Sådan holder du hænderne varme på cyklen
![Foto: Shutterstock](/data/images/00180/ef5ffab4-8324-410e-a344-f415bddebddc-w_720.jpg)
I uge 4 er det igen tid til at finde den indre viking frem, når Cyklistforbundet for tredje år i træk sadler op til VI CYKLER TIL ARBEJDE-Vintercyklingsugen. Men selv vikinger har brug for at holde hænderne varme, derfor giver Cyklistforbundet alle cyklister fem gode råd med, som kan hjælpe på en kold januardag.
Vintercyklingsugen er den kolde forløber til Cyklistforbundets VI CYKLER TIL ARBEJDE-kampagne, som finder sted hvert år i maj måned. Det er gratis at deltage i Vintercyklingsugen, og cykelvikingerne, der tager cyklen på arbejde i januar, kan vinde flotte cykelpræmier, fx en MBK-cykel. Tilmeldingen til Vintercyklingsugen er åben nu.
”Det kræver lidt ekstra påklædning at cykle i kolde januar, men det er det hele værd: Du laver noget sjovt og aktivt med dine kollegaer og får samtidig frisk luft, god energi og godt humør i en tid, der kan være lidt mørk og trist,” siger Sidsel Friis Marxen, der er projektleder i Cyklistforbundet.
Her er de 5 gode råd til at undgå kolde hænder:
1) Stramme handsker er forbudt
Råd nummer et er at kende din handskestørrelse. Du kommer nemlig hurtigt til at fryse, hvis dine handsker er for små eller for store.
2) Vælg handsker i flere lag
Vil du være sikker på ikke at fryse, skal du vælge handsker i to lag. Det afgørende er ikke, hvor tykke handskerne er. Det er luften mellem de to lag, som giver ekstra varme.
3) Vælg altid uld inderst
Uld varmer og har den brillante fordel, at den også isolerer, hvis dine handsker bliver våde. Er dine yndlingshandsker ikke foret med uld, kan du købe en tynd, ulden inderhandske og bruge under dem.
4) Luffer er varmere end fingerhandsker
I luffer bor dine fingre sammen i ét rum, hvor de varmer hinanden. Derfor er luffer varmere end fingerhandsker, hvor varmen spredes i fem forskellige rum.
5) Brug benene!
Når musklerne arbejder, producerer kroppen varme – og når du producerer mere varme, end kroppen skal bruge til at holde sine centrale dele varme, så sender den resten ud til sine yderste dele. Så med andre ord: Når du begynder at fryse om fingrene, er det bare om at træde i pedalerne!
Læs mere på www.vcta.dk
Kontakter
Jørgen SchlosserRedaktør og presseansvarlig
Tlf:27 52 43 25jsc@cyklistforbundet.dkBilleder
Links
Information om Cyklistforbundet
![Cyklistforbundet](/data/images/00842/7ee05738-2292-44f2-954a-ef203e4af077-w_300_h_250.png)
Rømersgade 5
1362 København K
Sekretariat 33 32 31 21 | Pressetelefon 40 70 83 63https://www.cyklistforbundet.dk
Cyklen giver oplevelser, frihed og motion. Cyklen gør vores verden sundere, grønnere og mere bæredygtig. Vi arbejder for, at alle kan cykle sikkert og trygt. Uanset alder. Uanset om man bor på landet eller i byen. Vi er en demokratisk organisation, hvor alle, der ønsker en cykelvenlig verden, kan engagere sig. Vi er tilstede over hele Danmark og er en del af paraplyorganisationen European Cyclists’ Federation.
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Lynge-virksomhed er første vinder af cykelpris24.6.2024 14:15:36 CEST | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet har for første gang uddelt Pedalkraft-Prisen, der går til en arbejdsplads, der har gjort noget særligt for at gøre det lettere og sjovere at tage cyklen til arbejde.
’Vi cykler til arbejde’ sparede samfundet for næsten 70 mio. kroner13.6.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På landsplan satte 57.484 deltagere sig i sadlen og tilbagelagde sammenlagt over 9,8 millioner kilometer i årets 'Vi cykler til arbejde'. Samfundsgevinsten ved det er enorm. OBS: Regionale tal i bunden
Hold fra Horsens vinder årets Vi cykler til arbejde12.6.2024 12:27:51 CEST | Pressemeddelelse
Horsens Kommune blev desuden højdespringer i kampagnen med næsten 200 % flere deltagere. 57.500 cyklede med på landsplan.
Danmarks smukkeste cykelsti er en stor sejr for Cyklistforbundet6.6.2024 10:16:53 CEST | Pressemeddelelse
Når en af landets mest spektakulære cykelstier mellem Ollerup og Svendborg åbner fredag 7. juni, er det resultatet af mange års ihærdig kamp fra blandt andet Cyklistforbundet i Svendborg.
Brug nu cyklen i skolen31.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er nemt at integrere cyklen i undervisningen, men for mange skoler glemmer det.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum