomi

Del
Endnu en ringetone fra vækkeuret efter vi har snooze’et flere gange - sådan karakteriserer Brintbranchen nyheden om, at præsident Biden har kastet yderligere 750 millioner dollars ind i den amerikanske indsats for grøn brint. Det er nu, at EU, med Danmark som én af de primære drivkræfter, skal sikre Europas konkurrenceevne på brint.
Tejs Laustsen Jensen, direktør Brintbranchen
Tejs Laustsen Jensen, direktør Brintbranchen

Bidens regering har afsat 750 mio. dollar til at sætte yderligere fart på realiseringen af USA's brintambitioner. Pengene skal primært bruges til at styrke amerikanske brintvirksomheders teknologiudvikling, og kommer oven i den gigantiske klimapakke, Inflation Reduction Act, som bl.a. inkluderer massiv statsstøtte til produktion af grøn brint i USA, og som blev vedtaget i august i år.

”Det er naturligvis godt, at USA igen cementerer, at de nu er villige til at gå endnu mere ind i arbejdet mod klimaforandringerne, og at der investeres massivt i brintteknologi. Det vil få stor betydning for den grønne omstilling i USA og dermed hele verden. Men de mange amerikanske initiativer er, set med økonomiske og energisikkerhedsbriller, en gigantisk udfordring for både Danmark og Europa," siger Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen og fortsætter:

"Danmark og Europa risikerer meget hurtigt at tabe den globale førerposition, vi har opbygget gennem en årrække, fordi investeringer i massivt omfang rykker fra Europa – også Danmark – over Atlanten. Det vil koste arbejdspladser og økonomisk vækst, men risikerer også at svække kampen for europæisk energiuafhængighed.”

Brintbranchen peger på, at både den nye, danske regering og EU må handle hurtigt for at sikre Europas position og konkurrenceevne inden for grøn brint.

”Grøn brint og Power-to-X er afgørende forudsætninger for den grønne omstilling og samtidig en vigtig brik i at skabe energiuafhængighed. Der investeres derfor massivt i sektoren over hele verden lige nu. EU skal have konkurrencedygtige rammevilkår sat i værk hurtigst muligt. Det gælder både ift. at sikre en hurtig etablering af den allerede planlagte brintbank samt, at annoncerede regler og støtteordninger kommer på plads," udtaler Tejs Laustsen Jensen.

Selvom de massive amerikanske investeringer i brintteknologi er en udfordring for den europæiske brintindustri, skal vi sikre et godt samarbejde med USA, fordi det vil gavne brintøkonomierne på begge sider af Atlanten:

"Vi skal arbejde målrettet på at etablere et strategisk samarbejde med Washington om udviklingen af den bagvedliggende teknologi. Det vil fremme hastigheden af den grønne omstilling og øge særligt Europas energiuafhængighed på den længere bane. Det kræver, at vi hurtigt får en ny industripolitik på plads i EU, og det er på den baggrund godt, at der i regeringsgrundlaget for SVM-regeringen lægges op til, at Danmark nu går aktivt ind i det arbejde. For vi har brug for hurtigst muligt at udvikle en langt mere strategisk tilgang til udvikling af bl.a. energiteknologi – herunder brint,” slutter Tejs Laustsen Jensen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Tejs Laustsen Jensen, direktør Brintbranchen
Tejs Laustsen Jensen, direktør Brintbranchen
Download

Information om Brintbranchen

Brintbranchen
Brintbranchen
Vesterbrogade 1C, 2. sal
1620 København

+4539202003https://brintbranchen.dk/

Brintbranchen er hovedorganisationen for brint og PtX i Danmark, og varetager interesserne af over 30 medlemmer, som alle arbejder med brint, Power-to-X, brændselsceller, metanol, elektrolyse, electrofuels og andre brintløsninger.

Brintbranchen ser brint som nøglen til at gøre Danmark og verden uafhængig af fossilt brændstof. Vi er aktive i alle led af værdikæden – fra forskning og udvikling til industriprojekter i storskala.

Brintbranchen skaber de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af branchens teknologier og produkter, og arbejder for, at Danmark udmønter sit potentiale til at blive et forgængerland på brint og Power-to-X-teknologi til gavn for klima, beskæftigelse og eksport.

Følg pressemeddelelser fra Brintbranchen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Brintbranchen

Denne valgperiode skal cementere EU’s grønne dedikation18.7.2024 14:15:31 CEST | Pressemeddelelse

Ursula von der Leyen har nu sikret sig det genvalg, der gør, at hun får endnu en periode som formand for EU-Kommissionen. Selvom der er al grund til at ønske tillykke med posten, er det svære opgaver, hun står overfor. Det handler ikke mindst om den grønne dagsorden, der både skal sikre den europæiske omstilling og skabe en reel energi- og forsyningsmæssig uafhængighed. Derfor skal EU’s klimamålsætninger bekræftes, og der skal sættes turbo på implementeringen af både Green Deal og Net Zero Industry Act (NZIA).

Brintbranchen: EU skal holde fast i grønne satsninger10.6.2024 08:48:47 CEST | Pressemeddelelse

Europa skal fortsat holde den grønne fane højt – både af hensyn til klima, sikkerhed og økonomi. Og det bliver i høj grad de nyvalgte danske MEP’eres opgave at bidrage til, at EU ikke taber fokus på klimaet. Det er reaktionen fra Brintbranchen på resultatet af valget til Europa-Parlamentet, og direktør Tejs Laustsen Jensen kalder det som ”et potentielt historisk selvmål”, hvis valgresultatet betyder, at EU slækker ambitionerne for den grønne omstilling – herunder for grøn brint.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye