Stor besparelse: Nu skal skidtet renses om natten
![](/data/images/00200/08ec478c-2f60-40f8-aad0-5591e889f83a-w_720.jpg)
Gør det en forskel, om kundernes spildevand bliver renset i dag- eller nattetimerne? Ikke for kunden, men det kan gøre en stor forskel for belastningen af el-nettet. Derfor arbejder forsyningsselskabet Fors A/S på højtryk for at implementere en løsning, som kan bidrage væsentligt til, at det samlede el-forbrug bliver sænket til gavn for både klima og samfundet som helhed.
- Et renseanlæg bruger store mængder el, når det arbejder. Men for at sige det rent ud, er lorten jo ligeglad med, hvornår den bliver renset. Derfor arbejder vi nu på en løsning, der vil gøre vores anlæg i stand til automatisk at tage højde for, hvornår der er mindst belastning på el-nettet, og hvor det dermed ud fra et samfundsmæssigt synspunkt giver mening at rense spildevandet, forklarer spildevandschef i Fors A/S John Birger Metzsch.
Fra højlast til lavlast
Ved at rense spildevand uden for perioder med spidsbelastning på el-nettet kan Fors A/S på denne måde bidrage til at skåne klima og miljø samtidig med, at man bidrager til at lette belastningen på det samlede el-forbrug.
- Hvis færre bruger el, når forbruget er størst, vil der være et mindre produktionsbehov. Dermed belaster vi klimaet mindre. Ved at flytte vores rensning fra højlast til lavlastperioderne, kan vi aflaste el-nettet med 3-5000 KWh, siger John Birger Metzsch og tilføjer:
- Det er klart, at vi naturligvis kun kan gøre dette, når der ikke er et akut behov for at rense spildevandet. Er behovet akut, vil vi rense, som vi normalt ville gøre. Vores kunder kommer under alle omstændigheder ikke til at mærke nogen forskel, men det vil el-nettet, når vi på den måde udviser samfundssind, siger John Birger Metzsch.
December 2022
Fors A/S arbejder lige nu på at implementere den tekniske løsning og forventer, at forsyningsselskabets renseanlæg inden længe vil være i stand til at tænke smart helt af sig selv.
- Vores forventning er, at vi omkring nytår kan tage systemet i brug. Til den tid har vi kørt de nødvendige tests og sikret os, at systemet virker efter hensigten. Dermed vil vi både kunne tage hensyn til el-forbruget og til kundernes behov for at få renset spildevand, siger John Birger Metzsch.
Billeder
Information om Fors A/S
Hos Fors A/S er vi cirka 200 medarbejdere, der leverer vand, fjernvarme, renser spildevand, indsamler affald og driver genbrugspladser. I alt når vi hver dag 200.000 kunder med et eller flere af vores produkter.
Vi er ISO-certificerede for at sikre sammenhæng mellem strategi, politikker, procedurer og konkrete handlinger. Læs mere om vores ISO-certificering her.
Følg pressemeddelelser fra Fors A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fors A/S
Prisloft på fjernvarme giver ikke lavere varmepriser2.7.2024 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en udbredt misforståelse, at det netop udmeldte prisloft på fjernvarme er lig lavere varmepriser for kunderne. Tværtimod er det mere sandsynligt, at endnu færre fjernvarmeprojekter vil blive gennemført.
Fors bakker op om kommunal bekymring: Udfasningen af gas kræver handling nu2.7.2024 14:45:04 CEST | Pressemeddelelse
En række borgmestre fra Sjælland og Fyn har i et brev stilet til klimaminister Lars Aagaard (M) udtrykt bekymring for omstillingen til grønnere varmeløsninger, hvis ikke udfasningen af gas gøres mere konkret.
Sådan håndterer du drikkevand i dit hjemmeberedskab2.7.2024 11:47:28 CEST | Pressemeddelelse
Myndighederne anbefaler, at alle sørger for at have et hjemmeberedskab og kan klare sig selv i tre døgn i tilfælde af en krisesituation. Her er gode råd til, hvordan du håndterer drikkevand i dit hjemmeberedskab.
Naturinspireret løsning til slamhåndtering giver biogødning af høj kvalitet1.7.2024 09:38:37 CEST | Pressemeddelelse
Fors A/S og Kalundborg Forsyning står bag verdens største pilotprojekt med slambehandling i drivhus. Forsøget fremviser positive resultater i form af hurtigere og mere effektiv afvanding af spildevandsslam, som resulterer i bedre biogødning til landbruget, hvori de gode ressourcer er bevaret. Det er rigtig godt nyt med potentiale for hele branchen i en tid, hvor innovation og nye løsninger er afgørende.
Skatterådet bekræfter, at Fors skal opkræve moms på affald i Holbæk Kommune19.6.2024 09:14:31 CEST | Pressemeddelelse
Skatterådet slår nu fast, at selskabet Fors Affald Holbæk A/S som privatretligt selskab skal opkræve moms på håndtering af dagrenovation i Holbæk Kommune. Rådet bekræfter dermed Fors’ egen vurdering fra 2023.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum