Energistyrelsen

Energistyrelsen udsteder nye regler om metantab fra biogasanlæg

Del
Fra 1. januar 2023 træder nye regler om lækager med metan fra biogasanlæg i kraft, efter det har vist sig, at der har været et højere niveau af lækage end tidligere vurderet.

Rambøll gennemførte i 2021 en undersøgelse, der har vist, at der er lækager med metan fra biogasanlæg. På baggrund af den undersøgelse udsteder Energistyrelsen nu regler om metantabsregulering, der træder i kraft 1. januar 2023. Helt konkret betyder det, at biogasanlæg skal have et egenkontrolprogram og desuden få gennemført en årlig kontrol ved en uafhængig tredjepart inden 31. december 2023.

Se vejledning om Anlægsgennemgang og lækagesøgning samt Egenkontrolprogram for begrænsning af metantab fra biogasproduktion

Ansøgningsproces for virksomheder, der skal gennemføre en årlig kontrol

Virksomhederne, der skal gennemføre kontrollen, kan blive registreret på en såkaldt ’positivliste’. Denne liste vil blive offentliggjort på styrelsens hjemmeside.

Virksomheden skal sende dokumentation for erfaring med nedenstående for at blive optaget på ’positivlisten’:

  • Udarbejdelse og tilpasning af egenkontrolprogram
  • Lækagesøgning på gasbærende komponenter
  • Måling og kvantificering af metantab fra opgraderingsanlæg
  • Estimater for metanpotentiale ved udbedringer
  • Afrapportering af resultater

Ansøgning om at blive optaget på den første udgave af ’positivlisten’ skal sendes til KRHA@ens.dk senest den 9. januar 2023. Der vil blive indkaldt til et møde for virksomheder på positivlisten i slutningen af januar 2023. Efterfølgende kan ansøgning om at komme på listen ske løbende.

Læs mere her 

Særlige bemærkninger om gasmotorer

Der var særligt været bemærkninger til punktkildekrav til gasmotorer i høringen af udkast til bekendtgørelse. Derfor ændres forslaget, så punktkildekravet for gasmotorer udgår af den regulering, der sættes i kraft nu. Energistyrelsen er i dialog med Miljøstyrelsen om de juridiske og tekniske muligheder for at regulere metanemissionen, fordi emissioner af metan og NOx fra biogasfyrede motorer er modsatrettede. Når der er afklaring, forventer Energistyrelsen at sende et nyt regelforslag med bestemmelser om regulering af metanemissioner fra gasmotorer i offentlig høring senere i 2023.

Derudover er kravet om årlig kontrol ved uafhængig tredjepart udsat til at skulle være gennemført senest 31. december 2023 og herefter med en årlig kadence med frist ved årsskiftet.

Høringsnotatet kan findes på høringsportalen her

De nye regler fremgår af bæredytighedsbekendtgørelsen 

Kontakt

Yderligere oplysninger ved specialkonsulent Claus-Peter Clausen, mail: CPCN@ens.dk og tlf: 33 95 08 29 eller chefkonsulent Kristian Havskov Sørensen, mail: KRHA@ens.dk og tlf: 33 92 78 10.

Kontakter

Information om Energistyrelsen

Energistyrelsen
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V

33 92 67 00https://ens.dk/

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.

Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen

Ny rapport viser vejen for Kinas grønne energiomstilling13.11.2024 06:59:13 CET | Pressemeddelelse

Som verdens største CO2-udleder spiller Kina en afgørende rolle i at få nedbragt de globale udledninger. Landets massive udbygning af sol og vind er den rette vej at gå, men energieffektivitet og markedsmekanismer skal forbedres, hvis målet om CO2-neutralitet skal nås. Det viser en ny kinesisk rapport, som danske eksperter har bidraget væsentligt til, og som bruges aktivt i udviklingen af kinesisk energipolitik.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye