Ørsted modtager international anerkendelse for sin ansvarlige skatteadfærd – tildeles Fair Tax Mark som første danske virksomhed
20.12.2022 07:21:18 CET | Ørsted A/S | Pressemeddelelse

Fair Tax Mark-akkrediteringsordningen er den globale guldstandard inden for ansvarlig skatteadfærd. Den har til formål at tilskynde og anerkende organisationer, der betaler deres selskabsskat på rette tidspunkt og rette sted. Betaling af skat er en afgørende del af virksomheders bredere sociale og økonomiske ansvar og bidrag, da det hjælper de lokalsamfund, hvori de har aktiviteter, med at levere værdifuld offentlig service og opbygge infrastruktur, som baner vejen for vækst. Akkrediterede virksomheder omfatter aktieselskaber, andelsforeninger, sociale virksomheder og store private virksomheder.
Fair Tax Foundation vurderer i forbindelse med akkrediteringsprocessen, at Ørsted har udvist eksemplarisk finansiel gennemsigtighed, herunder offentligt tilgængelige oplysninger om reelle ejerskabsforhold og offentlig tilgængelig landespecifik rapportering. Ørsted har også offentliggjort en skattepolitik med stærke forpligtelser imod kunstige forretningskonstruktioner, misbrug af skattely og aggressiv skatteplanlægning.
Karl Berlin, skattedirektør i Ørsted, siger: "Denne anerkendelse viser vores dedikation til en bæredygtig skattepraksis. Sammen med vores initiativer inden for gennemsigtighed kan vores interessenter stole på, at virksomheden agerer ansvarligt."
Daniel Lerup, koncernøkonomidirektør i Ørsted, siger: "Vores kerneforretning er baseret på bæredygtig, vedvarende energi, og vores fokus på bæredygtighed berører alle aspekter af vores adfærd. Offentlighedens forventninger til selskaber ændrer sig hele tiden, og vi er glade for, at vores åbne og gennemsigtige tilgang til skat er blevet anerkendt af Fair Tax Foundation, som har tildelt os Fair Tax Mark-akkrediteringen."
Paul Monaghan, administrerende direktør i Fair Tax Foundation, siger: "Vi er glade for at kunne meddele, at Ørsted er den første danske multinationale virksomhed, der opnår Fair Tax Mark-akkrediteringen. Deres dedikation til at efterleve både hensigten med og selve teksten i lovgivningen afspejler sig i deres tilgang til finansiel gennemsigtighed, hvor de har gjort omfattende oplysninger om skat, selskabsledelse, transaktioner med nærtstående parter, aktionærer og meget mere offentligt tilgængelige. Det er opløftende at se, hvor stolt Ørsted er af det skattebidrag, de kan yde til samfundet, mens de forfølger deres vitale vision om en verden, der udelukkende kører på grøn energi."
Christian Hallum, skatteekspert i Oxfam IBIS og medlem af Fair Tax Foundations bestyrelse, siger: "På et tidspunkt, hvor mange kæmper for at betale regningerne, er det ekstra vigtigt, at toneangivende virksomheder udviser en skattemæssigt ansvarlig adfærd. Derfor er vi glade for at kunne lykønske Ørsted med at være den første danske virksomhed, der har fået tildelt Fair Tax Mark-akkrediteringen. Ørsted har i flere år gået forrest, når det kommer til at udvise en ansvarlig skatteadfærd, og med nyheden i dag hæver de barren yderligere. Vi håber, at mange flere virksomheder vil følge deres gode eksempel."
Kontaktoplysninger:
Ørsted Group Media Relations
Anders Stougaard
astou@orsted.com
99 55 67 39
Om Fair Tax Foundation
Fair Tax Foundation blev lanceret i 2014 og er en social nonprofit-organisation. Fair Tax Foundation mener, at virksomheder, der betaler skat ansvarligt, bør anerkendes og fejres, og at der skal sættes hårdt ind mod konkurrencen om at betale så lidt i skat som muligt. Fair Tax Mark-akkrediteringen er den globale guldstandard inden for ansvarlig skatteadfærd. Den har til formål at tilskynde og anerkende organisationer, der betaler deres selskabsskat på rette tidspunkt og rette sted. Betaling af skat er en afgørende del af virksomheders bredere sociale og økonomiske bidrag, da det hjælper de lokalsamfund, hvor de har aktiviteter, med at levere værdifulde offentlige service og opbygge infrastruktur, som baner vejen for vækst. Akkrediterede virksomheder omfatter aktieselskaber, andelsforeninger, sociale virksomheder og store private virksomheder. I november 2021 blev Fair Tax Global-standarden for multinationale virksomheder lanceret, hvilket for første gang gjorde det muligt for selskaber, der ikke har hovedsæde i Storbritannien, at blive akkrediteret. https://fairtaxmark.net
Billeder
Information om Ørsted A/S
Følg pressemeddelelser fra Ørsted A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ørsted A/S
Revolution Wind begins delivering power to New England14.3.2026 06:07:24 CET | Press release
Built by more than 1,000 local union workers, the project is expected to power 350,000+ homes with affordable, reliable electricity.
Revolution Wind leverer første strøm til New England14.3.2026 06:07:24 CET | Pressemeddelelse
Projektet, som er bygget af over 1.000 lokale overenskomstansatte arbejdere, forventes at forsyne mere end 350.000 amerikanske husstande med sikker og billig strøm.
Ørsted udpeger Simon Ashley til ny HR-koncerndirektør, da Henriette Fenger Ellekrog afslutter sin direktionskarriere28.1.2026 08:04:00 CET | Pressemeddelelse
Ørsted har udpeget Simon Ashley til ny HR-koncerndirektør og medlem af koncernledelsen med virkning fra 1. august 2026. Udpegelsen sker som led i et planlagt lederskifte, da Henriette Fenger Ellekrog, nuværende HR-koncerndirektør, har valgt at afslutte sin direktionskarriere.
Havvindaftale er et afgørende skridt henimod at forsyne Europa med vedvarende, sikker og konkurrencedygtig elektricitet26.1.2026 12:30:10 CET | Pressemeddelelse
Den fælles investeringsaftale for havvind i Nordsøregionen er et afgørende skridt henimod at forsyne Europa med vedvarende, sikker og konkurrencedygtig elektricitet. Med mere forudsigelighed i investeringerne, en investeringsramme, hvor risiciene er blevet reduceret, og en koordineret udbygningsplan på op til 15 GW om året i Europa arbejder Ørsted og havvindindustrien målrettet på at sænke prisen på energi fra havvind med 30 % inden udgangen af 2040.
Ørsted ranked as a global sustainability leader by Corporate Knights21.1.2026 06:02:00 CET | Press release
Ørsted takes ninth place in this year’s Corporate Knights Global 100, which ranks the most sustainable companies in the world based on an assessment of the companies’ sustainability performance. This is the ninth year in a row that Ørsted is included on the Global 100 list of the most sustainable companies in the world. Ingrid Reumert, Senior Vice President for Global Stakeholder Relations at Ørsted, says: “We’re pleased to be recognised as a global sustainability leader by Corporate Knights and to be ranked among the top ten most sustainable companies in the world again this year. Our ambition is to bring more green electrons to the grid in a sustainable manner, and we’re fully committed to helping communities, companies, and countries decarbonise through green, secure, and affordable energy.” The main drivers behind Ørsted’s continued high ranking are its high shares of sustainable revenue (91 % in 2024) and sustainable investments (99 % in 2024). In 2025, Ørsted achieved its industr
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

