253 mio. kr. på vej til LB Forsikrings medlemmer i loyalitetsrabat.
20.12.2022 08:00:00 CET | LB Forsikring | Pressemeddelelse

Den 21. december kommer der penge ind på kontoen hos loyale medlemmer i LB Forsikring, der består af de fire forsikringsfællesskaber Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og LB Forsikring til PFA. Forsikringsselskabet udbetaler 253 mio. kr. i loyalitetsrabat til medlemmer, der har haft deres indboforsikring i mere end to år.
Normalt skal man have haft en indboforsikring i minimum tre år hos et af forsikringsfællesskaberne, men særligt for i år gælder, at man blot skal have haft den i to år.
- Vi er et medlemsfællesskab i LB Forsikring, og vores nyeste gruppe i forsikringsfællesskabet er LB Forsikring til PFA, som gik i luften i januar 2020. Det betyder, at flere af vores medlemmer derfra i år får loyalitetsrabat for første gang sammen med alle andre medlemmer, der opfylder kravene, siger Steen Holse Andersen, COO i LB Forsikring og fortsætter:
-Loyalitetsrabatten afspejler på mange måder vores fællesskab. Vi sikrer hinanden, når det går galt, deler når det går godt og står sammen når det er svært. Vores rekordstore udbetaling i år på 250 mio. kr. er et eksempel på, hvor godt et år 2021 var for os i LB-fællesskabet, for loyalitetsrabatten bliver fastlagt året før af bestyrelsen.
2021 resultatet var præget af et rigtig godt resultat på LB Forsikrings investeringer og af at corona-tiden havde givet færre skader end normalt - blandt andet færre indbrud og færre bilskader, da medlemmerne var mere hjemme og kørte mindre. Den rekordstore udbetaling er samtidig en markering af at LB Forsikring i 2022 styrkede medlemsdemokratiet i forsikringsfællesskabet endnu mere, da man i foråret udvidede kredsen af delegerede fra 45 til 70 personer.
-Vi har nu medlemmer fra alle vores fire forsikringsbrands repræsenteret blandt de delegerede, det ønskede man også at markere i bestyrelsen, så den store loyalitetsrabat er også en fejring af medlemsdemokratiet hos os i LB Forsikring, siger Steen Holse Andersen.
I år bliver de lidt over 250 mio. kr. i rabatter udbetalt til medlemmerne på deres NemKonto den 21. december.
Fakta:
De forsikringer, der giver loyalitetsrabat hos LB Forsikring, når først man har været medlem med en indboforsikring i 2 år, er følgende:
Indboforsikring, Bilforsikring, Ulykkesforsikring, Husforsikring, Rejseforsikring, Hundeforsikring, Studieforsikring, Fritidshusforsikring, Delebilsforsikring, Børneulykkesforsikring, Motorcykelforsikring, Knallertforsikring, Campingvognsforsikring, Lystfartøjsforsikring, Individuel lønsikring, Sundhedsforsikring, Veteranforsikring og Børnesygdomsdækning.
Om LB Forsikring:
LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsselskab, der består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og LB Forsikring til PFA. Der er over 420.000 medlemmer i LB Forsikring, og selskabet er dermed Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab. LB Forsikrings første forsikringsgruppe Lærerstandens Brandforsikring blev stiftet i 1880 af en gruppe lærere på Møn.
Nøgleord
Kontakter
Marie Grabow WestergaardPressechef
presselb@lb.dk
Billeder

Information om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 440.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
LB Forsikring og GF Forsikring køber sig ind i IT-selskabet Gensam15.9.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsikringsmarked får nu et styrket medlemsejet alternativ på IT-området. Landets to største medlemsejede forsikringsselskaber, LB Forsikring og GF Forsikring, køber sig ind i Gensam, der hidtil har haft Himmerland Forsikring som eneejer. Formålet er at etablere en fælles IT-platform til gavn for i alt godt en million medlemmer.
Har du styr på dit barns forsikringer på efterskolen?5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal dit barn også begynde på efterskole? I så fald kan det være en god idé at få styr på, hvordan barnet er dækket, hvis cyklen skulle blive stjålet, eller dit barn selv kommer til skade. Her er der nogle gode råd fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
Skybrud har givet travlhed hos LB Forsikring21.7.2026 13:30:41 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere dage med kraftig regn og lokale skybrud oplever LB Forsikring en markant stigning i antallet af henvendelser fra medlemmer. Flere end 250 anmeldelser om skader på bolig, fritidshus eller indbo er allerede kommet ind. Selskabet opfordrer derfor boligejere og sommerhusejere til at tjekke kældre, afløb og udsatte rum – også hvis de er bortrejst på ferie.
Markant flertal sikrer boligen mod indbrud, når de tager på ferie17.7.2026 07:53:52 CEST | Pressemeddelelse
Kun 12 procent svarer i en ny medlemsundersøgelse, at de ikke gør noget for at forebygge indbrud, når de tager på ferie. Langt de fleste tager derimod forholdsregler – og især nabohjælp er udbredt. Det viser en ny medlemsundersøgelse i LB Forsikring, landets største medlemsejede privatforsikringsselskab.
Varsel om kraftigt uvejr med hagl i Sydeuropa: Sådan passer du på dig selv, din bil eller din campingvogn15.7.2026 15:26:22 CEST | Pressemeddelelse
Der er varslet kraftigt uvejr med risiko for hagl flere steder i Sydeuropa, herunder dele af Norditalien. LB Forsikring har via selskabets hjemmeside udsendt gode råd til medlemmer, der opholder sig i området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
