DI: EU risikerer at ødelægge gasmarked med prisloft på gas
19.12.2022 16:43:37 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

I dag er EU’s energiministre blevet enige om at sætte et prisloft på den europæiske gas på 180 euro pr. MWh på TTF-børsen. I øjeblikket ligger gasprisen på 116 euro pr. MWh.
Det er en yderst risikabel vej at gå, mener DI, der frygter, at det ellers velfungerende gasmarked kollapser. Dem, der sælger gas, kan nemlig vælge andre markeder med mindre gennemsigtighed, hvor de kan få en højere pris. Og der er risiko for at EU bliver et mindre interessant marked for flydende naturgas.
- Det er yderst problematisk at lægge et loft på gasprisen. EU rykker ved nogle grundlæggende mekanismer på gasmarkedet, der kan give bagslag. Vi står i en energikrise, fordi der er mangel på gas. Det er faktisk takket være en velfungerende prisdannelse og markedsmekanisme, at vi har afværget et nedbrud i gasforsyningen og har kunnet fylde vores lagre op, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI.
- Den danske regering har kæmpet en brav kamp for at få stoppet gasprisloftet, men det er desværre ikke lykkedes. Nu gambler EU med vores energimarked, og satsningen er for høj i forhold til den gevinst, vi kan hente. Vi risikerer, at gashandlen flytter til andre lande eller at den flydende naturgas slet ikke kommer til Europa i det nødvendige omfang. Det kan faktisk betyde, at priserne kan blive endnu højere. Med prisloftet på gas bliver markedet betydeligt forringet, hvilket især vil ramme de tunge industrier, siger Emil Fannikke Kiær.
Selv om Europas gaslagre er fyldt godt op, så vi formentlig kan komme nogenlunde trygt igennem denne vinter, så er det allerede nødvendigt, at tænke langsigtet i forhold til næste vinter, hvor der er udsigt til gasmangel. Derfor er det meget positivt, at EU’s energiministre er enige om fælles gasindkøb – for der er brug for fælles handling.
- Allerede nu er det nødvendigt, at vi forbereder os til næste vinter og sikrer gasforsyningen. Derfor er det positivt, at medlemslandene har vedtaget en model, der koordinerer fælles gasindkøb på tværs af EU. Det vil give mulighed for større gaskontrakter. Energikrisen skal løses i EU, og det fællesskab styrkes nu, siger Emil Fannikke Kiær.
De vigtigste og mest effektive greb til at få armene om energiprisen, både nu og i fremtiden, er energieffektiviseringer og mere vedvarende energi. Der skal turbo på udbygning af grøn teknologi, og energiministrene har derfor også taget et vigtigt skridt i den rigtige retning ved at forkorte godkendelsesprocesser til nye grønne projekter.
- Energikrisen har store konsekvenser for borgere og virksomheder i hele Europa. Den bedste vej ud af krisen er den grønne vej, hvor vi både sparer og bruger energi mere effektivt, og samtidig udbygger vedvarende energi i højt tempo. Hvis processerne bliver nemmere og hurtigere, så vil det gøre en kæmpe forskel for vores muligheder for at komme gennem energikrisen og klimakrisen – samtidig, siger Emil Fannikke Kiær.
I stedet for den dyre naturgas, der både er en belastning for den grønne omstilling samt virksomheders og borgernes pengepunge, skal der i stedet være et endnu større fokus på omlægning til grøn biogas.
- Vi har i Danmark haft stor succes med skaleringen i produktionen af grøn biogas. I 2027 er det allerede muligt at dække 100 pct. af Danmarks gasforbrug med biogas. Danske virksomheder er verdensførende på dette område, og de står klar til at forløse det store potentiale, der er i EU. Biogassen kan blive et afgørende bidrag til Europas forsyningssikkerhed. I Danmark skal vi også handle ved hurtigt at få bygget flere biogasanlæg. Det kan vi gøre ved at fremrykke de aftalte udbud af knap 10 PJ biogas til 2023. Biogasanlæg kan bygges og være i fuld produktion i løbet af halvandet til to år, siger Emil Fannikke Kiær.
Følg os på:
Nøgleord
Kontakter
Ditte RielandPresserådgiver
Tlf:+4522467822dirh@di.dkBilleder

Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Regeringen styrker samarbejdet med erhvervslivet om krisestyring25.9.2026 15:24:52 CEST | Pressemeddelelse
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen står bag et nyt og meget stærkt initiativ om opbygningen af et dansk totalberedskab i tæt samarbejde med erhvervslivet. Initiativet får stor ros fra landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), som bliver en del af samarbejdet.
DI: Alvorlig vurdering af truslerne mod Danmark24.9.2026 15:30:03 CEST | Pressemeddelelse
Politiet Efterretningstjeneste (PET) har i dag skærpet deres vurdering af truslerne mod dansk erhvervsliv fra Rusland. DI tager vurderinger meget alvorligt, og er i tæt dialog med både myndigheder og medlemmer om situationen.
DI: Destruktive cyberangreb er ikke længere teori24.9.2026 12:27:49 CEST | Pressemeddelelse
– Når Styrelsen for Samfundssikkerhed i dag hæver truslen fra destruktive cyberangreb til høj, er det et klart signal om, at risikoen ikke længere er teoretisk. Vi skal desværre alle være forberedte på, at det kan blive til virkelighed, siger branchedirektør i Dansk Industri (DI) Andreas Holbak Espersen.
DI: Meget alvorlig vurdering af truslen om angreb på Europa24.9.2026 11:41:38 CEST | Pressemeddelelse
- Det er en meget alvorlig vurdering af truslerne fra Rusland mod Europa og Danmark, der er kommet fra Forsvarets Efterretningstjeneste i dag, og vi er enige i, at det er noget, vi som borgere og virksomheder, skal forholde os til og forberede os på, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri (DI).
DI: Grønlands-aftale kan skabe ro, sikkerhed og ny vækst i Arktis22.9.2026 17:42:50 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen mellem Grønland, Danmark og USA kan blive begyndelsen på et mere stabilt samarbejde om sikkerhed og udvikling i Arktis. Dansk Industri håber, at aftalen skaber ro om Grønlands fremtid og styrker både det transatlantiske forhold og muligheder for det grønlandske folk for flere arbejdspladser og vækst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
