Københavns Universitet      -        Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Nogle danskeres maver trækker ekstra meget næring ud af maden

Del
En del af den danske befolkning har en sammensætning af tarmbakterier, som gennemsnitlig trækker ekstra meget næring ud af maden tyder nye forskningsresultater fra Københavns Universitet på. Den nye forskning er et skridt på vejen til at forstå, hvorfor nogle tager mere på end andre, selvom de spiser det samme.
Lektor Henrik Munch Roager, Institut for Idræt og Ernæring.
Lektor Henrik Munch Roager, Institut for Idræt og Ernæring.

Det er uretfærdigt, men nogle af os skal nærmest bare se på en julekage, og så tager vi dens vægt på i guld, mens andre kan spise i et væk uden at vægten ændrer sig synderligt. Noget af forklaringen på det kan meget vel hænge sammen med den sammensætning af tarmbakterier, der huserer i vores tarm. Det viser et nyt studie lavet på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Forskerne har undersøgt energiindholdet i 85 danskeres afføring for at fastslå, hvor effektive deres tarmbakterier er til at trække næring ud af maden. Samtidig har forskerne kortlagt hver deltagers sammensætning af tarmbakterier.

Resultatet viser, at omkring 40 procent af deltagerne hører til en gruppe, som gennemsnitlig trak mere næring ud af maden sammenlignet med de øvrige 60 procent. Samtidig så forskerne, at den gruppe af deltagere, der trak mest næring ud af maden, også gennemsnitlig vejede 10 procent mere svarende til ni kilo.

”Vi har måske fundet en nøgle til at forstå, hvorfor nogle tager mere på end andre, selvom de ikke spiser hverken mere eller anderledes. Men det skal undersøges nærmere,” siger lektor Henrik Roager fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Kan øge risikoen for overvægt
Resultaterne peger altså på, at overvægt ikke kun behøver hænge sammen med, hvor sundt man spiser, og hvor meget man motionerer, men måske også har noget at gøre med, hvilken sammensætning af bakterier man har i tarmen.

Forskerne inddelte deltagerne i tre grupper på baggrund af deres sammensætning af bakterier. Den sammensætning af tarmbakterier, der er særlig effektiv til at trække næring ud af maden, kaldet B-typen (domineret af Bacteroides bakterier) blev observeret i 40 procent af deltagerne.

Efter dette studie formoder forskerne derfor, at en del af befolkningen kan have den ulempe, at deres tarmbakterier netop er lidt for gode til at trække næring ud af maden. For dermed sørger tarmbakterierne for, at deres kroppe får adgang til flere kalorier i den samme mængde mad.

”At vores tarmbakterier er gode til at trække energi ud af maden, er jo som udgangspunkt en god ting, da bakteriernes omsætning af mad frigiver ekstra energi i form af for eksempel kortkædede fedtsyrer, som er molekyler vores krop kan bruge som energi. Men hvis vi spiser mere, end vi forbrænder, så kan det ekstra energiudtræk fra tarmbakterierne måske over tid øge risikoen for overvægt,” siger Henrik Roager.

Kort rejsetid i tarmen overrasker
Mundhulen, spiserøret, mavesækken, tolvfinger- og tyndtarmen, tyktarmen og endetarmen. Maden vi spiser, skal igennem en 12-36 timer lang rejse gennem en række stationer, før kroppen har trukket al næringen ud af maden.

I studiet undersøgte forskerne også, hvor lang tid denne rejse tog for hver deltager, som alle havde ens kostmønstre. Her troede forskerne, at de deltagere med en lang rejsetid, og dermed en længere fordøjelse, også ville være dem, der trak mest næring ud af maden. Men studiet viste det stik modsatte resultat.

”Vi troede, at rejsetiden igennem fordøjelsen også ville hænge sammen med, hvor meget næring kroppen kunne nå at trække ud. Men her ser vi, at deltagerne med B-typen af tarmbakterier både er dem, der trækker mest næring ud og har den hurtigste fordøjelse, hvilket har givet os noget at tænke over,” siger Henrik Roager.

Bekræfter tidligere studie med mus
Det nye studie med mennesker bekræfter et tidligere studie lavet med mus. Her blev det konstateret, at mus, som havde fået tarmbakterier fra overvægtige mennesker, tog mere på i vægt i forhold til mus, som havde fået tarmbakterier fra normalvægtige.

Forskerne foreslog allerede dengang, at vægtøgningen kunne skyldes, at tarmbakterierne fra de overvægtige var mere effektive til at trække energi ud af kosten. Og det er altså den teori, der nu bliver bekræftet i det nye studie fra Institut for Idræt og Ernæring.

”Det er meget interessant, at den gruppe af personer, der har mindre energi tilbage i afføringen, også har en højere vægt. Men om de to faktorer hænger direkte sammen, kan vi dog ikke påvise med dette studie. Det er noget, vi håber på at komme til at kigge nærmere på i fremtiden,” siger Henrik Roager.

Om tarmbakterier:

  • Alle mennesker har en unik sammensætningen af tarmbakterier, som er formet af vores genetik, miljø, livsstil og kost.
  • Tarmbakterierne er i antal som en hel galakse i vores tarm, og der findes svimlende 100 milliarder af dem pr. gram fæces.
  • Tarmbakterierne i tyktarmen nedbryder de dele af fødevarer, som vores egne fordøjelsesenzymer ikke kan – fx kostfibre.
  • Mennesker kan inddeles i tre grupper på baggrund af forekomsten af tre hovedgrupper af bakterier, som de fleste af os har: B-typen (Bacteroides), R-typen (Ruminococcaceae) og P-typen (Prevotella).

Om studiet:

  • Læs det videnskabelige studie her.
  • Se videoen om studiet her.
  • Energiindholdet i afføringen fra 85 overvægtige danske kvinder og mænd blev undersøgt.
  • De 85 deltagere var både mænd og kvinder i aldersgruppen 22 til 66 år.
  • 40 procent af deltagerne faldt i en særlig gruppe, som var kendetegnet ved at have en lavere diversitet af tarmbakterier og en hurtigere rejsetid for maden gennem deres system.
  • Denne gruppe viste sig også at have mindre energi i afføringen sammenlignet med de andre to grupper, hvilket ikke kunne forklares med forskelle i deres kost.
  • Samtidig observerede forskerne, at netop denne gruppe, som havde mindre energi i afføringen, også havde en højere vægt end de andre grupper.

Nøgleord

Kontakter

Henrik Roager


Lektor


Institut for Idræt og Ernæring


Københavns Universitet


hero@nexs.ku.dk


+45 25 48 06 99



Michael Skov Jensen


Journalist og teamkoordinator


SCIENCE, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet


Københavns Universitet


+45 93 56 58 97


msj@science.ku.dk

Billeder

Lektor Henrik Munch Roager, Institut for Idræt og Ernæring.
Lektor Henrik Munch Roager, Institut for Idræt og Ernæring.
Download
Download
Download

Links

Information om Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Københavns Universitet      -        Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C

35 33 28 28https://science.ku.dk/

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.

Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Økonom: Vi overser varer fra skoven for milliarder af kroner11.4.2024 09:06:59 CEST | Pressemeddelelse

Vi kan ikke se skoven for bare træer. Skoven skaber mange andre naturprodukter end tømmer – produkter, som udgør værdier for hundredvis af milliarder. Men det er værdier, der undgår vores opmærksomhed, da produkterne er usynlige i officielle handelsstatistikker. Dermed misser både Danmark og resten af verden oplagte muligheder for at bekæmpe fattigdom, lyder det fra økonom på Københavns Universitet.

Middelhavs-orm har udviklet forunderlige øjne ”så store som møllehjul”9.4.2024 09:42:16 CEST | Pressemeddelelse

Forskere undrer sig over fundet af en børsteorm, hvis øjne er så gode, at de kan måle sig med pattedyrs og blæksprutters. Forskerne fra Københavns Universitet og Lunds Universitet, mener ormene kan have et hemmeligt sprog, hvor de signalerer med UV-lys, som kun deres artsfæller ser. Det avancerede syn hos et så primitivt væsen er med til endegyldigt at lukke diskussionen om evolutionen af øjne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye