Husk receptfornyelse inden juledagene
Traditionen tro er der meget travlt hos lægevagter og akuttelefoner i juledagene og i dagene mellem jul og nytår. For at undgå unødig belastning skal man ikke ringe med receptfornyelser, da det kan blokere for livsvigtige opkald:
”Det er vigtigt at tjekke, om recepter skal fornyes før jul - både for ens egen tryghed og for ikke at belaste sundhedsvæsenet unødigt. Og hvis man ikke husker det, er det vigtigt, at man ikke belaster akuttelefonen eller lægevagten, som tager sig af skader og akut opstået sygdom”, siger Karin Friis Bach, sundhedsudvalgsformand i Danske Regioner.
Hvis ens praksislæge har lukket på hverdage mellem jul og nytår, vil lægen henvise til en anden, og hvis man mangler medicin mod en kronisk lidelse eller har brug for flere p-piller, kan apotekerne også hjælpe. De kan nemlig genordinere medicinen, så man kan klare sig, indtil lægen åbner igen.
Landets apoteker kan udlevere mindste pakning af medicin mod en række kroniske sygdomme - bl.a. diabetes, forhøjet blodtryk, kolesterol, astma, KOL, allergi og knogleskørhed. Det kræver, at man har været i stabil behandling med medicinen i et halvt år. Også en udløbet recept på p-piller kan apoteket hjælpe med, hvis man har brugt pillerne i mindst et år.
Ordningen med genordination på apoteket har eksisteret siden 2019, men ifølge Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Apotekerforeningen, er det langt fra alle borgere, der kender til denne mulighed:
”Det er apotekernes autoriserede behandlerfarmaceuter, der står for at genordinere medicinen. Apotekerne er hele året klar til at hjælpe borgere, der har glemt at forny recepten. Det er især en god løsning at kende til her i højtiden, hvis praksislægerne har lukket. Og der er det vigtigt, at man ikke belaster de i forvejen belastede vagtlæger unødigt,” siger hun.
Man kan i de to apps ”Medicinkortet” og ”Apoteket”’ få et overblik over, hvad man har af recepter, og hvornår de skal fornys.
Information om Danmarks Apotekerforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Ny analyse: Danmark har Europas laveste priser på kopimedicin i 202431.10.2024 05:50:00 CET | Pressemeddelelse
Helt ny analyse viser, at de danske forbrugere betaler mindst for kopimedicin i hele Europa, og at apotekernes medicinpriser er faldet kraftigt efter sidste års restordrer og prishop.
Danskerne brugte 6 procent mere medicin i 20238.10.2024 06:40:30 CEST | Pressemeddelelse
Vi købte i 2023 3,8 mia. døgndoser medicin på landets apoteker - knap 6 procent mere end året før. Ozempic og Wegovy var de mest omsatte lægemidler med 2,8 mia. kr. målt i udsalgspriser.
Apoteket kan forny recepten5.7.2024 14:29:51 CEST | Pressemeddelelse
Har lægen ferie, og har du glemt at forny recepten, kan apoteket ofte hjælpe.
Ny apotekerlov giver nye muligheder4.6.2024 10:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Apotekerne i Danmark får nu yderligere mulighed for at hjælpe og aflaste andre dele af sundhedssektoren.
Undgå ulighed i sundhed: Sæt medicinen på en abonnementsordning19.3.2024 01:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er helt urimeligt, hvis man som patient må droppe sin livsnødvendige medicin, fordi man ikke har råd. Apotekerne foreslår en abonnementsordning i medicintilskudssystemet, så man kan vælge at fordele udgiften jævnt over året og undgå de store spring i egenbetalingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum