Husk receptfornyelse inden juledagene
Traditionen tro er der meget travlt hos lægevagter og akuttelefoner i juledagene og i dagene mellem jul og nytår. For at undgå unødig belastning skal man ikke ringe med receptfornyelser, da det kan blokere for livsvigtige opkald:
”Det er vigtigt at tjekke, om recepter skal fornyes før jul - både for ens egen tryghed og for ikke at belaste sundhedsvæsenet unødigt. Og hvis man ikke husker det, er det vigtigt, at man ikke belaster akuttelefonen eller lægevagten, som tager sig af skader og akut opstået sygdom”, siger Karin Friis Bach, sundhedsudvalgsformand i Danske Regioner.
Hvis ens praksislæge har lukket på hverdage mellem jul og nytår, vil lægen henvise til en anden, og hvis man mangler medicin mod en kronisk lidelse eller har brug for flere p-piller, kan apotekerne også hjælpe. De kan nemlig genordinere medicinen, så man kan klare sig, indtil lægen åbner igen.
Landets apoteker kan udlevere mindste pakning af medicin mod en række kroniske sygdomme - bl.a. diabetes, forhøjet blodtryk, kolesterol, astma, KOL, allergi og knogleskørhed. Det kræver, at man har været i stabil behandling med medicinen i et halvt år. Også en udløbet recept på p-piller kan apoteket hjælpe med, hvis man har brugt pillerne i mindst et år.
Ordningen med genordination på apoteket har eksisteret siden 2019, men ifølge Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Apotekerforeningen, er det langt fra alle borgere, der kender til denne mulighed:
”Det er apotekernes autoriserede behandlerfarmaceuter, der står for at genordinere medicinen. Apotekerne er hele året klar til at hjælpe borgere, der har glemt at forny recepten. Det er især en god løsning at kende til her i højtiden, hvis praksislægerne har lukket. Og der er det vigtigt, at man ikke belaster de i forvejen belastede vagtlæger unødigt,” siger hun.
Man kan i de to apps ”Medicinkortet” og ”Apoteket”’ få et overblik over, hvad man har af recepter, og hvornår de skal fornys.
Information om Danmarks Apotekerforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
540.000 stik er indtil nu givet på apotekerne25.10.2023 15:05:23 CEST | Pressemeddelelse
Apotekerne har de første godt tre uger af oktober stået for næsten halvdelen af de 1,3 mio. vaccinationer mod covid-19 og influenza til risikogrupper.
Fra mandag kan man blive vaccineret mod covid-19 og influenza på apoteket28.9.2023 12:34:15 CEST | Pressemeddelelse
En lang række apoteker landet over er fra næste uge klar til at vaccinere alle, der er fyldt 65 år, samt særlige risikogrupper mod influenza og covid-19. Vaccinationen er gratis, og man kan enten bestille tid - eller på en del apoteker bare dukke op i det tidsrum, hvor der vaccineres uden tidsbestilling.
Apotekernes formand er genvalgt11.5.2023 08:33:33 CEST | Pressemeddelelse
Apoteker Jesper Gulev Larsen fra Steno Apotek i København er genvalgt til formand for Danmarks Apotekerforening.
Borgere med høje medicinudgifter får nu mere i tilskud14.4.2023 14:18:07 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af inflationshjælpen når personer med høje udgifter til tilskudsberettiget medicin hurtigere op på fuldt tilskud, så medicinen bliver gratis.
Danskernes medicinforbrug stiger støt16.1.2023 15:38:07 CET | Pressemeddelelse
Vi bruger mere og mere medicin herhjemme, viser tal fra Danmarks Apotekerforening. I 2022 udleverede apotekerne over 3,6 milliarder døgndoser medicin, og det er en stigning på 4 procent i forhold til året før. Især medicin mod hjerte-kar-sygdomme topper listen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum