Fem nye initiativer skal styrke eksport af dansk grøn energiteknologi

Som en del af Energiaftalen i 2018 blev der afsat midler til en tilskudspulje, som skal styrke eksportindsatsen af dansk energiteknologi. Ansøgningsrunden for 2022, hvor der var afsat 8,3 mio. kr., er nu afsluttet. I alt er der fem offentlig-private partnerskaber, som opfylder puljens formelle ansøgningskriterier. De har samlet søgt finansiering til projekter for 5,3 mio. kr., og der er givet fuldt tilsagn til alle fem projekter.
Projekterne fokuserer på at udforske nye eksportmuligheder ved at sætte dansk ekspertise i spil i bl.a. forundersøgelser, markedsanalyser og matchmaking mellem virksomheder. Projekterne er målrettet sektorintegration i USA og Japan, fjernvarme i Tyskland, biogas i Sydafrika og Carbon Capture and Utilization (CCU) i Canada.
Dansk viden og teknologi skal understøtte produktion af biogas i Sydafrika
Puljen støtter bl.a. et projekt, som har til formål at fremme eksport af dansk biogasteknologi til Sydafrika. Landet forventes at have et stort potentiale for at udnytte affaldsprodukter fra husholdninger, industri og landbrug til energiformål. Projektet vil gennem forundersøgelser og kortlægning øge danske virksomheders viden og adgang til det sydafrikanske marked samt øge det sydafrikanske kendskab til danske løsninger. Formålet er at forbedre mulighederne for fremtidig etablering af biogasanlæg i Sydafrika med dansk viden og teknologi.
Næste ansøgningsrunde for puljen meldes ud i 2023.
For mere information kontakt: eksporttilskud@ens.dk
Om tilskudspuljen
Energiaftalen fra 2018 afsætter i alt 175 mio. kr. i perioden 2019-2024 til at løfte eksportfremmeindsatsen på energiområdet. Der afsættes hvert år i perioden 2019-2024 midler til en tilskudspulje til at fremme denne indsats. Formålet med puljen er at bidrage til øget eksport af dansk energiteknologi gennem udbygning af Danmarks myndighedssamarbejde på fremtidige vækstmarkeder via offentlig-private samarbejder.
Om Danmarks internationale energisamarbejder
Danmark har myndighedssamarbejde om energi med 24 lande, der til sammen udleder 70 procent af verdens CO2. Oveni kommer en række landesamarbejder af kortere varighed bl.a. under ordningen Danish Energy Transition Initiative. Ved at opbygge viden og kapacitet i partnerlandenes nationale myndigheder, styrkes de politiske beslutningstagere til at træffe bæredygtige og omkostningseffektive energipolitiske beslutninger, der understøtter den globale grønne omstilling.
Kontakter
Ture Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkLaura AndersenPressemedarbejder
Tlf:+45 33 95 09 06lrsn@ens.dkBilleder

Links
Information om Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Kristoffer Böttzauw stopper som direktør i Energistyrelsen5.9.2025 10:14:02 CEST | Pressemeddelelse
Kristoffer Böttzauw stopper med udgangen af september måned som direktør i Energistyrelsen, hvor han har været en del af direktionen i samlet set 10 år – de seneste 7 år som direktør.
Stor interesse for at søge støtte til innovative energiprojekter3.9.2025 11:50:44 CEST | Pressemeddelelse
Der er fortsat stor efterspørgsel på finansiering til udvikling og demonstration af fremtidens energiteknologier i Danmark. Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har modtaget ansøgninger om støtte for 891 millioner kroner til i alt 92 projekter.
Energistyrelsen har truffet afgørelser i sager under åben dør-ordningen1.9.2025 14:10:32 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har givet afslag på ansøgninger om forundersøgelsestilladelser under åben dør-ordningen. Vurderingen er, at udstedelse af forundersøgelsestilladelser til nye kommercielle åben dør-projekter vil indebære ulovlig statsstøtte. Den statsstøtteretlige vurdering, der ligger til grund for Energistyrelsens afgørelser, er foretaget i dialog med styrelsens juridiske rådgivere.
Milliardudbud til fangst og lagring af CO₂ går ind i sin næste fase27.8.2025 14:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Fristen for at afgive indledende bud i forbindelse med puljen til fangst og lagring af CO2 er udløbet. Energistyrelsen går nu i dialog med budgiverne frem mod fristen for at afgive endelige bud til puljens 28,7 milliarder kroner.
Havvindmølleparkerne Nysted og Middelgrunden kan fortsætte med at producere grøn strøm27.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har meddelt de to ejerkredse af Nysted Havmøllepark syd for Lolland og Middelgrunden Havvindmøllepark i Øresund, at de får forlænget deres tilladelse til elproduktion. Dermed er der mulighed for, at de to havvindmølleparker kan producere strøm i henholdsvis ti år og 25 år frem i tiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum